Et voksende antal kvinder har de sidste år søgt ind på it-uddannelserne, og i mediebilledet møder vi ofte kvindelige topchefer fra store it-virksomheder som KMD, Dell, Google og Microsoft i Danmark.
Men til trods for dette, er der stadig i høj grad mangel på kvindelige ledere i den danske it-branche. En mangel der kan vise sig negativ for virksomheders konkurrenceevne og succes.
”Vi har enormt dygtige kvindelige ledere i it-branchen. Vi har bare ikke nok af dem. Med mentorordningen får kvindelige it-talenter mulighed for at lade sig inspirere af branchens kvindelige topprofiler og få sparring om alt fra karriereveje til kompetencer til at opbygge et stærk netværk. For diversitet i topledelsen er også lig med god forretning, ” fortæller Charlotte Holm Billund, chefkonsulent i IT-Branchen.
Sparringsforløb med nogle af branchens stærkeste kvindelige ledere
Det er IT-Branchens styregruppe for kvindelige ledere, der står bag mentorordningen og som mentee bliver du matchet med stærke kvindelige ledere fra førende it-virksomheder som din personlige mentor.
Ordningen giver dig dermed en unik mulighed for at indgå i et lærerigt sparringsforløb med en både erfaren, stærk og markant personlighed i branchen. Her vil du i løbet af et helt år få råd og konkret vejledning til, hvordan du kan udvikle dig og tage din karriere til det næste niveau.
Lyder dette som noget for dig, så kan du her læse mere om selve ordningen samt tilmelde dig.
Starten på mentorordningen lyder allerede den 18. november ved et virtuelt event, da Covid-19 desværre ikke tillader et fysisk event. Her vil du få mulighed for at introducere dig selv, høre erfaringer fra tidligere mentees og mere om processen. Og det er altså også til dette event, at selve matching-processen går i gang.
Det er ikke tydeligt om I søger mentees eller mentorer
Hej Caroline. Til selve eventet d. 18. november søger vi mentees, men vi har også altid brug for flere gode kræfter som mentorer. Mvh. Charlotte