Armene blev løftet i sejr, og begejstringen var til at mærke, da det lykkedes forskere at sende kvantekrypterede beskeder via normale fiberkabler og over en strækning på 250 km. mellem Frankfurt og Kehl i Tyskland.
Intet mindre end ”verdensrekord” blev det omtalt i flere medier. Både fordi man kunne levere kvanteløsninger via det normale fibernet, men også fordi man fik sendt de ultrasikre beskeder over enorm lang afstand.
Alligevel var der ikke mange, der var synderligt imponerede i det danske kvantemiljø. For her i landet har man sendt de ubrydelige kvantebeskeder over fibernettet og lange afstande i flere år.
Danmark ligger helt i front på kvantekommunikation
Allerede i 2022 kunne DTU og Københavns Universitet vise det første kvantekrypterede videoopkald gennem de normale fiberkabler.
Siden har man arbejdet benhårdt på at udvide netværket, så man fra efteråret kan sende kvantesikker kommunikation mellem fem danske ministerier og tre universiteter. Et netværk der er blevet opbygget i samarbejde med bl.a. Global Connect.
”Vi har tre forskellige netværk kørende i Danmark lige nu, og hvor vi som noget ret unikt i verden har fået fire forskellige kvantekommunikationsløsninger til at spille sammen. Vi er faktisk så langt, at vi ret nemt kunne have lavet et landsdækkende kvantenetværk. Men selvom der allerede er kommercielt tilgængelige kvantekommunikationsprodukter på markedet, går der nok stadig 1-2 år før produkterne er standardiserede nok til at håndtere fuld skala,” udtaler Søren Henriksen, Quantum Lead hos Global Connect.
DTU har udviklet en avanceret QKD-teknologi, der fungerer ved stuetemperatur, hvilket eliminerer behovet for super afkølet udstyr. På den måde har man i Danmark løst flere af de udfordringer, som andre QKD-systemer står overfor, såsom behovet for dark fibre og servere med ultralave temperaturer.
”Vi har flere danske virksomheder, der lige nu arbejder benhårdt på at få testet de sidste ting på deres løsninger, så de måske inden for et år kan have kvanteprodukter klar til regeringer, militæret, kritisk infrastruktur og finanssektoren. Så vi står meget tæt på flere kommercielle gennembrud indenfor kvantekommunikation,” fortæller Tobias Gehring, lektor på DTU.
Ubrydelig it-sikkerhed
Det unikke ved kvantekryptering er, at man kan opdage aflytning og modstå hacking på et niveau, som intet klassisk netværk i dag kan matche.
Klassisk kryptering kræver som udgangspunkt, at afsender og modtager deler en hemmelig nøgle – som oftest en lang alfanumerisk streng – der bruges til både at kryptere og dekryptere den private besked.
Eksperter vurderer, at der er 50% sandsynlighed for, at en kvantecomputer, der kan bryde de mest avancerede sikkerhedsalgoritmer såsom RSA 2048-systemet, eksisterer inden for de næste 15 år.
En trussel der har fået både USA og NATO til at opfordre til implementering af kvantesikre teknologier.
”Kryptering har altid været et våbenkapløb om at udvikle mere og mere avancerede algoritmer. Nu står vi bare over for nogle kommende kvantecomputere, som snart kan dekryptere stort set alle eksisterende nøgler på ganske få minutter. Det svarer lidt til, at fremmede stater eller kriminelle pludselig står med alle hovednøglerne til bygningerne i Danmark. Og det bør være et wake-up call for rigtigt mange myndigheder og virksomheder,” fortæller Søren Henriksen.
Netop udviklingen af kvantecomputere er, hvis man spørger Søren Henriksen, det der vil få virksomheder og forskere til for alvor at implementere kvantekryptering.
Det banebrydende ved kvantekryptering er nemlig, at man gennem Quantum Key Distribution (QKD) kan kommunikere sikkert med hinanden, da alle forsøg på at opsnappe sikkerhedsnøglerne vil kunne opdages og stoppes.
Vi har ikke brug for kvanteskridt men et gigantisk kvantespring
GlobalConnect arbejder lige nu på en række proof-of-concepts, så kvanteteknologierne nemt kan implementeres i deres eksisterende telenetværk.
En løsning der skal fungere på toppen af den eksisterende teleinfrastruktur, og som vil være relevant for de kunder som vil beskytte sig mod truslen fra kvantecomputeren i fremtiden.
Selvom både Tobias Gehring og Søren Henriksen oplever en stigende interesse for kvantesikker kommunikation, massive investeringer og masser af dygtige start-ups på området, så er der stadig et stykke vej til det store kommercielle gennembrud.
”Hvis vi for alvor skal have gang i markedet, skal vi have det offentlige til måske ved lov at kræve kvantekommunikation i forbindelse med f.eks. vores kritisk infrastruktur, på vores hospitaler, i finanssektoren, militæret og mellem myndigheder. Lige nu er vi enormt sårbare på den front,” siger Tobias Gehring.
FAKTABOKS – Historien bag kvantekommunikation
Ideen om sikre kvantenøgler (QKD) blev først konceptualiseret i 1984, og de første netværksdemonstrationer fandt sted i begyndelsen af 2000’erne. Særligt i Japan.
På trods af disse tidlige fremskridt er teknologien først modnet betydeligt over de seneste to år, hvor Danmark har været aktivt involveret i QKD med initiativer, der går flere år tilbage.
I 2023 lancerede Den Europæiske Union så et omfattende initiativ for at etablere en kvantekommunikationsinfrastruktur på tværs af medlemslandene. Initiativet har til formål at sikre myndighedskommunikationen ved hjælp af QKD-teknologi med projekter der involverer 26 af de 27 EU-medlemslande.
Danmark er en nøgleaktør i dette samarbejde. Et af de vigtigste milepæle, det danske projekt har opnået, er etableringen af en QKD-forbindelse, som har været i drift siden august 2024. Netværket kommer i første omgang til at strække sig over 200 km mellem lokationer i København og Odense.