Efterhånden er en stor del af danskerne blevet vant til at have en fleksibel arbejdsdag, hvor de kan tilrettelægge deres arbejdstid uden at skulle registrere denne.
Men resultatet af et EU-direktiv medfører, at alle arbejdsgivere fra 1. juli 2024 skal have et tidsregistreringssystem, hvor medarbejderne kan registrere deres daglige arbejdstid.
Dette kan potentielt få stor indflydelse på danske virksomheders arbejdsgange.
Derfor er det også nødvendigt, at virksomheder sætter sig ind i, hvordan de vil gribe registreringen an, da det ellers kan have juridiske konsekvenser, hvis man undlader.
Loven ændrer ikke på de regler, som allerede gælder efter arbejdsmiljøloven og arbejdstidsloven om blandt andet hviletid og arbejdstid, herunder 48-timers reglen og 11-timers reglen.
De vigtigste punkter i den nye lov er:
- Arbejdsgivere skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af medarbejdernes daglige arbejdstid.
- Medarbejderne skal kunne tilgå deres egen arbejdstidsregistrering.
- Tidsregistreringerne skal opbevares i 5 år.
Hvem er undtaget?
Kravet om arbejdstidsregistrering gælder for alle medarbejdere, uanset virksomhedens størrelse og branche, men der er undtagelser for såkaldte ”selvtilrettelæggere”.
For at undtagelsesbestemmelsen om selvtilrettelæggere kan anvendes, skal følgende betingelser være opfyldt:
- Medarbejderens arbejdstid kan ikke måles/fastsættes på forhånd eller medarbejderen selv fastsætter arbejdstiden fuldt ud og medarbejderen har ledelsesmæssige funktioner eller kan træffe selvstændige beslutninger.
Derudover er det et krav, at medarbejderne er undtaget fra bestemmelserne om hviletid i hviletidsbekendtgørelsen.
På nuværende tidspunkt afventes en opdatering af hviletidsbekendtgørelsen. Indtil da, er det alene ledende selvtilrettelæggere i overordnede stillinger, der hovedsageligt udfører arbejde af ledende art, der kan undtages fra registreringskravet.
Loven lægger op til, at det kun vil være få medarbejdere, som kan defineres som selvtilrettelæggere.
Medarbejdere, som kun delvist selv tilrettelægger deres arbejdstid, vil ikke være selvtilrettelæggere.
Derudover skal der altid foretages en individuel vurdering af, om en medarbejder kan betegnes som selvtilrettelægger.
”Medarbejdere med en betydelig grad af frihed og selvstændighed i deres arbejde kan være eksempler på selvtilrettelæggere. Det kan typisk være højtstående ledere, der har betydelig frihed til selv at bestemme deres arbejdstid, eller hvis arbejdstid som helhed ikke kan måles eller fastsættes på forhånd. Men det er vigtigt at foretage en individuel vurdering af hver enkelt medarbejder. Det er ikke tilstrækkeligt blot at inddele medarbejdere i kategorier og på den baggrund afgøre, hvem der er selvtilrettelæggere,” udtaler Søren Ole Nielsen, advokat og partner hos DAHL Advokatpartnerselskab med speciale i arbejdsret.
Det er desuden et krav, at det fremgår af ansættelseskontrakten eller et tillæg hertil, at medarbejderen er selvtilrettelægger og dermed ikke er omfattet af reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid.
Muligheden for at fravige 48-timer reglen
Den nye lov om arbejdstidsregistrering åbner desuden op for muligheden for, at arbejdsgivere kan aftale med medarbejdere, at der arbejdes i mere end 48 timer (op til 60 timer) om ugen i gennemsnit (”Opt outaftaler”).
Muligheden for at indgå opt out-aftaler er dog begrænsede og kan kun indgås med medarbejdere, der er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter. Derudover skal medarbejderen udføre samfundskritiske funktioner.
Desuden kræver opt out-aftaler samtykke fra medarbejderen, og medarbejderen kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage uden at dette må have konsekvenser for medarbejderen.
Hvad skal registreres?
Det er ikke et krav at registrere præcise start- og sluttidspunkter for hver arbejdsdag. I stedet skal medarbejderen registrere den samlede arbejdstid for hver dag, inklusive overarbejde.
Det er også muligt at registrere arbejdstiden i intervaller, f.eks. hvis en medarbejder arbejder hjemmefra om morgenen og på kontoret om eftermiddagen.
Hvem står for registreringen?
Medarbejderne står selv for registreringen af den daglige arbejdstid i systemerne.
Arbejdsgivere kan pålægge medarbejderne at registrere deres daglige arbejdstid i det system, som stilles til rådighed. Det kan f.eks. anføres i et tillæg til kontrakterne eller ved meddelelse til medarbejderne, at medarbejderen er forpligtede til at registrere deres daglige arbejdstid.
Det er desuden arbejdsgiverens ansvar at sikre, at alle arbejdstidsregler overholdes for hver enkelt medarbejder.
Hvis du vil vide mere
Som medlem har du gratis telefonisk juridisk rådgivning, der kan spare dig for retssager, advokatudgifter og ubehagelige overraskelser. Du kan få gratis rådgivning her:
DAHL Legal Desk: IT-branchespecifikke forhold (it- og teknologi-ret) og valg af den rette standardkontrakt. Ring på 88 91 91 00 eller skriv til shield@dahllaw.dk
Dansk Erhverv: HR- og generel juridisk rådgivning. Ring på 33 74 64 00.