Det er Klimapartnerskabet for service, it og rådgivning, der inkluderer over 162.000 virksomheder med op mod en halv million ansatte, og som skaber omkring en tredjedel af erhvervslivets samlede bruttoværditilvækst, der nu har fremlagt sine anbefalinger.
Klimapartnerskabets medlemmer, der spænder bredt fra frisører og filmproducenter til teleoperatører og revisorer, fik til opgave at komme med konkrete forslag til, hvordan man kan nå ambitionen om en 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030.
Det er der nu kommet 13 konkrete forslag ud af, der skal reducere samfundets aftryk med 73%.
Forslagene skal nu bæres videre over i en konkret samlet klimahandlingsplan, der skal indeholde to klare mål:
- At bidrage til at løse klimaudfordringen herhjemme og globalt og
- samtidig sikre et stærkt erhvervsliv, flere danske arbejdspladser og et mere velstående samfund.
Danmark som foregangsland
Danmark har i et internationalt perspektiv et solidt udgangspunkt for at realisere det bæredygtige potentiale. Den digitale infrastruktur er en af de absolut stærkeste i EU, samfundet er meget digitaliseret og befolkningen er i den grad digitaliseringsparat.
Derfor bliver teknologi også afgørende for at nå målene.
”Skal vi nå de ambitiøse mål, er der ingen tvivl om, at man både i erhvervslivet og i det offentlige i høj grad skal gøre brug af avancerede teknologier som f.eks. AI, IoT og Big Data. Ellers når vi simpelthen ikke den effekt på CO2-udledningen, som vi ønsker,” siger Eva Berneke, adm. direktør i KMD og formand for Klimapartnerskabet.
Der har i mange år mest været talt om at høste klima- og miljøgevinster af IoT og Smart Cities. Teknologierne findes, men desværre er der stadig barrierer, der gør, at mulighederne ikke bliver udrullet i fuld skala.
Der er samtidig behov for at sætte yderligere fart på anvendelsen af avancerede teknologier som kunstig intelligens (AI) og machine learning samt for at afsøge de nye muligheder, som følger af 5G, IoT og højhastighedsnet.
Og det er netop det, de 13 forslag skal være med til.
13 forslag fra Klimapartnerskabet for service, it og rådgivning
1. Udnyt potentialet i digitalisering, data, IoT og AI på tværs af sektorer.
For at vi lykkes med at realisere potentialet, kræver det blandt andet en forstærket indsats for at frigøre adgang til anonymiseret data af danskernes forbrug af for eksempel affald, vand, el, fjernvarme og transport.
De er råstofferne til avanceret dataanalyse og kan fremme ressourceudnyttelsen på en lang række områder samt tilskynde virksomhederne til udvikling af nye digitale analyse- og styringsinstrumenter.
2. Smart Community: Datadrevne grønne byer
Kommunerne skal aktivt arbejde for at indføre velafprøvede Smart Communityløsninger, der kan hjælpe med at nedbringe klimatrykket. Det skal blandt andet være et fast punkt i regeringen og kommunerne, samt regionernes årlige dialog om økonomiaftaler (ØA).
3. Standardiserede nøgletal i klima og miljørapportering
Den digitale sektor har brug for, at der anvendes standardiserede nøgletal for klima- og miljødata, som det i dag kendes fra finansielle nøgletal.
Det gør sig blandt andet gældende i forhold til datacentre og cloud computing, der har behov for en fælles tilgang til at måle og rapportere klima- og miljøpåvirkning.
4. Indkøb som forandringsmotor
Med en af de mest digitaliserede offentlige sektorer i verden, har de danske myndigheder en vis vægt til at fremme grønne løsninger til drift af it-systemerne.
Certificerede datacentre med grøn hosting og cloud-løsninger er tilgængelige på markedet, og nu bør det offentlige aktivt fremme disse ved at gøre grønne krav til et konkurrenceparameter i forbindelse med indkøb.
5. Grønnere transport ad mange veje
Hjemmearbejde og videokonferencer muliggør en reduktion af bilkørsel og flytransport. Det anbefales, at det offentlige går foran ved at fremme mulighederne for at indtænke ny teknologi i opgaveløsningen i det offentlige.
