Selv med stærke foranstaltninger kan cyberhændelser ske, men når skaden er sket, skal tingene hurtigst muligt genoprettes. Med en beredskabsplan og en procedure for, hvad der skal ske, og hvem der skal gøre hvad, kan du sætte hurtigt ind.
I samarbejde med Odense Robotics og Industriens Fond inviterer vi til workshoppen Når det går galt – Hvilket beredskab og hvilke procedurer der skal til for at håndtere et cyberangreb?. Denne workshop fokuserer på beredskab og hændelseshåndtering, så du og dit team kan reagere effektivt på angreb, minimere skader og hurtigt genetablere drift.
Du får konkrete modeller for respons, træning og test af beredskabsplaner – både for interne systemer og i relation til kunder og leverandører.
Torsdag den 21. maj 2026, kl. 09.00 – 16.00
Trinity Hotel, Gl. Færgevej 30, 7000 Fredericia
Vi kommer bl.a. rundt om:
- Hvordan håndteres sikkerhedshændelser hos dine leverandører?
- Hvordan håndteres dine egne kunder, hvis de rammes af et cyberangreb?
- Hvordan håndteres din supply chain, hvis du konstaterer en sårbarhed i dine produkter?
Du kommer til at arbejde med udviklingen af en beredskabsplan for din virksomhed, og du får et overblik over forskellige former for sikkerhedstest.
Målgruppe:
Workshoppen henvender sig primæt til produktions- og supply chain-ansvarlige, IT-/økonomiansvarlige.
Du vil møde eksperten:
- Jacob Herbst, CTO – Chief Technical Officer, Conscia (Dubex)
Cyber Safe Robotics
Workshoppen er del af Cyber Safe Robotics-programmet, som består af seks workshops under seks forskellige temaer, der hjælper danske robot-, automations- og dronevirksomheder med at styrke deres cybersikkerhed – både operationelt og strategisk. I løbet af de seks workshops får du konkret viden om lovgivning og standarder som NIS2 og Cyber Resilience Act, værktøjer til at arbejde med compliance, og metoder til at gøre cybersikkerhed til et aktiv for din forretning.
Det samlede program styrker din position som en sikker og professionel samarbejdspartner, øger din konkurrenceevne og giver dig bedre forudsætninger for at sikre, at også dine leverandører lever op til de nødvendige krav.
Til alle workshops får du en grundig indføring i emnet og værktøjer, du kan tage med hjem og arbejde videre med. Vi anbefaler, at virksomheder deltager i alle seks workshops for at få det største udbytte, men det er ikke et krav. Du kan læse mere om de seks workshops her.
IT-Branchen er samarbejdspartnere på Cyber Safe Robotics og vi er med til at understøtte et stærkt og robust cybersikkerhedsfundament i dansk industri – så din virksomhed kan blive en mere sikker og konkurrencedygtig partner i værdikæden.
Workshoprækken er finansieret af Industriens Fond og det er derfor gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet.

