Efterhånden er en stor del af danskerne blevet vant til at have en fleksibel arbejdsdag, hvor de kan tilrettelægge deres arbejdstid inden for rammerne af en aftale med deres arbejdsgiver.
Men resultatet af et EU-direktiv, som skal sikre, at alle medarbejdere har en arbejdstid, hvor reglerne om maksimal arbejdstid, hviletid og overarbejde overholdes kan potentielt få stor indflydelse på danske virksomheders arbejdsgange og den danske arbejdskultur.
Derfor er det også nødvendigt, at virksomheder allerede nu gør sig overvejelser om, hvordan man vil gribe registreringen an, da det ellers kan resultere i store bøder og have andre juridiske konsekvenser, hvis man undlader.
De vigtigste punkter i den nye lov:
- Arbejdsgivere skal indføre et objektivt og tilgængeligt system til registrering af medarbejdernes arbejdstid.
- Systemet skal kunne registrere start- og sluttidspunkt for hver arbejdsdag, men også pauser og overarbejde.
- Medarbejderne skal have adgang til deres egen arbejdstidsregistrering.
- Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at loven bliver overholdt.
Hvem er undtaget?
Kravet om arbejdstidsregistrering gælder for alle danske virksomheder, uanset størrelse og branche, men der er undtagelser for visse medarbejdergrupper.
Lovforslaget omhandler en undtagelse for medarbejdere, der betragtes som “selvtilrettelæggere”. Et begreb som dækker over medarbejdere, der enten har mulighed for selv at planlægge deres arbejdstid helt eller delvist, eller hvis arbejdstid ikke kan måles eller forudbestemmes på grund af jobbets særlige karakter.
Generelt peger lovforslaget på medarbejdere i højere ledelseslag, visse akademikere, senioradvokater og andre med en betydelig grad af frihed og selvstændighed i deres arbejde som eksempler på selvtilrettelæggere.
For at kvalificere sig som ”selvtilrettelægger” skal medarbejderen:
- Have en ledelsesfunktion
- Være i stand til at træffe selvstændige beslutninger.
Dog understreges det, at der skal foretages en individuel vurdering af, om en medarbejder kan betegnes som selvtilrettelægger. Det fortæller Søren Ole Nielsen, advokat og partner hos DAHL Advokatpartnerselskab med speciale i arbejdsret:
”Medarbejdere med en betydelig grad af frihed og selvstændighed i deres arbejde kan være eksempler på selvtilrettelæggere. Det kan typisk være højtstående ledere og visse erfarne akademikere, der har betydelig frihed til selv at bestemme deres arbejdstid, eller hvis arbejdstid som helhed ikke kan måles eller fastsættes på forhånd. Men det er vigtigt at foretage en individuel vurdering af hver enkelt medarbejder. Det er ikke tilstrækkeligt blot at inddele medarbejdere i kategorier og på den baggrund afgøre, hvem der er selvtilrettelæggere.”
Derudover gælder tidsregistreringsreglerne ikke:
- Medarbejdere, der har en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge.
- Sæsonbeskæftigede medarbejdere, der arbejder under 12 timer pr. uge i gennemsnit over en periode på 12 måneder.
Hvad skal registreres?
Det er ikke et krav at registrere præcise start- og sluttidspunkter for hver arbejdsdag. I stedet skal arbejdsgiveren registrere den samlede arbejdstid for hver dag, inklusive overarbejde.
Det er også muligt at registrere arbejdstiden i intervaller, f.eks. hvis en medarbejder arbejder hjemmefra om morgenen og på kontoret om eftermiddagen.
Hvem står for registreringen?
Medarbejderne står selv for registreringen af arbejdstid i systemerne. Der er ikke i lovændringen lagt op til at medarbejdernes manglende tidsregistrering vil medføre bøde for arbejdsgiveren, så længe arbejdsgiveren har stillet et tilstrækkeligt tidsregistreringssystem til rådighed.
Arbejdsgivere kan i medfør af ledelsesretten pålægge medarbejderne at registrere deres daglige arbejdstid i det system, som stilles til rådighed.
Bliv godt klædt på
Fra 1. juli 2024 skal alle danske virksomheder registrere medarbejdernes arbejdstid.
Er du virksomhedsejer, skal du begynde at forberede dig på at indføre et system til arbejdstidsregistrering. Men er du klar?
Ellers er vi her for at hjælpe dig!
Sammen med DAHL Advokatpartnerselskab afholder vi et webinar den 3. april 2024, hvor vi har samlet alle de vigtigste punkter, som du skal være opmærksom på i forbindelse med den nye lov.