Kort fortalt betyder forhåndstegning, at man inden selve børsintroduktionen får lovning fra en række professionelle investorer på, at de gerne vil købe en stor del af ens aktier.
Inden man går på børsen, skal man fortælle, hvor mange aktier, man stiller til rådighed. Og det er så disse, investorerne kan forhåndstegne – typisk i en periode på to uger.
Man kan måske bedst sammenligne processen med det at forudbestille en vare. Interessen for at ”forudbestille” kan være ganske stor, og man kan derfor også opleve, at der bestilles flere aktier, end man reelt har udbudt.
Blandt IT-Branchens medlemmer kan det nævnes, at f.eks. Penneos børsnotering og også Valuers børsnotering formede sig med så stor interesse for forhåndstegning, at man måtte skære ned på forhåndstegning.
Dette sker for også at give plads til nye investorer, så en børsnotering ikke blot er for nogle få udvalgte og kapitalstærke personer og institutionelle investorer. I en succesfuld IPO skal der også være plads til, at ”Maren i kæret” kan komme ind og være med.
En fordel for både virksomhed og investorer
Fra virksomhedens side er forhåndstegninger ofte en god ide, da aktierne dermed får en væsentlig værdi og skaber yderligere efterspørgsel, inden de bliver sat til salg via børsen.
På den måde sikrer man, at ønsket om kapital også bliver indfriet, allerede inden man går på børsen. Samtidig får man også efterprøvet, om ens udbudspris ligger i et fornuftigt leje, og om ens governance, udbudsbeskrivelse og markedsinformation fungerer.
Fra investorernes side gør en forhåndstegning, at man kan være sikker på at få sin fulde tildeling af aktier.
Hvis en aktie bliver overtegnet i tegningsperioden, får man ikke tildelt alle de aktier, man har bedt om. Den investor, der fortegner, er derimod sikker på at få den ønskede allokering af aktier, hvis der udfyldes en fortegningsblanket som bliver kontrasigneret af udbyderen.
Forhåndstegninger er hemmelige eller offentlige
Processen omkring forhåndstegninger vil ofte foregå bag lukkede døre, da der kan være god grund til at holde selve børsnotering hemmelig af markedsmæssige årsager.
Derfor er der typisk også tavshedspligt fra virksomhedernes side, så den potentielle fortegner og virksomheden udfylder en gensidig NDA (tavshedspligterklæring).
I forbindelse med fortegningen tager den investor, der ønsker at være fortegner, stilling til, om man ønsker sit navn medtaget i virksomhedsbeskrivelsen eller det prospekt, der udarbejdes.
Man kan altså helt frit vælge, om man ønske at stå offentligt frem med navns nævnelse eller man ønsker at være anonym.
F.eks. kan nævnes, at i forbindelse med Valuers udarbejdelse af prospekt ønskede lidt over 20% at være anonyme fortegnere, mens langt den overvejende del ønskede at stå frem med navns nævnelse.
Hvis du vil vide mere
Går du med planer om at gå på børsen med din virksomhed, har vi lavet et univers, hvor vi har samlet en række artikler omkring alle de ting, du skal have styr på i forbindelse med en IPO.
Du kan læse mere om børsnoteringer på vores univers Sådan kommer du på børsen.
Derudover er du også altid velkommen til at kontakte vores Udvalg for iværksætteri, kapital og vækst.
