Kunstig intelligens udvikler sig med høj hastighed og vinder indpas i stadig flere dele af arbejdslivet. Det betyder også at kravene til danskernes kompetencer på arbejdsmarkedet er i hastig forandring.
Men mens der er stor enighed om at AI forandrer vores arbejdsliv radikalt allerede de næste 5-10 år, så er der også mange holdninger til, hvordan. I den kommende tid sætter vi i IT-Branchen spot på netop det emne. I denne artikel giver vi dig overblikket over nogle af nøgletallene om AI & arbejdsmarkedet.
Jobs vil forsvinde, men endnu flere vil komme til
World Economic Forum (WEF) udgav sidste år analysen ”Future of Jobs Report 2025”, der analyserer udviklingen på det globale arbejdsmarked frem mod 2030.
På baggrund af svar fra over 1.000 ledende globale arbejdsgivere peger rapporten på, at der globalt vil blive skabt 170 millioner nye job fra 2025 til 2030. Samtidig vil 92 millioner job forsvinde – en nettoforøgelse på 78 millioner arbejdspladser.
WEF forudser altså, at en række jobs vil forsvinde, men endnu flere vil komme til – og de nye jobs vil kræve nye kompetencer i arbejdsstyrken. Størstedelen af de kompetencer, der vil være øget behov for, finder man inden for tech og it. 86 pct. af virksomhederne forventer, at AI vil transformere deres forretning, og efterspørgslen forskydes mod teknologiske, analytiske og menneskelige kompetencer.
Hvad med den danske beskæftigelse?
Én ting er beskæftigelsen internationalt, men hvordan bliver det danske arbejdsmarked påvirket af AI? Det har en analyse fra Den Internationale Valutafond fra 2025 givet et bud på.
Studiet finder, at omkring 21 pct. af de danske medarbejdere har job med høj eksponering for AI og samtidig, det som analysen kalder ”lav komplementaritet”. Det betyder, jobs, hvor AI i høj grad erstatte den menneskelige arbejdskraft og opgaver kan automatiseres. Disse job findes især blandt administrative funktioner i både privat og offentlig sektor.
Omvendt er omkring 36 pct. af beskæftigelsen i Danmark kun i meget begrænset omfang eksponeret over for AI. Det er fx job inden for landbrug, byggeri, hotel- og restaurationsvirksomhed samt personrettede serviceerhverv.
For omkring 43 pct. af de danske job forventer man, at AI i høj grad vil ændre arbejdsindholdet frem for at erstatte det. Det gælder bl.a. job i undervisning, forskning, sundhed og dele af erhvervsservice.
Er det toppen eller bunden af organisationen, der påvirkes?
Effekten af AI på vores arbejdsmarked er altså stor, både globalt og nationalt. Men hvilke grupper i organisationen rammes? Er det medarbejdere med lang erfaring eller de nye på arbejdsmarkedet?
Et working paper fra Harvard University (2025) har analyseret netop det. På baggrund af CV- og jobopslagsdata fra Revelio Labs, der dækker 62 mio. personer og knap 285.000 virksomheder i perioden 2015–2025, har man analyseret amerikanske lønmodtagere og virksomheder.
Resultaterne viser, at virksomheder, der anvender generativ AI, i stigende grad reducerer efterspørgslen efter junioransatte, mens udviklingen for seniorer stort set er uændret. Seks kvartaler efter udbredelsen af generativ AI ligger juniorbeskæftigelsen omkring 9 pct. lavere i disse virksomheder, og faldet er koncentreret i jobfunktioner med høj eksponering for teknologien. Analysen peger samtidig på, at udviklingen primært skyldes lavere ansættelse af juniorer frem for flere afskedigelser eller forfremmelser.
Også PwC’s CEO Survey 2026 kommer med en lignende forudsigelse om det danske arbejdsmarked. Her siger 43 pct. af toplederne i Danmark nemlig, at de regner med, at antallet af medarbejdere på juniorniveau vil falde som følge af AI.
Vil du vide mere om AI & arbejdsmarkedet?
Hos IT-Branchen sætter vi i den kommende tid fokus alt dette og meget mere gennem vores tema om AI, kompetencer og arbejdsmarked. Hold øje med vores nyhedsbrev og LinkedIn-profil, hvis du vil følge med.