De er landets ældste aktive virksomhed med rødder helt tilbage til 1661, og det har bragt it-leverandøren Schultz gennem adskillige forandringer de sidste århundreder. Nu er blikket rettet mod endnu en strategisk transformation: efter længe at have været en vigtig it-leverandør til kommunerne på udvalgte velfærdsområder, rækker ambitionen rækker nu bredere. Schultz skal gå fra at levere løsninger inden for enkelte fagområder til at spille en langt større strategisk rolle på tværs af kommunernes forvaltning. For Bo Haaber, der tiltrådte som administrerende direktør sidste år, har det været et afgørende skridt på dén vej at udvide forretningen til også at omfatte kommunernes økonomistyring:
’Vi kommer fra et sted, hvor vi servicerede ét område, nemlig beskæftigelsesområdet. Men alt, hvad der bliver leveret af en kommune, er jo bundet sammen med økonomien. Derfor var det rigtig vigtigt for os, at vi fik en position inden for det økonomiske område.’
Det starter med styring
Noget, der blandt har andet været med til at styrke virksomhedens fodfæste i kommunerne og skabe et afsæt for at bevæge sig ind på flere velfærdsområder, var muligheden for folde Schultz’ Prisme, deres cloudbaserede økonomistyringsplatform, ud i flere kommuner:
’Det giver os et ståsted, hvorfra vi kan begynde at binde de forskellige velfærdsområder sammen. For en kommune handler det om at styre økonomien, så pengene bliver omsat til de rette indsatser og ydelser for borgerne. Derfor var det vigtigt for os at få det strategiske udgangspunkt for at kunne bidrage til netop den styring.’
Om Bo Haaber: Bo Haaber har været adm. direktør i Schultz siden 1. januar 2025. Oprindeligt ingeniør fra DTU og har en MBA fra Henley. Bo begyndte karrieren i IBM,inden han kom til EG som Executive Vice President med ansvar for den offentlige sektor og forsyning. I 2017 var han med til at stifte THEMAGIC5 (individuelt tilpassede svømmebriller ved hjælp af 3D-scanning, software og robotteknologi). Han var selskabets adm. direktør frem til 2024 og er i dag bestyrelsesformand. Bo sidder desuden i IT-Branchens hovedbestyrelse.
Det står dog også ret klart for Bo Haaber og Schultz, at kommunerne ofte står i et særligt krydspres mellem at spare eller levere kvalitet, men i Bo Haabers optik udelukker det ene ikke det andet, så længe man har de rigtige styringsredskaber:
’Hvis man både skal effektivisere og samtidig levere kvalitet, kræver det, at man har styr på økonomien og ressourcerne. Og det er en stor opgave for kommunerne. Det er jo ikke, fordi de ikke er mega-dygtige – det er de – men der kommer hele tiden flere og nye krav til, hvad de skal levere, og hvordan de skal levere det. Det er det krydsfelt, vi gerne vil hjælpe kommunerne med styringsredskaber til at navigere i. ’
Den hurtigste AI-adoption
“85 % af samtalerne nu bliver forberedt og refereret ved hjælp af AI“
For Schultz handler det derfor ikke kun om at give kommunerne bedre overblik over økonomi og ressourcer, men også om at finde nye måder at løse de konkrete opgaver på. Her er AI allerede på vej fra at være en teknologi med potentiale til at blive en del af kommunernes daglige arbejde. Et eksempel er AI-understøttede borgersamtaler, hvor teknologien indgår direkte i Schultz’ eksisterende systemer:
’Det interessante ved de AI-løsninger, vi har lavet, er, at det ikke bare er en eller anden dims, der ligger oven på systemet. De er fuldstændig integrerede. Og det går stærkt med at tage dem i brug hos kunderne. Hvis vi tager et område som samtaler, hvor vores kunder bruger Schultz Dialogstøtte, så ser vi, at op mod 85 % af samtalerne nu bliver forberedt og refereret ved hjælp af AI. Og det niveau er typisk nået inden for tre måneders implementering. Det er helt vildt. Jeg har aldrig nogensinde set så hurtig en adoption af en løsning. For det første fjerner det arbejdsprocessen med at skrive referatet, men vores analyse af mere end 12.000 samtaler før og efter brugen af AI viser samtidig, at kvaliteten af referaterne faktisk bliver bedre, fordi de laves i realtid og ikke først senenere på ugen. Det er virkelig et skoleeksempel på, hvordan AI kan øge kvaliteten hurtigt og mærkbart.’
