Kvanteteknologien udvikler sig i hastig fart. På de sidste 5 år har man nået betydelige gennembrud, der har accelereret udviklingen indenfor kvanteteknologi.
Det sker efter, at Niels Bohr for over 100 år siden lagde fundamentet for forskning i kvanteteknologi.
”Forskning i kvanteteknologi er et gammelt felt. Vi har forsket i det i over 100 år. Inden for de sidste 5 år er der dog sket enorme gennembrud på området, som har betydet meget mere opmærksomhed og flere investeringer. De kvantecomputere, vi har indtil videre, er dog stadig meget små. Man kan sammenligne dem med de almindelige, små mekaniske regnemaskiner med hulkort, man havde i 1935,” udtaler Jonatan Kutchinsky, Ph.d., CEO & Co-founder af QDevil, der beskæftiger sig med udvikling af delkomponenter til kvantecomputeren.
Den seneste tid er der også kommet betydelige flere investeringer til området. I 2017 var de samlede årlige investeringer på cirka 600 millioner $, her tre år efter er det beløb næsten tredoblet, anslår Boston Consulting Group. Det er ikke kun offentlige fonde, der investerer, også giganter som Microsoft, IBM, Google og Amazon opruster markant på kvanteområdet.
”Lige nu bliver der foretaget utallige investeringer i kvanteteknologi. Universitetsgrupper modtager store summer af penge, ligesom mange start-ups gør. Vi har endnu ikke en nyttig kvantecomputer, så lige nu stammer de penge, der er på kvantemarkedet fra investeringer og ikke brugere. Men indenfor formentligt 5 år burde vi have en kvantecomputer, der kan bruges bl.a. til at estimere, hvordan kemi og molekyler virker. Det er en almindelig computer ikke i stand til,” udtaler Jonatan Kutchinsky.
Hvor bevæger markedet for kvanteteknologi sig hen?
Langt de fleste er enige om, at kvantemarkedet er i kæmpe vækst. Honeywell forventer, at markedsværdien af kvantemarkedet vil passere 1 billion $ i de kommende årtier. Selvom enigheden er stor omkring potentialet for kvantemarkedet, så er det stadig svært præcist at forudsige, hvor kvantemarkedet bevæger sig hen.
”Potentialet for markedet er rigtig stort, men det er svært at forudsige fremtiden. Meget tyder på, at vi indenfor 3-5 år vil have en nyttig kvantecomputer, der kan bruges til at løse mange forskellige typer optimeringsdilemmaer,” udtaler Jonatan Kutchinsky.
Et eksempel på et sådant optimeringsdilemma kunne være, at vi på et lager har 10.000 pakker, der på den mest energieffektive måde skal fordeles i 100 lastbiler. I dette tilfælde vil en almindelig computer kun kunne bidrage med en acceptabel løsning, mens en kvantecomputer vil kunne komme med den bedste, fortæller Jonatan Kutchinsky.
”En kvantecomputer vil ikke gøre en almindelig computer ubrugelig. Fx en samtale på Zoom ville en kvantecomputer ikke kunne gøre smartere. Det er de komplekse sager, som en kvantecomputer kan overskue, som vores nuværende computer ikke kan. Jeg forestiller mig ikke, at vi alle i fremtiden vil have en kvantecomputer i lommen. I den nærmeste fremtid vil vi nok se, at kvantecomputere vil være forbeholdt servicecentre, hvor man kan låne eller leje adgang til dem,” udtaler Jonatan Kutchinsky.
Vil kvanteteknologi påvirke it-sikkerheden?
I forbindelse med kvanteteknologien frygter mange it-eksperter for, hvad kvanteteknologi vil gøre for it-sikkerheden.
”It-sikkerhedseksperter frygter for kvanteteknologi. Det skal vi forholde os til. Kvanteknologi er endnu ikke i stand til at bryde de koder, som vi beskytter vores data med. Men det kan de blive, så vi skal udvikle nye måder at kryptere data, hvis vi vil sikre os, at det data også er hemmeligt om 30 år,” udtaler Jonatan Kutchinsky.
Hvordan er kvantemarkedet i Danmark?
Flere har allerede forudset Danmarks succes indenfor kvanteteknologi. På forskningsfeltet er Danmark også langt fremme. Danmark er i 2017 det land i verden, der har allerflest antal studerende per million indbyggere relateret til kvanteteknologi med 645 studerende. Mens Frankrig, der er det andet højest rangerende land, har 438 studerende per million indbyggere.
Når det kommer til forskningsmidler, er Danmark bagud. Lande som Kina, Tyskland og USA er i front. Men selv i forhold til nabolandet Sverige, der har investeret 650 millioner kroner i et kvanteforskningsprojekt, er Danmark bagud. Senest har alle Folketingets partier indgået en aftale om at afsætte 469 millioner til at understøtte forskning i nye teknologier. Det er dog langt fra alle penge, der skal gå til kvanteforskning.
”Når vi i Danmark er så langt fremme i forskning af kvanteteknologi uden, at vi investerer mere, så skyldes det, at vi har forsket i det i over 100 år. Vi har nogle af de bedste forskere, hvilket også er årsagen til, at Microsoft har placeret et af deres største kvantecentre i Kgs. Lyngby. Hvis vi for alvor skulle være førende, så kræver det ikke kun et stærkt universitetsmiljø, det kræver også flere start-ups som fx QDevil, og det kræver stærk venture funding, som der ellers ikke er stærk tradition for i Danmark,” udtaler Jonatan Kutchinsky.
Vil du prøve eller vide mere om en kvantecomputer selv?
Allerede nu er der flere kvantecomputere i skyen, man som virksomhed eller bruger kan benytte sig af. Det gælder Amazon og IBM.
”Allerede nu har firmaer som Amazon og IBM åbnet for adgang til, at man online kan prøve kræfter med deres kvantecomputer. Det vil jeg varmt anbefale alle IT-Branchens medlemmer at gøre,” udtaler Jonatan Kutchinsky.
Vil du vide mere om kvanteteknologien i Danmark, så kan du her læse rapporten som IT-Branchen sammen med KPMG og Industriens Fond har udarbejdet.
Vil du vide mere om QDevil og deres arbejde med kvanteteknologi, så læs mere her
Er du interesseret, så kan du her læse om da de danske kvantekræfter bliver forenet.