Der er ingen tvivl om, at den potentielle finansielle krise, stigende energipriser og inflationen kommer til at spille en rolle, ligesom manglen på varme hænder i det offentlige også bliver et tema.
”Danmark går en sværere tid i mødet og valget kommer til at handle om, hvordan vi med en mindre økonomi og færre hænder løser de centrale udfordringer. Ligesom virksomhedsledere, der formåede at bruge digitalisering strategisk klogt, kom bedre gennem coronakrisen, skal politikerne nu forstå at bruge digitalisering som et redskab i forhold til mangel på arbejdskraft, klima og fremtidens velfærd,” udtaler Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.
Står det til IT-Branchen er der især fire vigtige temaer, som politikerne bør forholde sig til.
Manglen på arbejdskraft er akut og samtidig en langvarig udfordring
Danmark står med en stor udfordring i forhold til manglen på arbejdskraft. Senest har KL været ude og estimere, at vi allerede om otte år kommer til at mangle over 90.000 fuldtidsansatte.
”Politikerne har mange gode ambitioner for fremtidens Danmark. Udfordringen er, at de alle kræver hænder og hoveder for at kunne nå dem. Medarbejdere og kompetencer som vi desværre ikke har i dag – eller kan nå at uddanne i nær fremtid. Så der skal lægges en konkret plan for, hvordan vi grundlæggende får løst manglen på arbejdskraft,” siger Natasha Friis Saxberg.
Ikke mindst er sundhedsvæsenet ramt. Danmarks statistik forudsiger, at antallet af ældre vil være fordoblet i 2040, og at antallet af borgere med kroniske sygdomme vil være fordoblet allerede i 2030.
Samtidig vil der være færre borgere i den arbejdsdygtige alder til at tage hånd om de mange ældre og folk med kroniske sygdomme. Dertil skal man lægge, at omkring 3.200 SOSU’er står til snart at gå på pension. Så en sektor i akut behov for hjælp.
”Vi kommer ikke til at kunne levere den sundhed og velfærd, som vi alle også ønsker os i fremtiden, hvis ikke vi digitaliserer. Det kan måske lyde mærkeligt, men vi får ikke flere varme hænder, medmindre vi investerer kolde kontanter i mere teknologi. AI, automatisering og digitale løsninger skal overtage en del af de mere administrative opgaver, så vi får frigivet tid til de mere nærværende og borgervendte funktioner i det offentlige.”
Den grønne omstilling står næsten stille
Selvom regeringen netop har været ude og fortælle, at vi har nået 75% af klimamålene, så er der ikke tale om realiserede mål, men blot om at diverse tiltag er gået i gang, som forhåbentligt får os hjulpet en del af vejen mod klimamålene.
Der er derfor behov for en digital acceleration af den grønne omstilling, hvis vi skal nå vores klimamål.
”De grønne løsninger findes allerede, men vi mangler de politiske beslutninger, så de bliver implementeret og skaleret i hele landet. For det er først, når løsninger bliver bredt ud, at vi for alvor kommer til at mærke det på miljøet. Og det haster, hvis vi rent faktisk skal realisere klimamålene,” forklarer Natasha Friis Saxberg.
Samtidig befinder vi os i en energikrise, hvor både borgere og erhvervslivet skriger efter løsninger.
Vi er derfor nødt til at udbrede anvendelsen af grønne, digitale løsninger og øge adgangen til forsynings- og klimadata, så vi kan reducere vores ressourceforbrug og skabe digital, grøn innovation.
Regeringens klimapartnerskab har da også været ude og efterlyse mere handling på de mange anbefalinger, som de er kommet med.
”Vi skal stoppe med at bruge alle vores ressourcer på at pleje de enkelte små digitale spirer, når der er brug for at beplante hele marker med grønne teknologier og løsninger. Skal vi nå vores klimamål om bare otte år, skal politikerne fokusere på grøn stordrift fremfor bæredygtige pilotforsøg.”
Stigende cybertrusler skal tages alvorligt
Danmarks forsvar er ulykkeligvis blevet et helt centralt og nærværende emne for både politikere, erhvervslivet og alle danskere. Her er det afgørende, at politikerne tager konsekvensen af, at et moderne beredskab ikke bare består af jagerfly og ubåde.
I dag er både vores fælles og den enkelte virksomheds cyberforsvar blevet helt afgørende for vores samfund. Bukker vores kritisk infrastruktur som energi, el og hospitaler eller erhvervslivet under for cyberangreb, rammer det hele vores samfund hårdt. F.eks. vurderer IBM, at det i gennemsnit koster virksomheder 30 mio. kr., hvis de bliver ramt af et ransomware-angreb.
I dag spiller cybertrusler en væsentlig rolle i både krig, konflikt og i forhold til store økonomiske interesser. Derfor er det også nødvendigt at investere i cybersikkerhed som et helt centralt element af vores forsvar.
”Cybersikkerheden bliver først rigtig god, når vi erkender, at vi står stærkere sammen. Vi skal i fællesskab finde ud af, hvordan vi bedst sikrer Danmark og danske virksomheders cyberforsvar, bl.a. ved at dele erfaringer om cyberangreb, så vi kan reagere hurtigere i forhold til de konkrete cybertrusler,” siger Natasha Friis Saxberg.
Vi skal ruste os til fremtiden
Danmark et i front med digitalisering, og bliver gang på gang kåret som det mest digitaliserede land i verden.
Men vi halter bagud på de digitale kompetencer, som er hele forudsætningen for, at vores fremtidige digitale samfund er i balance, og som er afgørende for vores fremadrettede konkurrencekraft.
Flere danskere er desværre bagud på den digitale front, hvilket vi som samfund ikke bare må acceptere. Vi har et ansvar for at sikre, at ingen bliver tabt eller ladt i stikken.
”Vi skal som samfund respektere og rumme, at der er både unge og ældre, der har det svært med de digitale løsninger. Men skal vi hjælpe dem, der har det svært ved de digitale løsninger, skal politikerne rent faktisk arbejde på at få endnu flere danskere til at bruge disse løsninger. Det er den eneste måde at sikre, at der bliver frigivet ressourcer til at hjælpe dem, der har det svært.”
Vi skal derfor igangsætte en indsats på to fronter. På den ene side skal vi investere i løsninger til de ikke-digitale, målrettet arbejde med deres brugervenlighed og tilgængelighed for derigennem at øge deres udbredelse.
På den anden side skal vi styrke danskernes digitale kompetencer. Vores børn og unge skal lære teknologiforståelse og flere skal uddannes med it-kompetencer.
IT-Branchen ser også et stort behov for, at vi øger de digitale kompetencer bl.a. ved at målrette uddannelsessystemet, så der kommer flere studerende ind på de it-uddannelser, hvor der er både ansøgere og efterspørgsel i erhvervslivet.
Men digitale kompetencer skal også på relevant vis gøres til en del af fagligheden på tværs af alle andre uddannelser. Sidst men ikke mindst skal der sættes tidligt ind i forhold til at sikre, at fremtidige generationer kan navigere klogt og sikkert i en mere digital verden.
”Vi skal have Teknologiforståelse ind som faglighed allerede i folkeskolen. Ellers lægger vi fundamentet for et fremtidigt digitalt A- og B-hold. Lige nu ser vi en alt for stor ulighed, hvor kun de heldige børn får digitale kompetencer. Vi skylder at klæde alle børn godt på til fremtiden,” slutter Natasha Friis Saxberg.
Her kan du læse den korte version af IT-Branchens fire valgtemaer.