Når du skal sælge til dem: Ligesom med Innovators er det en fordel at bruge benchmarks, produktanmeldelser og fremvise awards/priser, når du skal have dem i tale. Deres time-to-market forventninger er ofte lave, så det skal du huske at adressere i kommunikationen, ligesom det er en fordel at vise, at løsningen i høj grad har mulighed for at kunne skræddersyes til dem.
Her finder de inspiration: På samme måde som Innovators finder de inspiration til nye produkter gennem tech-guruer og visionære samt teknologi- og erhvervsmedier. Så det er her, du skal sørge for at komme i med dine produkter og løsninger, hvis du skal være synlig overfor den målgruppe. I modsætning til Innovators vil Early adopters dog gerne høre lidt mere om forretningspotentialet end teknologien.