Diversitet er fortsat en mangelvare i gaming industrien

Efterspørgslen efter diversitet i gaming er stødt stigende. Alligevel tør de store producenter ikke at vælge de klichéfyldte hovedkarakterer fra. Denne problemstilling og meget andet er oppe og vende i det nye afsnit af IT-Branchens podcast Blinde Vinkler.

I anden del af IT-Branchen og IDAs podcast, Blinde Vinkler, tager tech-journalist og vært, Marie Høst, fat i diversitet i gaming.

Med som gæster er Ida Kathrine Hammeleff Jørgensen, Postdoc ved Center for Computer Games Research ved IT Universitetet, som fortæller om udviklingen af diversitet i spil, og Astrid Refstrup, medstifter af TripleTopping Games, der beretter om at udvikle spil fri for stereotyper og at gøre dette som kvinde i en mandsdomineret industri.

Du kan høre podcasten her, hvor du også finder IT-Branchens andre podcasts.

De store spilproducenter tør ikke satse på diversitet

At spille computerspil ligger frit for alle uanset køn og alder. Alligevel er flertallet af forbrugerne unge hvide teenagedrenge. I løbet af 1980’erne, da computerspil blev udviklet, var målgruppen faktisk bred, men op i gennem 1990’erne måtte man kontrollere markedet med en mere skarpt skåret målgruppe – altså unge drenge.

Denne målgruppe har haft stor betydning for, hvordan spilkarakterer er blevet udviklet, fortæller Ida Kathrine Hammeleff Jørgensen. ”Jo mere professionaliseret computerspilsproduktionen og -industrien er blevet jo mere konservativ er den også blevet.”

I kraft af at der er mange penge på spil, tør de store udviklere simpelthen ikke at tage chancer og risikere at støde kernepublikummet fra, når det kommer til diversitet af karakterer.

Mindre spilproductenter er dog villige til at udfordre konventionerne ved f.eks. at have kvindelige hovedkarakterer. Og dette bliver taget godt imod af forbrugere, hvor også flere kvinder med tiden er begyndt at spille.

Men med de store producenters afholdenhed, mener Ida Kathrine Hammeleff Jørgensen ikke at der sker nok udvikling i branchen. Alligevel ser hun stadig positivt på fremtiden:

”Vi ser heldigvis små skridt i den rigtige retning, og jeg tror om 20 år er der meget bredde på de spil der bliver publiceret”.

Computerspil er et fantastisk middel til at lære at forstå mennesker

Astrid Refstrup er skaber af spillet ’Welcome to Elk’. Her har hun brugt sit eget liv og andres oplevelser som inspiration til at skabe spillets persongalleri, som repræsenterer karakterer med vidt forskellige skæbner.

”Det er vigtigt at gøre de mennesker vi glemmer at tale om, eller kun taler om som et problem, til helte og der er computerspil et fantastisk middel til at lære at forstå mennesker, der kommer fra et helt andet standpunkt i livet,” fortæller hun.

Hun bekræfter nemlig også, at klichéerne desværre hersker i de store spilsatsninger, som derved ikke giver et nuanceret billede af de mennesker, der går rundt omkring os.

Men i takt med, at det bliver nemmere at udvikle spil, kommer der også et bredere og mere repræsentativt felt af spiludviklere. Dette har bevægelser som MeToo og Black Lives Matter også været med til at skubbe til.

Dog forekommer det stadigvæk sværere at være kvinde i branchen, hvor Astrid Refstrup bl.a. har haft udfordringer med at søge investeringer.

Hvis du er interesseret i emnet, er der også en fin artikel fra Wired Coding Blackness: A history of black video game characters.

Der kommer mere lige om lidt

Hør med i næste uge, hvor adm. direktør i IT-Branchen, Natasha Friis Saxberg, i forbindelse med Niels Boht Instituttets 100 års fødselsdag interviewer Charles Marcus, en af verdens førende kvanteforskere, om den teknologiske revolution, der venter lige om hjørnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.