Dogme 03 - Brugernes data er brugernes data

Virksomheder indsamler i dag store mængder data.

Men i langt de fleste tilfælde viser det sig, at disse data slet ikke tjener noget formål. For undersøgelser viser, at det blot er 32% af de tilgængelige data, som rent faktisk bliver udnyttet til noget produktivt.

Det efterlader derfor et enormt potentiale for virksomheder til at arbejde langt mere målrettet med den data, man indsamler.

Af den årsag har IT-Branchens Bureauledernetværk forpligtet sig til at bidrage til udviklingen og skabe en højere grad af bevidsthed om, hvilken data der reelt er nødvendig at indsamle. Og det er netop grundtanken bag dogme 03.

Mere er ikke altid bedre

I en tid hvor virksomheder drukner i ubrugte data, åbner det i høj grad op for en diskussion om nødvendigheden og etikken bag dataindsamling.

Og det er med god grund. For i dag vægter forbrugere næsten troværdighed og databeskyttelse lige så højt som pris og leveringstider.

Der tegner sig derfor et generelt et billede af, at forbrugere er mere bevidste om deres datarettigheder end nogensinde før.

Spørger man Christian Ruud, CEO i konsulentvirksomheden Pentia, vil fremtiden for data netop også være præget af en endnu større grad af ansvarlighed og kontrol med egne data hos virksomhederne:

”Virksomheder skal i dag være proaktive. De skal implementere en dataetisk tilgang og være transparente om, hvordan og hvorfor de bruger data. For hvis ikke man tager databehandling alvorligt, kan det i sidste ende resultere i, at man skader relationen til brugerne.”

Men det betyder ikke, at man slet ikke skal indsamle og anvende data. For data er medvirkende til at skabe de gode og personaliserede oplevelser, kunder og brugere forventer.

I stedet er der behov for at vende tilgangen til data på hovedet.

”Der har længe været fokus på at indsamle så meget data som muligt, for at have de bedste forudsætninger for at drive en datadrevet forretning. Men vi er nødt til at ændre fokus og aktivt tage stilling til, hvilken data vi egentlig skal bruge – og kun indsamle de informationer, vi har et konkret behov for. Både for at udvikle vores forretning, men også for at skabe gode brugeroplevelser.”

”Der er grundlæggende et stort behov for, at vi skaber en øget bevidsthed om, hvad det egentlig er, vi indsamler”, fortsætter han. “Ofte er virksomheder ikke selv helt klar over, hvorfor man til at starte med indsamler bestemte data.”

Fra big data til conscious data

Når Christian Ruud og bureauledernetværket ønsker at kaste lys på, at virksomheder skal blive bedre til kun at indsamle nødvendige data, skyldes det også, at der er en lang række gode grunde til det:

”At indsamle færre data har flere fordele. For det første beskytter det selvfølgelig brugernes privatliv. For det andet reducerer det risikoen for databrud. Og for det tredje er det bare mere effektivt, da man ikke skal bruge tid og ressourcer på at behandle og opbevare unødvendige data,” fortæller Christian Ruud.

Hos Pentia arbejder man med ’conscious data’ – en tilgang til datamanagement, der tænker brugernes rettigheder og privatliv ind fra start.

Det en tilgang, hvor man lægger vægt på en etisk og ansvarlig håndtering af data, og at man derfor så vidt muligt begrænser dataindsamlingen til kun at omfatte den data, der er nødvendig for kundens forretning og projektets scope.

”’Conscious data’ er ikke en fjende af innovation. Det er ikke en tilgang, som har fokus på at virksomheder skal stoppe med at arbejde datadrevet. Den aktive stillingtagen, der er hjørnestenen i tilgangen, er et nødvendigt skridt mod en mere ansvarlig og tillidsfuld fremtid for dataanvendelse,” forklarer Christian Ruud.

”Derudover handler det om at være ærlig og åben omkring processerne for dataindsamling, så kunderne klart forstår, hvad der indsamles og hvorfor, og at de beholder retten til at bestemme over deres information.”

Fra persondata til adfærdsdata

For at lykkes med at skabe en dataetisk retning, kan man ifølge Christian Ruud med fordel starte med at stille sig selv nogle vigtige spørgsmål:

”Har vi egentlig brug for persondata? Eller kan vi faktisk nøjes med adfærdsdata? For hvis vi f.eks. udelukkende kommunikerer digitalt, så er der måske slet ikke nogen grund til at bede om en adresse. Adfærdsdata kan langt hen ad vejen give os alle de informationer, vi har brug for til at personalisere indhold og funktioner, så vi kan skabe gode brugeroplevelser,” fortæller han.

Christian Ruud illustrerer dette med et eksempel, hvor man hos Pentia i en åben dialog med en kunde blev enige om helt at fjerne dataopbevaring af bl.a. IP-adresser:

”Dialogen med kunden handlede i bund og grund om, at disse data ikke spillede en rolle i forhold til forretningens behov. Fra et leverandørperspektiv har vi et ansvar for at tage en løbende diskussion om dataetik og transparens med kunderne. Og det er netop det, vi med dette dogme ønsker at belyse.”

Fremtiden byder på server-side tagging

En af de ting Pentia fokuserer på, for at beskytte brugernes privatliv, er server-side tagging, som også er ved at blive almen praksis, når det kommer til at indsamle data om brugeraktivitet.

I modsætning til traditionel tracking, der foregår direkte i brugerens browser, sker dataindsamlingen i stedet på et dedikeret serversystem. Så ved at anvende denne metode kan man mere sikkert pseudonymisere brugerdata, inden de bliver sendt videre til tredjepartsanalyseværktøjer. Det fortæller Christian Ruud:

”Ved at anvende server-side tagging sikrer vi en højere grad af privatliv og sikkerhed for brugerne, da vi minimerer mængden af følsomme data, der deles med tredjeparter. Det reducerer risikoen for misbrug af personlige data og styrker databeskyttelsen – samtidig med at det fortsat tillader os at indsamle værdifulde indsigter om brugeradfærd.”

Pseudonymisering betyder, at personlige identifikatorer i dataene bliver erstattet eller modificeret på en sådan måde, at de ikke kan henføres til en specifik person.

Her er de fem dogmer for ansvarlig softwareudvikling

Følgende bureauer har allerede skrevet under på de fem dogmer for ansvarlig softwareudvikling:

Hvis du vil vide mere

Den hurtige vækst i produktionen af digitalt indhold kalder på en omgående indsats for at vi som branche tager ansvar for udviklingen.

Bureauledernetværket i IT-Branchen har derfor udarbejdet fem dogmer for etisk softwareudvikling, som de anbefaler, alle digitale bureauer og udviklingshuse bruger.

Download de fem dogmer for ansvarlig softwareudvikling her.

Kunne du tænke dig at læse mere om arbejdet i bureauledernetværket, kan du gøre det her. Og har du spørgsmål til arbejdet, kan du altid kontakte Anne Sofie Josephsen, chef for forretningsudvikling i IT-Branchen.