Hvis der et sted, hvor AI for alvor er blevet et hverdagsværktøj, er det indenfor softwareudvikling. Omkring 90% af softwareudviklere bruger i dag kunstig intelligens, når de f.eks. skal kode og ord som vibe coding er hurtigt blevet hverdagssprog i diverse udviklingsteams.
En ny analyse fra Europa-Parlamentet sætter dog spørgsmålstegn ved, om kildekode genereret af kunstig intelligens overhovedet kan være beskyttet af ophavsretten.
Svaret på dette kan ifølge it-juristerne fra HortenDahl have vidtrækkende konsekvenser for softwareindustrien. De har i nedenstående listet de største udfordringer ved at bruge AI’er til kodning.
Ophavsret kræver menneskelig originalitet
Det grundlæggende krav for ophavsretlig beskyttelse er, at et værk er originalt og udtryk for forfatterens egne intellektuelle frembringelse. Dette princip er fastslået af EU-Domstolen i en række afgørelser.
AI-systemer skaber kode baseret på statistiske mønstre og træningsdata – ikke på baggrund af menneskelige kreative valg i traditionel forstand. Og det rejser et mere fundamentalt spørgsmål, om output fra et AI-system overhovedet kan udgøre “forfatterens egne intellektuelle frembringelse”.
Svaret efter gældende EU-ret er som udgangspunkt nej. Ophavsret tilkommer kun fysiske personer eller – i visse systemer – juridiske personer, der repræsenterer menneskelige skabere. Et AI-system kan dog ikke være ophavsmand.
AI-træning og eksisterende kildekode
Et relateret og lige så kontroversielt spørgsmål er, om AI-systemernes træning på eksisterende, ophavsretligt beskyttet kildekode i sig selv udgør en krænkelse af ophavsretten.
Analysen fra EU peger på, at det er uklart, om den tekstudvindings- og dataminingundtagelse (TDM-undtagelsen), der følger af artikel 4 i ophavsretsdirektivet fra 2019 (DSM-direktivet), dækker den storskalerede træning af kommercielle AI-systemer på open source-kode og proprietær software.
Rettighedshavere, der primært består af softwareudviklere og open source-fællesskaber, har allerede anlagt sager i USA og Europa med påstand om, at AI-virksomheder har skabt og anvendt kopier af beskyttet kildekode uden samtykke. Udfaldene af disse sager vil være afgørende for hele branchen.
Licenser og kontraktuelle løsninger
I mangel af klar lovgivning søger markedet at løse problemet kontraktuelt. Mange AI-udviklere inkluderer i deres servicevilkår bestemmelser om, at brugeren ejer output fra systemet – eller omvendt, at udbyderen forbeholder sig rettigheder.
Sådanne kontraktuelle løsninger er dog ikke uproblematiske. De kan ikke skabe ophavsret, hvor lovgivningen ikke giver grundlag for det. En kontrakt kan overdrage rettigheder, men den kan ikke skabe rettigheder, der ikke eksisterer.
For virksomheder, der baserer forretningsmodeller på eksklusiv software udviklet med AI-assistance, er dette en væsentlig risiko. For den kode, som de antager at eje eksklusivt, kan reelt være uden ophavsretlig beskyttelse.
Hvordan er AI-skabt kildekode så beskyttet?
AI-skabt kildekode er ikke helt uden beskyttelse; den er blot ikke ophavsretlig. Der vil fortsat kunne være en beskyttelse efter reglerne om forretningshemmeligheder. Det er dog mere en beskyttelse mod deling, offentliggørelse og brug end en egentlig immateriel rettighed.
Derudover gælder markedsføringslovens regler stadig. De sætter grænser for, hvor meget konkurrenters koncepter mv. kan kopieres og anvendes. Igen er det dog en anden beskyttelse, der mere handler om fair konkurrence og markedsføring end immaterielle rettigheder.
Er du i tvivl om, hvad det betyder for dig?
AI-genereret kildekode er en realitet i næsten enhver moderne softwareudviklingsproces. Alligevel er det juridiske fundament for ejerskab og beskyttelse fortsat, i bedste fald, uklart. Resultatet er formentlig, at der ingen ophavsretlig beskyttelse er for AI-genereret kildekode.
Virksomheder bør allerede nu overveje, hvilken betydning denne usikkerhed har for deres softwareportefølje.
Som medlem af IT-Branchen kan du altid kontakte vores samarbejdspartner HortenDahl, hvor der sidder en lang række it-jurister klar til at hjælpe og svare på spørgsmål om bl.a. ovenstående.