I 2020 fik alle øjnene op for værdien af at digitalisere deres forretning og processer. De digitale investeringer er kort sagt gået amok under coronapandemien, og det ser ud til, at dette løft af dansk erhvervsliv gør 2021 til det bedste år nogensinde for branchen.
Den kadence skal vi fastholde, da fortsatte investeringer ikke bare kan sikre os mod fremtidige kriser, men også rykke både erhvervslivet og det offentlige fremad mod mere vækst og en mere nærværende borgerservice.
For mange virksomheder var de digitale investeringer under COVID-19 dog en form for nødløsning. I hvert fald til at starte med.
De øgede it-investeringer viste sig dog hurtigt at være en utilsigtet vækstkatapult, og der ligger nu et arbejde i at fastholde digitaliseringen som et bevidst strategisk fokus.
Skal vi lykkedes med den ambition, har vi som branche også et ansvar for at få flyttet digitaliseringsagendaen endnu højere op på topledelsernes agenda. For der er masser af hente i den teknologiske værktøjskasse til at opnå effektivisering, bedre kundeoplevelser og vækst i ens forretning.
Men vi kommer ikke langt med de digitale strategier og ambitioner, hvis vi mangler folk til at kunne eksekvere dem.
Det var da også med stor glæde, da vi kunne høre statsministeren i sin nytårstale, at regeringen vil åbne op for lettere adgang til it-specialister bl.a. fra udlandet.
Udenlandske specialister er bare ikke nok til at kunne løse kompetenceudfordringen. Derfor vil vi fortsætte kampen for flere it-uddannede og generelt for en styrkelse af digitale kompetencer, herunder at der følges op på slutevalueringen af Teknologiforståelse i folkeskolen.
Politiske topprioriteter i 2022
I slutningen af 2021 leverede IT-Branchen gennem Digitaliseringspartnerskabet 46 anbefalinger til områder med særligt stort potentiale i forhold til en digital indsats.
I 2022 vil vi lægge en stor indsats for at sikre, at regeringen i deres kommende digitale strategi følger op på de mange anbefalinger, herunder om netop flere digitale kompetencer.
Det samme gør sig gældende i forhold til den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, hvor vi vil kæmpe for en ambition om bedre udnyttelse af data og cloud i det offentlige.
Vi vil aktivt forfølge, at den kommende sundhedsreform får et digitalt boost, så vi kan få lettet de tidskrævende processer og frigivet mere tid til varme hænder og skabe et moderniseret sundhedsvæsen.
Vi fortsætter vores kamp mod regeringens konsulentbesparelser på it-området, da vi mener, at besparelser på god rådgivning og viden vil give dårligere it-løsninger og derved mindre velfærd, som fremover skal leveres til flere men betales af færre – det kræver automatisering og skalering.
Fra klimaambitioner til grønne krav
Allerede i 2020 afgav vi sammen med en række andre 13 konkrete forslag til, hvordan man skulle nå regeringens klimamål om en 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030.
I år er skal rapportens blæk erstattes af mere handling, så vi sikrer fremgang i partnerskabets forslag og skal lykkedes med den grønne agenda, herunder bæredygtige offentlige indkøb som en grøn katalysator for det øvrige erhvervsliv.
Det følger vi op med en styrket indsats for at få flere grønne indkøbsmål i det offentlige, ligesom vi vil samle erhvervslivet til en snak om, hvordan vi kan blive bedre til at dokumentere vores klimaaftryk.
På IT-Branchens årsmøde i marts samt på topledermødet i efteråret, vil vi derfor have fokus på den grønne agenda, ligesom vi i løbet af året vil have flere events omkring compliance og lovkrav på området.
Det er med andre ord tid til at gå fra skåltaler og luftige visioner til klare mål, konkrete krav og handling, hvis vi skal nå skabe et mere bæredygtigt fundament for vores fælles fremtid – for 2030 nærmer sig med hastige skridt.
Jeg håber derfor, I ligesom mig ser frem til et nyt år med nye ambitioner og mod til at realisere dem.
