Er en virksomhed lykkedes med at tiltrække sig stor investor- og medieopmærksomhed op til en IPO, er det ikke unormalt, at en aktie bliver overtegnet. En overtegning vil sige, at der er flere købere til aktien, end der er udbudte aktier.
Når det sker, ligger der derfor et arbejde for virksomhedens ledelse – dette vil i denne sammenhæng typisk sige bestyrelsen eller et underudvalg i bestyrelsen – i at beslutte, hvem der i sidste ende tildeles aktierne – og hvor mange aktier den enkelte investor skal have.
Forskel på, hvem der får aktier
De eneste, der er fuldstændig sikre på, at de får aktier i virksomheden, er de såkaldte fortegnere – altså de investorer, der har taget risikoen og forhåndstegnet aktien, inden selve tegningsperioden begyndte.
Men i modsætning til i Sverige, så får fortegnerne ikke mulighed for at få rabat, så fortegnerne får altså de forhåndstegnede aktier til samme aktiekurs som alle dem, der deltager i selve tegningsperioden.
Man behøver ikke at have fortegnere for at blivebørsnoteret, men de fleste foretrækker dette for at øge sandsynligheden for en succesfuld IPO.
Først når beløbet til fortegnerne er allokeret, ved man, hvad der bliver til overs til de øvrige investorer i selve tegningsperioden.
Institutionelle investorer foretrækkes oftest frem for private, og det er ikke unormalt, at splittet kan være 90/10 mellem de professionelle og private investorer. Men det afhænger meget af den enkelte virksomheds behov og ønsker.
”De fleste vækstvirksomheder og it-selskaber, der går på børsen, vil normalt have underskud de første par år og når først break-even i år tre efter IPO’en. Derfor vil de også have interesse i investorer, der tænker mere langsigtet”, siger Michael Moesgaard Andersen, investor, serieiværksætter og formand for udvalget for iværksætteri, kapital og vækst i IT-Branchen.
Sådan fordeler man aktierne
I selve prospektet eller virksomhedsbeskrivelsen vil der normalt stå, hvordan virksomheden ønsker at fordele aktierne ved en evt. overtegning.
Her vil man ofte opleve tallet 250.000 kr. fremgå, da det er blevet normalen for, hvor skillelinjen mellem store og små investorer trækkes, og dermed også hvordan aktierne fordeles.
Ved en overtegning skal virksomheden da også først og fremmest finde ud af, hvordan de vil fordele aktierne mellem de store og små investorer. Grundlæggende beslutter man sig for, om man gerne vil have få investorer, der får meget – eller mange investorer der får få aktier hver.
Har man f.eks. udbudt for 20 mio. kr. aktier, skal man altså først finde ud af, om man f.eks. vil give 10 mio. kr. aktier til de store investorer og 10 mio. kr. til de små – eller om fordeling f.eks. skal være 5 og 15 mio. kr.
Over eller under 250.000 kr.?
Når man har besluttet sig for den overordnede fordeling, skal man så til at kigge på fordelingen mellem de enkelte investorer.
Investorer, der har ønsket at investerer under 250.000 kr. i virksomheden, vil ved en overtegning af aktierne typisk få fordelt aktierne på baggrund af en matematisk model.
Den meste brugte metode for småinvestorerne er, at alle ved en overtegning får den samme procentuelle reduktion, f.eks. at alle kun får 20% af, hvad det har bedt om.
Man kan også vælge en fordelingsnøgle, hvor man kigger på prisen, og først giver aktierne til dem, der har betalt tegnet for det største beløb, derefter dem, der har tegnet det næststørste beløb, osv., indtil der ikke er flere aktier at sælge.
Der findes også en række andre modeller, som virksomheden kan beslutte at bruge i samråd med deres rådgivere.
Hvis man ønsker at give flere aktier til færre investorer, kan man også godt vælge, at dem der har investeret under et vist beløb, f.eks. 20.000 kr., slet ikke vil få nogle aktier.
Til dem der har tegnet for over 250.000 kr. aktier, vil man have en interesse i, at alle får aktier. Men her er det virksomheden, der suverænt beslutter, hvem der skal have hvor meget.
I forhold til de store investorer er det vigtigt at vurdere hver enkelt af dem. Her kigger man ikke bare på om, om investoren typisk har et kort eller langt investeringssigte, men også på hvor aktive de er som aktieejere, og hvad de kan bidrage med i forhold til virksomhedens børsstrategi.
Alt sammen for at vurdere, hvordan man bedst mulige skaber et godt fundament for likviditeten og sikre en attraktiv, stabil aktionærkreds.
Hvis du vil vide mere
Går du med planer om at gå på børsen med din virksomhed, har vi lavet et univers, hvor vi har samlet en række artikler omkring alle de ting, du skal have styr på i forbindelse med en IPO.
Du kan læse mere om børsnoteringer på vores univers Sådan kommer du på børsen.
Derudover er du også altid velkommen til at kontakte vores Udvalg for iværksætteri, kapital og vækst.
