Sådan får vi rebootet Danmark

På IT-Branchens årsmøde, RebootDK21, diskuterede vores medlemmer, hvad der skal til for at give Danmark et tiltrængt reboot. Resultatet blev en række klare budskaber fra en samlet it-branche til regeringens digitaliseringspartnerskab.

Sådan får vi rebootet Danmark

Danmark har under coronakrisen haft enorm gavn af, at vores samfund har så høj en grad af digitalisering. Det kunne man bl.a. høre Ulrik Vestergaard Knudsen, deputy secretary-general i OECD, fortælle om, da han på årsmødet gav en status over verdensøkonomien.

Margrethe Vestager, Executive Vice President for EU-Kommissionen, var også forbi årsmødet, hvor hun fortalte om EU’s planer for at få Europa tilbage på sporet.

Men uanset om man havde de globale eller lokale briller på, var alle enige om, at vi som samfund og virksomheder har et fælles ansvar for at komme mere robuste, bæredygtige og innovative ud af 2021.

Derfor havde IT-Branchen også samlet en bred kreds af virksomheder fra den danske it-branche, til at diskutere veje til et reboot af Danmark – og til at komme med konkrete indspark til regeringens digitaliseringspartnerskab.

Skal Danmark tilbage på sporet og drage nytte af de erfaringer, som vi har fået under pandemien, var der enighed om, at der især skulle fokuseres på fire områder: Erhvervslivets digitalisering, vækst og kapital, kompetencer og sundhedsvæsenet.

1. Erhvervslivets digitalisering

Covid-19-krisen understregede, at rigtig mange virksomheder halter bagud med den digitale front. Særlig udfordret er de små og mellemstore virksomheder, hvor kun 48% har en høj eller meget høj digitaliseringsgrad.

For tre år siden påviste den daværende regering ellers, at de mest digitale virksomheder i Danmark har over 20 pct. højere arbejdsproduktivitet end de mindst digitale virksomheder. Det svarer til, at hver medarbejder i virksomheder med høj digitalisering årligt bidrager med 135.000 kr. mere i værditilvækst end medarbejdere i lavt digitaliserede virksomheder.

På årsmødet var man også enig om, at virksomhederne – og især de små og mellemstore virksomheder, havde behov for et kompetenceløft fra bestyrelse til ledelse til medarbejdere. Men også mere bredt i befolkningen og for beslutningstagere, som f.eks. politikere.  

Generelt mente deltagerne på årsmødet, at der er et stort behov for tale digitaliseringens muligheder op, og hvad vi som samfund går glip af ved ikke at bruge digitale løsninger.

Der var også enighed om, at SMV:Digital-programmet skal styrkes og målrettes brug af mere avancerede teknologier som AI, ligesom der skal stilles flere krav til digitalisering, så det offentlige via regulering kan være til at drive den digitale omstilling.

2. Vækst og kapital

Antallet af iværksættere er faldet med 15.000 siden finanskrisen, og de fylder i dag blot 6% af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Samtidig kan vi se, at 27% af it-virksomhederne har søgt efter kapital, men at næsten hver 3. ikke er lykkedes med det.

Det blev på årsmødet drøftet, at danskernes pension og opsparing skal i spil, bl.a. gennem skattefradrag for investeringer i mindre tech-startups.

På den måde skaffes der mere risikovillig kapital og det bliver mere attraktivt at støtte de mange innovative virksomheder, der skal være med til at drive Danmarks vækst og udvikling de næste mange år.

3. Kompetencer

Allerede nu mangler der 2.600 it-folk alene i it-branchen, og ifølge tal fra regeringen kan vi i 2030 komme til at mangle op imod 19.000 it-specialister i Danmark.

Et kæmpe kompetencehul som mærkes i virksomhederne hver eneste dag. Således kan 43,6% af de danske it-virksomheder fortælle, at de inden for de seneste 12 måneder helt har måtte opgive at besætte stillinger, fordi der ganske enkelt ikke var folk til dem.

Da kompetencemanglen er akut, anbefalede IT-Branchens medlemmer, at man hurtigt gør det lettere at få arbejdskraft fra udlandet.

International arbejdskraft er altafgørende, da udbuddet på jobmarkedet og fra de nyuddannede slet ikke dækker behovet. Internationale talenter spiller også en nøglerolle i danske virksomheders eksportsuccesser.

Da der er kamp om de udenlandske talenter, er der også behov for at styrke markedsføringen af Danmark som et attraktivt sted at arbejde og bo – og at slå på virksomhedernes bæredygtige tilgang.

For at løse udfordringen på længere sigt, er det helt nødvendigt at øge optaget på it-uddannelserne, og gøre det lettere at uddanne og efteruddanne ansatte. Samtidig er der behov for, at mange uddannelser kan foregå på engelsk, da fastholdelse af udenlandske studerende også er en vigtig vej til eftertragtet højtuddannet arbejdskraft.

Der skal også tænkes i bedre rammer for medarbejderaktier og -warrants, da det kan være med til at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere og specialister.

4. Sundhedsvæsenet

Svage grupper i befolkningen er mere syge, mærker større konsekvenser af sygdom og dør tidligere. Og problemet er voksende samtidig med, at uligheden er voksende i det danske sundhedssystem.

Skal vi styrke det danske sundhedsvæsen og sikre, at danskerne får lige adgang til bedre og mere individualiserede tilbud, skal vi have sat yderligere fart på digitalisering af sundhedssystemet i Danmark.

Først og fremmest skal sundheden tænkes mere borgernært, og borgerens egenopsamlede data skal i højere grad bruges til selvdiagnostisering, forebyggelse og folkesundhed samt tidlig opsporing, behandling og genoptræning.

Her skal data særligt bruges til at øge lighed – f.eks. ved at fokusere indsatsen på de ressourcesvage

Det kræver, at økonomien er på plads. Men her er de stramme budgetter i sundhedsvæsenet en reel barriere for at kunne videreudvikle og forbedre sundheden.

Deltagerne fra årsmødet anbefaler, at der afsættes en pulje, der sikrer, at alle selvfinansierende projekter kan sættes i gang uafhængig af driftsmidler.

Derudover skal hele kulturen i sundhedsvæsenet understøtte innovative indkøb. Der skal være større forståelse for, hvordan vi skaber innovation, og hvordan sundhedsvæsenet og virksomhederne kan samarbejde.

Kulturforandringen skal sikre, at der er et incitament til innovation og en accept af, at man kan fejle. Ellers får vi ikke stoppet den stigende ulighed og rykket det danske sundhedsvæsen ind i det 21. århundrede.

Et samlet input til regeringens digitaliseringspartnerskab

Budskaberne bliver nu bragt videre som bidrag til IT-Branchens indspil til regeringens digitaliseringspartnerskab, hvor IT-Branchens adm. direktør, Natasha Friis Saxberg, er repræsenteret.

Digitaliseringspartnerskab er netop nedsat for at levere anbefalinger til, hvordan Danmark og danske virksomheder kan udnytte digitaliseringen.

Anbefalingerne fra partnerskabet vil blive fulgt op af en ny og samlet digitaliseringsstrategi fra regeringen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.