Er der brug for mere end den klassiske ansættelseskontrakt?

Den danske model, der siden 1899 har sikret os en god og sikker regulering af de danske løn- og arbejdsmarkedsvilkår, trænger på visse områder til en opdatering. For den kan ikke længere følge med de fleksible arbejdsformer, som f.eks. platformsøkonomierne byder ind med på et moderne arbejdsmarked.

Er der brug for mere end den klassiske ansættelseskontrakt?

Platformsløsninger indenfor f.eks. transport, udbringning og rengøring springer i disse år op overalt. Ikke bare i Danmark, men i hele verden.

Online platforme, hvor mennesker logger på, når de har tid og lyst, og udbyder deres ekspertise overfor platformens brugere, og hvor platformen lidt firkantet forklaret fungerer som mellemmand eller datingportal mellem aktørerne.

Platformsøkonomien, som den kaldes, er en helt ny arbejdsform, som i den grad har vind i sejlene i disse år. F.eks. har mere end hver 10. tysker haft arbejde via platformsøkonomier, mens tallet i Spanien er på 18,1% af befolkningen.

Og selvom det i Danmark stadig er et fåtal, der har fundet arbejde via platformsløsninger, så er tendensen også her i landet stigende. Netop derfor er der også behov for, at man allerede nu får taget en snak om vores fremtidige arbejdsmodel i landet.

En succes man ikke kan ignorere

Populariteten med platformsøkonomien skyldes ikke bare, at det er nemt for brugerne at finde en, der kan køre en fra A til B, bringe pakker ud eller hjælpe med at få ryddet op og støvsuget i en travl hverdag.

Platformenes succes kan i høj grad også tilskrives den fleksibilitet, som chaufføren, budbringeren og rengøringshjælpen oplever på de forskellige platforme. Her bestemmer de nemlig selv, hvornår de vil være til rådighed, i hvor lang tid og hvorhenne.

Har de ingen timer i nogle måneder, er det ikke noget problem, ligesom de også sagtens kan give den en skalle på et andet tidspunkt, hvor der måske er behov for at tjene lidt ekstra.

Ser man f.eks. på de danskere, der finder arbejde via platformsløsninger som Wolt, som bringer take away og varer ud direkte til slutbrugerne, så kan man netop se, at der er stor forskel på, hvor fleksibelt folk arbejder via platformen.

34,1 % arbejder mindre en 10 timer om ugen, 30,4% arbejder 10-30 timer om ugen, hvilket svarer til et deltidsjob, mens 35,5% arbejder mere end 30 timer via platformen om ugen, hvilket svarer til at være kurer som fuldtidsjob.

70% af de kurere, der er tilknyttet Wolts platform, siger da også, at de valgte platformsløsningen, fordi de var draget af netop partnerskabsmodellen og det frie valg af arbejdstimer.

En mulighed for alle

Derudover er platformene også et oplagt sted at starte, hvis man skal ind på arbejdsmarkedet igen efter f.eks. længere tids sygdom, eller måske lige så stille er på vej mod pension, men ikke er helt klar til at sige farvel til arbejdsmarkedet endnu.

Her kan de frie og selvvalgte arbejdstider være en gave, da der ikke er nogen krav eller barrierer for at komme i gang på ens egne vilkår.

Faktisk viser det sig ofte, at en stor del af dem, der aktivt tilbyder deres ekspertise via platformsløsninger, har valgt netop denne arbejdsform, fordi de havde svært ved at få et mere regulært job.

Platformsøkonomien er ofte en god (og måske for nogen også eneste) mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet igen eller bare at have lidt berøring med arbejdsmarkedet, hvis man ikke er i stand til at klare mere end nogle enkelte timer om ugen.

En arbejdsudfordring der ikke forsvinder

Platformsøkonomien er en helt ny måde at arbejde på, som ikke har eksisteret tidligere. Og det udfordrer ikke bare den danske arbejdsmarkedslovgivning, men også den arbejdsmarkedskultur vi har i Danmark.

Hver gang en ny platform ser dagens lys, kan vi se danskere strømme til som både udbydere og brugere. Ganske enkelt fordi det giver enorm værdi for dem. Det er derfor heller noget, der forsvinder igen, men en arbejdsmarkedstilgang der er kommet for at blive.

Den værdi platformene skaber omkring f.eks. fleksibilitet og non-barrier-jobs på arbejdsmarkedet kommer, fordi platformene helt grundlæggende fungerer anderledes end almindelige virksomheder.

De er derfor essentielle for vores arbejdsmarked og fremtidige vækst, da de udfylder en lang række huller, som det traditionelle arbejdsmarked med 37 timers arbejdsuge ikke håndterer. Noget som World Economic Forum da også har påpeget i deres analyser.

En nytænkning af ansættelseskontrakten

At acceptere platformene som en fremtidig måde at få aktiveret dansk arbejdskraft på, betyder heldigvis ikke en erodering af det nuværende arbejdsmarked.

Men det betyder, at man skal til at kigge på nogle af de ting, som i dag er indbegrebet af et arbejde. F.eks. kontrakten mellem arbejdsgiveren og den ansatte.

I en sådan kontrakt fastsætter man typisk, hvem der er arbejdsgiver og arbejdstager, forventede antal arbejdstimer, opsigelsesvarsel, ferie og løn. Noget der giver rigtig god mening at have sat sådan op, hvis man befinder sig i den gamle kendte arbejdsmarkedsmodel.

Men når man på en platformsløsning er både arbejdstager og egen arbejdsgiver på samme tid, og man selv bestemmer arbejdstid, så bliver en sådan kontrakt pludselig en lidt underlig og ikke tidssvarende størrelse at arbejde med.

Naturligvis skal man stadig sikres basale ting som at betale løn under sygdom, forsikring, ATP, feriepenge, pension (for dem der ønsker det), afholde skat og også gerne udlåne køretøjer samt facilitere undervisning og opkvalificering, og derfor skal der være en klar aftale mellem platformsejerne og brugerne omkring disse ting.

Det er bare vigtigt, at man samtidig beholder fleksibiliteten, hvor platformsvirksomheder ikke får lov til at diktere, hvor og hvornår platformsarbejderne skal lave arbejdet. For det er det, som både udbydere og brugere af platformene efterspørger.

Behov for at gentænke arbejdsmarkedslovgivningen

Både EU og Nordisk Ministerråd har da også udarbejdet rapporter og analyser, der viser, at der er behov for at gentænke lovgivningen for at kunne rumme de voksende platformsøkonomier.

Det er bl.a. vigtigt, at man får kigget på konkurrencereglerne for at gøre egentlige overenskomster for freelancere til en reel mulighed. EU kigger allerede på dette, hvilket betyder, at det nok er den vej det går.

Måske er det derfor også på tide at kigge en egentlig dansk lov for området, så man løser udfordringen for freelancere i platformsindustrien en gang for alle.

En lov der ligesom funktionærloven giver en ramme for ansættelse, som sikrer de basale sikkerheder og rettigheder, men uden at sætte regler for timer, som en overenskomst typisk ville gøre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.