It-virksomhedernes første kunder er typisk nogen, der tænder på teknologiske fremskridt og nye innovative produkter. De bliver kaldt Innovators og er kunder, der forstår din vision og mulighederne med jeres produkter – også selvom de måske ikke er færdigudviklede.
Innovators har ikke noget imod at være med i testfasen, at være medudviklere af et produkt eller tage en risiko. For de er (ligesom dig) visionære folk, der nemt kan relatere nye unikke koncepter og se fordelene i innovative ikke-prøvede løsninger.
Da de altid er på jagt efter de nyeste produkter og teknologier, er de normalt også gode at have med som co-creators af produkterne.