Skal du indstilles til Grunddataprisen?

Vi har netop nu åbnet for indstillinger til Grunddataprisen 2024, og du har mulighed for at indstille din virksomhed til den.

Skal du indstilles til Grunddataprisen?

Indstillingerne til årets Grunddatapris er netop åbnet, og vi håber at se netop jeres projekt indstillet til Grunddataprisen 2024.

Formålet er at sætte fokus på private virksomheders brug af offentlige data i digitale løsninger, der kan give vækst, øget eksport og ikke mindst bidrage til at løse nogle af de store samfundsmæssige udfordringer inden for klima, energi og sundhed.

  • Har du en digital løsning der trækker på offentlige data – herunder grunddata?
  • Skaber din løsning værdi, innovation og vækst i det private?

Så har du nu mulighed for at indstille din virksomhed til Grunddataprisen 2024.

Deltag på konferencen

Har du ikke lige et oplagt projekt, der kan indstilles til Grunddataprisen 2024, men er interesseret i emnet generelt?

Så er det bare at tilmelde sig Danmarks Data d. 24. oktober.

På konferencen stiller vi skarpt på de store, grønne gevinster, det er muligt at hente med digitalisering og intelligent brug af data – for eksempel data fra forsyningssektoren, transport og bygningsdrift.

Om Grunddataprisen

Grunddataprisen uddeles i samarbejde mellem IT-Branchen, Dansk IT og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Et projekt er kvalificeret til at blive nomineret, hvis det relaterer sig til en digital løsning, som benytter grunddata og har en eller flere private virksomheder involveret.

Vinderen offentliggøres på konferencen Danmarks Data den 24. oktober. Tidsfristen for at indstille projekter til Grunddataprisen er fredag den 23. august 2024.

Prismodtageren bliver udvalgt af en jury bestående af:

  • Rikke Hougaard Zeberg (direktør, SDFI)
  • Natasha Friis Saxberg (administrerende direktør, IT-Branchen)
  • Jeanette Hartz (administrerende direktør, Dansk IT)
  • Pernille Kræmmergaard (direktør, DI2X Digitaliseringsinstituttet)

Juryen drøfter og vurderer de nominerede projekter og vælger en prismodtager på baggrund af tre kriterier:

  • Innovation
    Vurdering af projektets evne til at tænke nyt i forbindelse med for eksempel offentligt/privat samarbejde, anvendelsen af ny teknologi, brugerinddragelse i udviklingen af den digitale løsning og lignende.
  • Potentiale
    Det potentiale som hele eller dele af løsningen har for at være skalerbar og kunne videreudvikles, genbruges eller kombineres med andre løsninger. Modellen for løsningen har potentiale til at inspirere aktører i andre domæner og sektorer.
  • Værdi
    Hvad løsningen skaber af forretningsmæssig værdi for organisationen eller sektoren. Løsningen understøtter en særligt profitabel eller bæredygtig forretningsmodel, medfører klima- og energimæssige fordele eller forbedringer af infrastruktur med videre.

Du kan læse mere om prisen og indstillingen her.


Læs om de sidste to vindere af prisen her:

https://itb.dk/maerkesager/offentlig-digitalisering/foerste-vinder-af-grunddataprisen-kaaret/

https://itb.dk/nyheder/danmarks-data-2023-le34-loeber-med-grunddataprisen/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *