Vismænd finder endnu ingen klar AI-effekt på arbejdsmarkedet: Vi skal ruste os til fremtidens arbejdsliv, mens økonomien er stærk 

AI ændrer allerede arbejdsopgaver og krav til medarbejderne, selv om vismændene ikke finder en klar effekt i jobopslagene. Den høje beskæftigelse giver Danmark et vindue til at styrke kompetencerne og sikre unges vej ind på arbejdsmarkedet, så vi ikke efterlader nogen på perronen.

Kunstig intelligens ændrer allerede opgaver og arbejdsgange i danske virksomheder. Alligevel finder De Økonomiske Råds formandskab i deres seneste rapport om tilstanden i dansk økonomi ingen statistisk sikker forskel på udviklingen i jobopslag mellem mere og mindre AI-eksponerede stillinger efter lanceringen af ChatGPT. 

Det giver anledning til at nuancere debatten om AI og job, mener Natasha Friis Saxberg, CEO i IT-Branchen. 

”Vismændenes analyse giver os ikke grundlag for at sige, at AI fører til et bredt fald i efterspørgslen efter medarbejdere. Men vi skal heller ikke læse den som et signal om, at vi blot kan læne os tilbage. Opgaverne forandrer sig allerede nu, og derfor skal vi for alles skyld investere i medarbejdernes kompetencer,” siger Natasha Friis Saxberg. 

Fra november 2022 til november 2025 voksede beskæftigelsen i de ni mest AI-eksponerede stillingsgrupper med cirka fem procent, svarende til godt 15.000 fuldtidsbeskæftigede. Væksten var dog lavere end på arbejdsmarkedet samlet, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 7,5 procent. 

Samtidig peger andre danske undersøgelser på ændringer, som de samlede beskæftigelsestal ikke nødvendigvis indfanger. Nationalbanken finder lavere beskæftigelsesvækst i virksomheder, der har indført AI, sammenlignet med lignende virksomheder uden AI. Forskellen er især knyttet til færre nyansættelser blandt unge. 

Særligt blik for de unge

Derfor bør virksomhederne følge både opgavefordelingen, kompetencebehovet og rekrutteringen, understreger Natasha Friis Saxberg. 

”Vi skal have et særligt blik for de unge. Hvis AI overtager nogle af de opgaver, som nyuddannede tidligere lærte faget gennem, skal virksomhederne skabe nye veje til erfaring. Ellers risikerer vi at spare på oplæringen i dag og mangle erfarne specialister i morgen,” siger hun. 

Behovet for handling vokser i takt med udbredelsen. Ifølge Danmarks Statistiks nationale opgørelse anvender 59 procent af danske virksomheder AI i 2026. 

Vismændenes analyse dækker kun de første år efter ChatGPT og fastslår ikke en sikker årsagssammenhæng mellem AI og udviklingen i jobopslag. Høj AI-eksponering betyder heller ikke i sig selv, at medarbejdere bliver erstattet. 

Budskabet fra Natasha Friis Saxberg er derfor at bruge perioden med høj beskæftigelse aktivt og sørge for, at ingen bliver efterladt på perronen: Virksomheder, uddannelsesinstitutioner og politikere skal sammen sikre, at kompetencer, uddannelser og veje ind i arbejdslivet følger med teknologiens udvikling. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *