Nye tal, viser hvad AI’s indtog har betydet for danske arbejdspladser

Virksomheder, der begyndte at bruge AI i 2023 eller starten af 2024, har en lavere vækst i beskæftigelsen. Det er en af hovedoverskrifter fra en helt ny analyse fra Nationalbanken.

I midten af 2025 lå beskæftigelsen i AI-virksomhederne omkring 11 pct. lavere, end deres tidligere beskæftigelsestrend ville tilsige. Det er ikke fordi, arbejdspladserne fyrer nogen – der er rettere tale om lavere vækst i beskæftigelsen.

Virksomhederne ansætter altså slet og ret færre nye medarbejdere. Det gælder særligt yngre medarbejdere, højtuddannede og jobfunktioner med stor eksponering mod AI.

En opgave, der skal løftes i fællesskab

”Analyser peger på, at AI overtager flere af de opgaver, som traditionelt er landet på juniorprofilernes bord,” fortæller Natasha Friis Saxberg, CEO i IT-Branchen. Hun har også en opfordring:  

”Virksomhederne skal selvfølgelig ikke ansætte for deres blå øjnes skyld, når der ikke er et forretningsmæssigt behov. Men de kan heller ikke forvente at høste erfarne specialister senere, hvis ingen er villige til at så frøene tidligt og lade talenterne spire. Derfor skal vi skabe nye veje ind for unge og investere langt mere offensivt i opkvalificering og efteruddannelse, så AI ikke blot bliver taget bredt i brug, men også bliver bredt forankret og modnet.”

Det peger også Nationalbanken på. Hvis omstillingen accelererer og rammer bestemte grupper hårdt, vil der blive større behov for opkvalificering, omskoling og løbende tilpasning af kompetencer. Samtidig kræver det investeringer i blandt andet software, data, organisation og kompetencer, hvis virksomhederne skal hente gevinsterne ved AI.

Et nationaltkompetenceløft

”Hvis vi saver det første trin af karrierestigen for bestandigt, risikerer vi om få år at stå med virksomheder, der desperat råber på kompetencer, som ingen har fået mulighed for at opbygge. Oplæring og opkvalificering koster på kort sigt, men fraværet kan blive langt dyrere for os som samfund på længere sigt. Derfor er et nationalt kompetenceløft bydende nødvendigt. Det er en af vores tids største generationsopgaver, og det ansvar må vi tage på os som enkeltpersoner, virksomheder og samfund,” forklarer Natasha Friis Saxberg

IT-Branchen har sammen med DM foreslået en national teknologisk kompetencefond på 300 mio. kr. årligt, der skal styrke mulighederne for digital efter- og videreuddannelse på tværs af det private og offentlige arbejdsmarked.

Ingen negativ effekt på den samlede danske beskæftigelse

Nationalbanken kan endnu ikke se en tydelig negativ effekt på den samlede danske beskæftigelse eller lønudvikling. Beskæftigelsen er tværtimod steget med knap 90.000 personer siden lanceringen af ChatGPT i slutningen af 2022. Analysen peger på, at de medarbejdere, der ellers kunne være blevet ansat i virksomheder, som har taget AI i brug, indtil videre har fundet arbejde andre steder.