Det handler om at genopfinde leverancen
Men AI handler ifølge Bo Haaber ikke kun om at effektivisere de eksisterende arbejdsgange. Når borgerne vænner sig til nye digitale muligheder og mere fleksible måder at få hjælp på, vil de også forvente noget andet af den offentlige sektor. Det lægger pres på kommunerne for ikke bare at forbedre de systemer, de allerede har, men også at gentænke selve mødet mellem borger og myndighed:
’En af udfordringerne i digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark er, at vi har digitaliseret, men vi har ikke fundamentalt forandret. Det vil sige, at grundlæggende er de offentlige it-systemer designet på samme måde, som vores processer er designet, og som hele vores samfund er designet. De næste generationer kommer ikke til at acceptere den måde at interagere med den offentlige sektor på. De accepterer f.eks. ikke, at de skal sidde og udfylde felter. Derfor kommer den offentlige sektor til at blive udsat for et ekstremt pres for at servicere borgerne dér, hvor borgerne er. Svaret er ikke bare at lægge ovenpå de gamle systemer. Det er faktisk slet ikke det, det handler om. Det handler om at genopfinde leverancen af den service, du har.’
“En af udfordringerne i digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark er, at vi har digitaliseret, men vi har ikke fundamentalt forandret“
AI hæver ambitionsniveauet
Den udvikling stiller ikke kun nye krav til kommunerne. Den udfordrer også Schultz’ egen rolle som leverandør af kommunale it-løsninger, fordi værdien ikke kun ligger i at bygge systemerne, men Bo Haaber ser ikke AI som en trussel mod behovet for Schultz’ produkter, men meget mere som en anledning til at hæve ambitionsniveauet for, hvad Schultz skal levere:
’Det handler blandt andet om at sikre, at data registreres rigtigt, så man kan bruge dem rigtigt. Det kan også godt være, at det bliver lettere at udvikle software, men det betyder jo, at vi skal udvikle meget mere. Og at vi skal være endnu bedre til at forstå de behov, kunderne har. I den sidste ende skal vi levere meget mere til vores kunder, fordi de også bliver afkrævet en masse mere af deres leverancer til borgerne.’
Flere velfærdsområder i sigte
Schultz vil gerne vokse på flere velfærdsområder, men det kræver, at virksomheden både kan bygge videre på sin eksisterende faglighed og udvikle nye løsninger hurtigt. Derfor har virksomheden organiseret sin strategi i to spor: at styrke de områder, hvor Schultz allerede står stærkt, og at skabe plads til hurtigere udvikling på nye områder:
’Vi har delt vores forretning ind i forskellige områder med hver sin markedsstrategi og organiseret os efter det. På nogle områder er vi markedsleder og har dyb domæneviden, og så har vi det, vi kalder ’Inkubator’, hvor vi arbejder mere som en slags startup. Det giver os mulighed for at rykke ekstremt hurtigt, bl.a. på det sociale område, hvor vi lancerede et nyt fagsystem tidligere på året. Opdelingen gør os i stand til at kombinere vores faglighed og sikre drift med den hastighed, der også er behov for.’
Målet om at udvide Schultz’ rolle på tværs af velfærdsområderne, kræver mere end blot en reaktion på udviklingen, men også helt konkrete mål i. De mål står helt klart for Bo Haaber:
’Jeg kunne rigtig, rigtig godt tænke mig, at vi ikke så langt ude i fremtiden er en væsentlig leverandør på tre forskellige velfærdsområder. For at lykkes med dét skal vi være mega-gode til at kigge frem og forstå, hvad der sker, og navigere indenfor AI på en god måde, og det gør vi bedst ved at stå på skuldrene af dét, vi altid har kunnet: forstå kundernes forretning og behov, møde dem i øjenhøjde og hele tiden have udsynet med os.’
Om Schultz: Schultz udvikler software til kommuner, regioner og styrelser inden for beskæftigelse, økonomi og social. På beskæftigelsesområdet har virksomheden en markedsandel på 70 procent med fagsystemet Fasit, og cirka hver tredje kommune bruger AI-løsningen Schultz Dialogstøtte til at transskribere jobsamtaler. I 2025 købte Schultz økonomisystemet Prisme af Fujitsu og overtog flere end 40 medarbejdere, og omsætningen voksede samme år med 37 procent. Samlet har Schultz knap 150 medarbejdere. Virksomheden er ejet af J.H. Schultz-Fonden og har rødder tilbage til 1661.