Et eksempel kunne være, at man efter en årrække med succesfulde salg til små og mellemstore kunder, har udviklet en ny løsning til større kunder og med et forretningsønske om at sælge løsningen til 30 større kunder i år.
I den forbindelse identificerer man virksomhedens egen salgsafdeling som meget vigtig for forretningsmålet. Man ved dog også, at salgsafdeling nok ikke ønsker at ændre deres salgstilgang, da den over flere år jo har virket med stor succes overfor de små og mellemstore kunder.
Så man vil helt sikkert møde modstand internt, men har behov for at flytte afdelingen ganske markant mod at blive ambassadører for projektet, hvis man skal nå målet om et salg til 30 større kunder i år.
Samtidig ved man, at de større kunder stadig ikke ser virksomheden som en potentiel leverandør, da man er kendt for at levere til mindre innovative kunder, mangler store referencekunder og ikke har fået tilrettet sin salgspitch overfor det nye segment af storkunder.
Også her har man derfor behov for at flytte dem fra rød til grøn, hvis man skal få succes.
Sidst men ikke mindst ligger der en gruppe journalister, som ikke kender til virksomhedens nye satsning, og som grundlæggende nok er lidt ligeglade med den nye strategi.
De er måske ikke super vigtige for at kunne nå forretningsmålet, men de kan være en værdifuld målgruppe, hvis man får dem mere positivt stemte og vidende om de nye løsninger. Så trods alt værd at bruge lidt tid på i sin kommunikation.
Bare ved at tegne disse ting ind i en interessentanalyse får man en klar indikation af, hvor der især skal sættes ind kommunikationsmæssigt og dermed, hvad der skal fylde noget i ens kommunikationsstrategi.