Samtidig skal potentialet for klimareduktioner og besparelser undersøges bedre og stilles til rådighed som grundlag for at fremme adfærdsændringer og til virksomheders klimarapportering.
6. Anvend overskudsvarme fra datacentre
Både borgere og virksomheder nyder godt af, at vi i stigende grad bruger data til at løse flere problemer på en bedre måde. Data kræver datacentre, og et betydeligt spildprodukt fra datacentre er overskudsvarme.
Det er derfor oplagt, at man politisk skaber rammer, der gør det attraktivt at høste den grønne gevinst, som følger af at udnytte overskudsvarmen til opvarmning af boliger og andet via fjernvarmen.
7. Bæredygtige bygninger
Regeringen bør overveje, hvorledes en bæredygtighedsklasse med progressivt stigende krav til klimapåvirkninger fra 2020 til 2025 og 2030 ved nybyggeri, ombygninger og renoveringer kan medvirke til at mindske byggeriets klimapåvirkninger markant
8. Adgang til risikovillig grøn kapital
Regeringen skal aktivt understøtte kapacitetsopbygning af grønne venture og kapitalfonde, herunder ved at afsøge mulighederne for medfinansiering fra EU og ved – inden for rammerne af Den Grønne Fremtidsfond og med inspiration fra modellen for risikoafdækning i Dansk Vækstkapital (DVK).
9. Stærke mærkningsordninger og ny viden om klimaaftrykket
Regeringen bør initiere en kortlægning og synliggørelse af eksisterende mærkningsordninger med henblik på at styrke deres mulighed for at være aktive redskaber ved indkøb, hvad enten det er det offentlige, virksomheder eller forbrugeren, som køber ind.
En række af mærkningsordningerne har heller ikke øje for klimahensyn, og det bør derfor overvejes, hvordan sådanne kan indarbejdes på en hensigtsmæssig måde, samtidigt med at ordningerne er ubureaukratiske og lette at anvende.
10. Danmark som en bæredygtig destination
Der bør i den kommende nationale strategi for turisme indgå en målrettet satsning på markedsføring af Danmark som en bæredygtig destination. Samtidig kan det også blive et udstillingsvindue for grønne danske løsninger på tværs af dansk erhvervsliv.
11. Det bæredygtige måltid og mindre madspild
For at skabe velfungerende markeder fordres sammenlignelighed. Både forbrugere, indkøbere, producenter og leverandører har således samlet set glæde af, at der er større klarhed omkring klimaaftryk på fødevarer og klare målemetoder for madspild. Her kan det offentlige med fordel spille en større rolle.
12. Fremme cirkulær økonomi
I takt med at virksomhederne bliver bedre til effektivt og let at sortere affald, og i takt med at knap en halv million medarbejdere dagligt oplever, at affald på jobbet er en ressource og ikke noget, man brænder, så vil der komme øget opmærksomhed på at få udnyttet affald rigtigt.
Dermed kan ændrede rammer for affaldshåndtering være med til at fremme en ønskelig adfærd hos rigtig mange danskere.
13. SMV:Grøn og SMV:Digital
De to ordninger, SMV:Digital og SMV:Grøn, gennemføres i to adskilte spor, der koordineres tæt i en ny, fireårig periode med en forøget bevilling, så man fortsat kan tilgodese behovet for digital transformation, samtidig med at nye midler allokeres til virksomheder, som både transformerer grønt og digitalt.
Hvis du vil vide mere
I forhold til selve it-branchen, er der især seks forslag, der er relevante. Dem kan du læse om her.
Alle IT-Branchens relevante udvalg, herunder især Bæredygtighedsudvalget, har været involveret i arbejdet. Du er velkommen til at kontakte udvalget, hvis du har yderligere spørgsmål eller input til den bæredygtige agenda.
Du kan læse den samlede rapport fra Klimapartnerskabet her.
Du kan også nøjes med den korte version på to sider.
Rapportens bilag findes her.