Erstattes kvinder først af AI?

Det er ikke nogen nyhed, at kunstig intelligens og automatisering ændrer vores arbejdsliv. Vi har før diskuteret, hvilke typer jobs, såsom de ufaglærte, der vil blive forandret. Men er der også en kønnet forskel i automatisering?

Det spørgsmål dykker journalist Marie Høst ned i i det nyeste afsnit af vores podcast Blinde Vinkler.

Siden industrialiseringen har vi forsøgt at automatisere flere af de traditionelle kvindedominerede jobs, som fx sekretærjobbet. Det fortæller Naja Holten Møller, adjunkt på Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

Hun forklarer, at kvinders rolle i teknologiudviklingen gennem mange år har været mere eller mindre usynlig. Kvinder er ikke nævnt i historiebøgerne, vist på billederne eller med i virksomhedernes ledelser. Det skyldes, at mange typiske kvindejob traditionelt set anses som støttende til andre jobs. Derfor er der mange, der har vurderet, at automatisering kan overflødiggøre netop disse stillinger.

Det usynlige arbejde

Som eksempel fremhæver Naja Holten Møller Sundhedsplatformen. En del af argumentationen bag indførelsen at det nye system var, at automatisering skulle overtage nogle af lægesekretærernes jobs.

Reduktion i de stillinger skulle delvist finansiere sundhedsplatformen. Men den antagelse viste sig ikke holde stik. Det arbejde med data som sekretærerne sad med, og som platformen skulle have overtaget, var blevet undervurderet. Det var mere komplekst end først antaget.

Ifølge Naja Holten Møller skyldes det, at sekretærernes dataarbejde er såkaldt usynligt arbejde. Det er arbejde, hvor den ansatte binder ender og kanter sammen – en form for metaarbejde. Så længe arbejdet bliver udført, vil det ikke være synligt for det fleste. Men så snart arbejdet stopper eller mangler, bliver det tydeligt, hvor vigtigt og kompliceret det reelt er. Naja Holten Møller uddyber:

”Vi kan arbejde smartere på en række områder, men skal være os bevidste om, hvor de menneskelige aspekter er henne. Når vi gerne vil automatisere, så skal vi gøre de i forhold til de rette ting.”

Automatisering med mennesket først

Når vi automatiserer de støttefunktioner, som traditionelt set har været kvindejobs, skal vi derfor heller ikke regne med, at AI erstatter kvinden eller mennesket. Men AI og automatisering kan støtte den ansatte i at blive mere effektiv.

Vi skal derfor heller ikke stoppe med bruge kunstig intelligens eller automatisere. Men når vi i fremtiden bruger teknologi til at arbejde smartere, skal vi passe på med ikke at undervurdere nuancerne i de jobs, som bliver påvirket. Naja Holten Møller afslutter:

”Når vi gerne vil bruge kunstig intelligens, skal vi gøre det i forhold til de rette ting. Og der hvor kompleksiteten ikke er for stor.”

Om podcasten Blinde Vinkler

Podcasten Blinde Vinkler kigger ind i teknologier og videnskab, som forsøger at rette op på skævheder i samfund & teknologi. Du finder alle tre sæsoner af Blinde Vinkler her.

Podcasten er produceret af IT-Branchen og Ingeniørforeningen IDA.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *