Regeringen vil afsætte 400 millioner kroner til en AI-accelerationsfond i 2027 og 2028. Samtidig fortsætter investeringerne i forskning inden for blandt andet kunstig intelligens og kvanteteknologi.
Derudover reserveres 750 millioner kroner over fem år til mulig dansk medfinansiering af såkaldte AI-gigafabrikker. Ifølge IT-Branchen kan initiativerne være med til at styrke Danmarks position i den internationale teknologiske udvikling.
“Det er stærkt og meget positivt, at regeringen afsætter 400 millioner kroner til en AI-accelerationsfond. Det er præcis den type initiativ, vi i IT-Branchen har efterlyst for at få AI ud at arbejde i Danmark,” siger Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.
Hun understreger samtidig, at de reserverede midler til AI-gigafabrikker endnu ikke er det samme som en konkret investering. I IT-Branchen savner vi desuden en samlet strategi for digital suverænitet, der kan mindske Danmarks kritiske afhængighed af udenlandske teknologier og leverandører.
Behov for et bredt kompetenceløft
Finanslovsforslaget indeholder også 2.000 nye uddannelsespladser inden for STEM-fagene; naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik. Tiltaget kan på længere sigt bidrage til at afhjælpe virksomhedernes mangel på tekniske og digitale specialister.
De nye uddannelsespladser løser dog ikke udfordringen med at opkvalificere den eksisterende arbejdsstyrke. Vi efterlyser derfor initiativer, som gør flere medarbejdere, ledere og virksomheder i stand til at anvende AI og andre nye teknologier.
“Der investeres i forskning, teknologi og regnekraft, men ikke i det brede kompetenceløft, som skal sikre, at medarbejdere og virksomheder kan bruge teknologien,” siger Mette Lundberg.
Hun peger samtidig på behovet for fortsat at understøtte digitaliseringen i små og mellemstore virksomheder. Ellers risikerer den teknologiske omstilling primært at komme de største virksomheder til gode.
Nye skattevilkår kan fremme innovation
Blandt finanslovsforslagets øvrige initiativer er et højere loft over skattekreditter til forskning og udvikling. Fra 2027 bliver det desuden muligt straks at afskrive udgifter på op til fem millioner kroner til software, som virksomhederne selv udvikler.
Ændringerne her ser vi positivt på, da de kan forbedre vilkårene for innovative virksomheder. Et højere loft over skattekreditter kan give vækstvirksomheder bedre adgang til kapital i perioder, hvor de investerer mere, end de tjener. Straksafskrivningen kan samtidig styrke virksomhedernes likviditet og gøre det mere attraktivt at placere udviklingsaktiviteter og digitale investeringer i Danmark.
Et digitalt totalforsvar skal styrke beredskabet
Regeringen lægger også op til at styrke samfundssikkerheden og det nationale beredskab, herunder Styrelsen for Samfundssikkerhed. Det sker på baggrund af et alvorligt og komplekst trusselsbillede, hvor cyberangreb udgør en voksende risiko for både virksomheder, myndigheder og kritisk infrastruktur.
IT-Branchen anbefaler, at en del af midlerne bruges til at etablere et egentligt digitalt totalforsvar. Det kræver et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem myndigheder, Forsvaret, techindustrien og de aktører, der driver landets kritiske infrastruktur.
Samarbejdet bør blandt andet omfatte deling af information om digitale trusler, fælles beredskabsplaner og øvelser samt bedre kortlægning af sårbarheder i kritiske it-systemer.
“Vi skal kunne modstå og hurtigt komme os efter destruktive cyberangreb. Derfor har vi brug for et langt tættere offentlig-privat samarbejde og et bedre overblik over sårbarhederne i Danmarks kritiske it-systemer,” siger Mette Lundberg.
IT-Branchen foreslår desuden en systematisk risiko- og sårbarhedsanalyse, som kan afdække sikkerhedsbrister, teknologisk gæld og forældede systemer. Det skal gøre det muligt at prioritere investeringerne dér, hvor risikoen er størst.
Cyberkriminalitet kræver flere ressourcer
Regeringen vil afsætte 783 millioner kroner årligt fra 2027 til 2030 til en styrkelse af politiet og PET. IT-Branchen opfordrer til, at en væsentlig del af pengene målrettes bekæmpelsen af cyberkriminalitet.
Vi foreslår samtidig, at private sikkerhedsrådgivere får bedre mulighed for at hjælpe ramte virksomheder med at håndtere sikkerhedshændelser og gennemføre digital efterforskning. Det kan frigøre ressourcer hos politiet og PET, så myndighederne i højere grad kan koncentrere sig om den strafferetlige efterforskning og retsforfølgelsen af cyberkriminelle.
Samlet set ser IT-Branchen finanslovsforslaget som et vigtigt digitalt løft. Men hvis investeringerne skal få størst mulig effekt, skal de følges af en samlet plan for kompetencer, digital suverænitet og et stærkere samarbejde om Danmarks cybersikkerhed.