Regeringens robusthedskommission er netop kommet med deres anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen, og de indeholder heldigvis rigtigt meget digitalisering og teknologi som væsentlige værktøjer til at løse udfordringerne i sundhedsvæsenet.
Presset på sundhedsvæsenet truer vores velfærdssamfund
Der bliver flere ældre i Danmark og flere med kroniske sygdomme, multisygdom og funktionstab, hvilket øger behovet for ydelser på sundheds- og ældreområdet i fremtiden. Det slår robusthedskommissionen fast i deres netop offentliggjorte rapport.
”Det danske sundhedsvæsen er i knæ, og har akut behov for hjælp. Desværre er det en illusion at tro, at vi kan skaffe nok varme hænder. For de findes ganske enkelt ikke. Vi bliver i stedet nødt til at benytte den teknologien til at løse mange af de daglige opgaver, så personalet får mere tid til patienterne. Det er den erkendelse, som robusthedskommissionen også er kommet frem til,” siger Freddy Lykke, direktør for Sirenia og forperson for IT-Branchens Policy Board for Digital Sundhed.
Der mangler allerede i dag over 5.000 medarbejdere på landets sygehuse og i den øvrige sundhedssektor. Dertil skal man lægge, at omkring 3.200 SOSU’er står til snart at gå på pension.
Udover de manglende varme hænder, står Danmark også overfor en kæmpe demografisk udfordring. Antallet af ældre vil være fordoblet i 2040, og at antallet af borgere med kroniske sygdomme vil være fordoblet allerede i 2030.
Samtidig vil der være færre borgere i den arbejdsdygtige alder til at tage hånd om de mange ældre og folk med kroniske sygdomme. Hvor der i dag er 4,3 personer i den arbejdsdygtige alder for hver borger over 65 år, vil det tal være halveret om bare 20 år.
Fælles princip om ”digitalt og teknologisk først”
En af kommissionens vigtigste konklusioner er, at velfærdsteknologi, som har en dokumenteret effekt i forhold til at kunne frigive tid og ressourcer, skal være førstevalget til at løse opgaver i sundhedsvæsenet.
Udbredelsen af princippet skal særligt ske i forhold til opgaver, der er arbejdskraftskrævende, kan standardiseres, og hvor der ikke er behov for fysisk patientkontakt.
”Der findes allerede i dag en lang række løsninger, som er implementeret og har vist en positiv effekt i sundhedsvæsenet. Udfordringen er bare, at de ikke er blevet bredt ud i hele sundhedsvæsenet, og derfor går vi glip af de forbedringer, som de kan give,” udtaler Freddy Lykke.
En ny analyse fra IT-Branchen viser bl.a., at man kan frigive 3.000 medarbejdere ved at udbrede brugen af ganske få allerede eksisterende digitale løsninger, der kan hjælpe personalet i deres stressede hverdag – ligesom der kan frigives 2.000 i hjemmeplejen.
Her er kommissionens digitale anbefalinger
Her er en kort opsummering af relevante digitale anbefalinger fra kommissionen. Derudover har kommissionen hele fire forskellige steder i deres rapport henvist til vores analyser og kataloger over teknologi, der kan frigive hænder.
Anbefaling 1: Nationalt prioriteringsråd skal frigøre ressourcer til kerneopgaven
- Det nationale prioriteringsråd skal fremme en tværgående, transparent og retfærdig prioritering og understøtte, at sundhedsvæsenets ressourcer anvendes, hvor de gør mest mulig gavn. Det indebærer bl.a., at prioriteringsrådet kan komme med anbefalinger om investering i konkrete teknologier eller indsatser, som kan bidrage til at robustgøre sundheds- og ældreområdet.
- Rådet skal arbejde med en fastsat målsætning om at frigøre ressourcer, der kan anvendes til at robustgøre sundhedsvæsenet fx gennem investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi eller forebyggelse.
Anbefaling 5: Kompetencer skal bruges på tværs af geografi og sektorer
- Der skal være forpligtende samarbejde om de samlede personaleressourcer i de tilfælde, hvor arbejdet ikke kræver fysisk tilstedeværelse. Over de senere år er der inden for fx radiologi arbejdet med at gøre kompetencer tilgængelige på tværs af geografi og organisatoriske enheder gennem digitale løsninger. Erfaringer med matrikelløs bemanding eller opgaveløsning, fx telemedicinske overvågningscentre, skal udvides til andre områder, på tværs af sektorer og eventuelt på tværs af landegrænser. Enheder kan fx indgå forpligtende samarbejdsaftaler, og der kan oprettes fælles vagttelefoner.
- Ny teknologi og den digitale infrastruktur skal understøtte det diagnostiske område. Samarbejde på tværs af enheder og geografi om analyser af prøvesvar, billedlæsning mv. forudsætter en moderne digital infrastruktur og udbredelse af digitale løsninger, der gør, at analyser og billeder kan tilgås af det relevante personale uafhængigt af deres ansættelsessted eller geografiske placering. Samtidig er der behov for øget udbredelse af AI-teknologier (kunstig intelligens) til beslutningsstøtte på det diagnostiske område.
Anbefaling 6: Der skal indføres et fælles princip om ”digitalt og teknologisk først”
- Digitale løsninger og ny teknologi, herunder velfærdsteknologi, som har en dokumenteret effekt i forhold til at kunne frigive tid og ressourcer, skal være førstevalget til at løse opgaver i sundhedsvæsenet. Udbredelsen af princippet skal særligt ske i forhold til opgaver, der er arbejdskraftskrævende, kan standardiseres, og hvor der ikke er behov for fysisk patientkontakt.
- Der skal i fællesoffentlige aftaler fastsættes nationale krav om, hvilke opgaver der skal omfattes af et ”digitalt og teknologisk først”-princip. De nationale krav skal sikre en fælles retning for, hvilke opgaver, der i hele sundhedsvæsenet skal løses ved brug af digitale løsninger og ny teknologi. Kravene skal give regioner og kommuner et forpligtende implementeringsansvar med mulighed for lokale beslutninger om fx det konkrete valg af produkt. De nationale krav skal tage udgangspunkt i opgaveområder med størst volumen og størst modenhed. Det kan fx være digitale videokonsultationer og digital hjemmemonitorering.
- Der skal aftales fælles tværsektorielle mål for den digitale og teknologiske udvikling i sundhedsvæsenet og på ældreområdet. Alle aktører, herunder stat, regioner, kommuner og almen praksis, forpligter sig på at arbejde i en fælles retning mod en digital omstilling for at frigive mere tid hos personalet til kerneopgaven. Det kan fx være mål om, at en tredjedel af al ambulant aktivitet omlægges til digital kontakt.
- Teknologi og digitale løsninger skal være en integreret del af retningslinjer og vejledninger både lokalt og nationalt. Det skal understøtte implementeringen af princippet om ”digitalt og teknologisk først” og bidrage til, at vurderinger foretaget ved hjælp af fx AI vægtes svarende til vurderinger foretaget af personale. Det skal bidrage til, at sundhedspersonalet ser det som sundhedsfagligt anbefalet og fagligt legitimt at anvende teknologi og digitale løsninger.
Anbefaling 7: Der skal sikres bedre rammer for hurtig ibrugtagning af dokumenteret arbejdskraftbesparende teknologi
- Nye modeller for økonomiske strukturer på tværs af sektorer skal undersøges. Der skal igangsættes et arbejde, som kan identificere nye styringsmodeller, der skaber balancerede incitamenter på tværs af ”høste-så-barrierer”, og som fremmer udvikling og udbredelse af digitale løsninger og andre teknologier, der skaber mere tid til kerneopgaven. Det kan kræve en grundlæggende nytænkning af styring og samarbejdet om bl.a. fælles digitale løsninger på tværs af sektorer. Samtidig er der behov for, at der ved finansiering af konkrete tiltag tænkes i et flerårigt investeringsperspektiv, da gevinsterne ved ny teknologi typisk ikke kan indfries på kort sigt.
- Lovgivningen skal moderniseres, så den understøtter udvikling, anvendelse og implementering af datadrevet teknologi i hele sundhedsvæsenet. Der skal gennemføres et moderniseringsarbejde på tværs af stat, regioner og kommuner som skal tage højde for gældende EU-regler, borgernes privatlivsbeskyttelse mv.
- De juridiske rammer for deling af data og kendskabet skal styrkes. Hvor det er muligt, skal lovgivningen opdateres, så der ikke er juridiske barrierer for deling af data på tværs af sundhedsvæsenet, og så det bliver muligt at dele flere oplysninger på tværs af sundhedsvæsenet og ældreområdet, hvor det er fagligt relevant.
Anbefaling 8: Digitale kompetencer og teknologiforståelse skal styrkes
- Der skal mere teknologiforståelse på de sundhedsfaglige grunduddannelser. Der skal fortsat være fokus på teknologiforståelse i undervisningen på de sundhedsfaglige grunduddannelser og efter- og videreuddannelser, og det skal løbende vurderes, om undervisningen giver studerende og elever de kompetencer, som efterspørges. Derudover kan der oprettes flere valgfag på professionshøjskolerne, som studerende på de sundhedsfaglige og tekniske uddannelser kan tage sammen, hvor fokus er på sundhedsinnovation, brugen af teknologier og tværfaglig teknologiforståelse i en sundhedsfaglig kontekst.
- Der skal udvikles stillinger, der kombinerer klinisk arbejde, forskning og udvikling af teknologi. Det skal bygge bro mellem det kliniske arbejde og behovet for nye teknologiske løsninger, samt forskning og udvikling af teknologi, der modsvarer behovet.
- Ledere skal modtage kurser, der kan give indsigt i de implementerings- og forandringsopgaver, som ny teknologi medfører. Det skal sikre, at beslutninger om de strategiske retninger for brugen af teknologiske løsninger træffes på baggrund af en solid faglig viden om sundhedsteknologiernes potentialer og begrænsninger i sygehusvæsenet og kommunale sundhedsforvaltninger.
- Sundhedspersonalet skal betrygges i behandleransvaret ved brug af digitale løsninger og teknologi i udredningen og behandlingen af patienter. Vejledning og rådgivning af sundhedspersoner omkring brugen af teknologi og digitale løsninger i patientbehandlingen skal styrkes.
Om Robusthedskommission
Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet blev nedsat i august 2022 i forlængelse af den politiske aftale om en sundhedsreform af d. 20. maj 2022. Arbejdet i kommissionen blev sat i bero under Folketingsvalget men genoptaget efter regeringsdannelsen i december 2022.
Opgaven var at komme med anbefalinger til løsninger på de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet, så der sikres robusthed i opgaveløsningen og adgang til uddannet og kompetent personale i hele landet. Det gælder også løsninger på længere sigt, hvor der bliver flere ældre og flere med kroniske sygdomme, multisygdom og psykiske lidelser.