Lige nu verserer både i udlandet og herhjemme en livlig debat om, hvordan vi opretholder ophavsretten i en tid med øget brug af kunstig intelligens.
Det handler både om, hvordan vi sikrer at træningen af de store sprogmodeller ikke krænker forfattere, musikeres og andre ophavsmænds rettigheder. Og at det indhold, der skabes ved hjælp af AI, ikke bryder med ophavsretten.
I USA føres der bl.a. sager mod Midjourney omkring billedkunst, OpenAI omkring copyright på bøger, Microsoft omkring nyheder og Google omkring brugen af bl.a. Spotify playlister. Alt sammen vedr. brugen af data i forbindelse med træning af kunstig intelligens.
Bag de juridiske sværdslag ligger store forretningsmæssige interesser. For mens tech-industrien har behov for store datamængde til at udvikle sprogmodellerne, så hersker der blandt medier, forlag og rettighedsorganisationer en bekymring for, hvad den teknologiske udvikling vil betyde for deres levevej i fremtiden.
Det er ikke ulig den debat, vi har oplevet ved tidligere teknologiske gennembrud.
Vil musikere stadig kunne leve af deres musik, når AI gør det muligt for alle nemt at kunne lave et musiknummer? Vil forlag kunne sælge bøger, hvis alverdens viden er let tilgængelig via chatbots? Og vil traditionelle medier fortsat kunne stå for samfundsoplysningen, når kunstig intelligens kan sammenfatte nyhederne?
Svære spørgsmål og store dilemmaer, men derfor også så meget vigtigere at tage samtalen.
Stormøde omkring digitale rettigheder
IT-Branchen samlede derfor forleden parterne til en rundbordssamtale. Det skete i samarbejde med Microsoft Danmark og danske mediers kollektive forvaltningsorganisation, DPCMO.
Rettighedssiden var stærkt repræsenteret ved Copydan, Koda, Dansk Forfatterforening, Visual Rights Denmark, Rettighedsalliancen, Journalistforbundet samt DPCMO, mens også Iværksætterforeningen, DI Digital og IT-Branchen deltog.
På mødet drøftede eksperterne, hvordan IP-rettigheder og copyright respekteres. når AI trænes og tages i anvendelse.
Microsofts internationale eksperter på området leverede et oplæg, som forklarede Microsofts tilgang til området, den underliggende teknologi og syn på eksisterende retsstilling, herunder henvisningerne til tekst- og datamining (TDM) i EU’s ophavsretsdirektiv.
Herefter fulgte en livlig men konstruktiv rundbordsdiskussion omkring en række emner, herunder rettighedshavernes perspektiver, problemet med piratsider, AI’s betydning for danske iværksættere og ikke mindst, hvordan vi i fællesskab sikrer en teknisk farbar tilgang til opt-out, så rettighedshavere effektivt kan blokere for TDM på deres hjemmesider.
Gruppen drøftede også vigtigheden af at værne om information i en tid, hvor kunstig intelligens og ’deepfakes’ kan misbruges til at manipulere med billeder og lyd, valghandlinger og den demokratiske debat.
Dialogen fortsætter
Ambitionen med mødet var ikke at nå til fuld enighed men at blive klogere på hinandens perspektiver og få en teknisk indsigt i den underliggende generative AI-teknologi.
Der tegnede sig heldigvis opbakning til, at der er behov for brede løsninger, øget oplysning og information til rettighedshavere om muligheden for opt-out – og ikke mindst behov for at fortsætte den konstruktive dialog.
For selv om vi som sektorer har forskellige forretningsmæssige interesser, så har vi overordnet set fælles samfundsmæssige interesser.
Vi har behov for et samfund, hvor demokratiet, kunsten og den kritiske journalisme blomstrer, men også hvor iværksættere, innovation og teknologiske fremskridt skaber fundamentet for vækst og velfærd til gavn for os alle. Det vil IT-Branchen fortsat bidrage til.