Flere unge skal have mulighed for at uddanne sig inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.
Derfor vækker regeringens ambition om at oprette 2.000 ekstra bachelorpladser inden for STEM stor glæde hos IT-Branchen.
”Det er både tiltrængt og sund fornuft. Vi står med et arbejdsmarked, hvor efterspørgslen efter tekniske og digitale kompetencer er stor, samtidig med at kvalificerede unge bliver afvist fra uddannelser, der kan føre til nogle af de kompetencer, vi får brug for. Derfor er 2.000 ekstra STEM-pladser rigtig godt nyt,” siger Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.
De nye pladser skal placeres klogt
De nye pladser kommer efter et år, hvor optaget på STEM-uddannelserne er faldet med to procent og på IT-uddannelserne med ni procent.
Samtidig må universiteter fortsat afvise kvalificerede ansøgere fra populære tekniske uddannelser på grund af begrænsninger i antallet af studiepladser.
På Aarhus Universitet kan eksempelvis kun 27 ud af 350 kvalificerede ansøgere optages på den engelsksprogede Computer Science-uddannelse, mens universitetet må afvise 38 procent af de kvalificerede ansøgere til civilingeniøruddannelserne.
For IT-Branchen er det derfor afgørende, at fordelingen af de nye pladser tager udgangspunkt i, hvor der på en og samme tid både er interesse blandt de unge og behov for kompetencerne.
”Nu skal vi sørge for, at pladserne også bliver brugt rigtigt. De skal først og fremmest placeres dér, hvor de unge vil uddanne sig, og hvor der er et reelt behov for kompetencerne. Det giver ikke mening at oprette studiepladser, som de unge ikke søger, mens kvalificerede ansøgere bliver afvist fra eftertragtede uddannelser andre steder,” siger Mette Lundberg.
Vi skal ikke bare uddanne flere – vi skal uddanne rigtigt
Samtidig er det langt fra givet, at morgendagens arbejdsmarked efterspørger de samme IT-profiler som i dag.
Kunstig intelligens er allerede i gang med at forandre både arbejdsopgaver og virksomhedernes kompetencebehov. Nogle opgaver kan blive automatiseret, eksisterende job kan ændre karakter, og nye behov kan opstå.
Samtidig viser en analyse fra IT-Branchen, at efterspørgslen efter IT-kompetencer på tværs af det danske arbejdsmarked steg med 24 procent fra 2024 til 2025. Men bag det samlede tal gemmer der sig en bevægelse mod mere specifikke kompetencer inden for blandt andet kunstig intelligens og cybersikkerhed.
Det gør det ifølge IT-Branchen mindst lige så vigtigt at diskutere, hvad vi uddanner til, som hvor mange vi uddanner.
”AI gør det sværere at sætte to streger under, præcis hvilke IT-profiler vi får brug for om fem eller ti år. Nogle opgaver vil forsvinde, andre vil ændre sig, og helt nye vil komme til. Det, vi allerede kan se, er, at efterspørgslen flytter sig mod mere specialiserede kompetencer inden for blandt andet AI og cybersikkerhed. Derfor handler det ikke bare om at uddanne flere. Det handler i høj grad om at uddanne rigtigt,” konkluderer Mette Lundberg.