Den krise, som EU er i, er helt specielt, fordi den kommer fra en pandemi og de deraf afledte økonomiske effekter. Derfor skal vi også håndtere den anderledes, end man har gjort det tidligere.
Spørger man Margrethe Vestager, er der grundlæggende to veje til at håndtere coronakrisen, som hænger tæt sammen. Det ene er at digitalisere EU mere, og den anden er at bekæmpe klimaforandringerne. Begge dele er nemlig med til at give en dynamik i vores økonomi, skabe arbejdspladser og forny vores samfund.
Hendes ord er da heller ikke bare en velment festtale. Faktisk har EU besluttet, at der skal investeres 760 milliarder Euro i digitaliseringen og den grønne omstilling. Penge der ikke bare skal sætte skub i væksten, men som også skal være med til at forberede Europa på den næste krise.
Især den næste krise kan være svær at forberede sig på. EU er måske godt forberedt på den næste finanskrise, da vi har prøvet det før. Og om et år eller to er vi måske også godt forberedte på den næste pandemi.
”Vi ved jo ikke, hvad den næste store krise bliver. Så jeg tror, at vores største udfordring er at have et så tæt et samarbejde, at vi er klar til at handle hurtigt sammen, når det sker,” fortalte Margrethe Vestager til deltagerne på årsmødet.
Hun fortalte også, at hun lige nu var meget optaget af hastighed. For vi lever i en kompleks verden, hvor tingene går hurtigt. Derfor skal vi også som demokratier, stater og som europæiske institutioner op i hastighed for at kunne levere, når krisen kommer. Og der kan teknologien ifølge hende give os rigtigt meget.