Det undersøger journalist Marie Høst i det nyeste afsnit af podcasten Blinde Vinkler. Vi lever længere og længere, mens vi oplever et sundhedsvæsen, der bliver mere og mere presset. Samtidig bliver det nemmere for os alle at måle og diagnosticere vores kroppe gennem apps og gadgets. Og hvem vil ikke gerne have et ur, der i sidste ende måske kan advare os, inden vi får et hjerteanfald?
Kontrol over din sundhed
Anne Fleischer, CEO i Leo Innovation Lab, er en af de pionerer, der udvikler digitale løsninger til fremtidens sundhedssystem særligt inden for hudsygdomme. Hun mener, at der er mange muligheder i teknologien. Når vi tracker os selv, kan vi komme hurtigere frem til en diagnose og dermed også behandling, som kan give os bedre liv.
”Hvis mennesker tager kontrol over deres sundhed, så ser vi oftest også en bedre livskvalitet. Fordi man har taget et aktivt valg om, at det skal blive bedre,” ræsonnerer Anne Fleischer
For at hjælpe patienter, der oplever meget lange ventetider til at komme til hudlægen, har Leo Innovation Lab f.eks. udviklet en app Imagine, der kan følge med i din huds udvikling dag for dag. Appen har trænet en algoritme, der i fremtiden vil kunne diagnosticere hudlidelser udenom lægen.
Kan kontrol gøre os syge?
Men hvilken betydning har det for vores psykiske velbefindende, at vi selv overvåger vores sundhed? Flere undersøgelser viser, at man kan blive bekymret eller skræmt over de data, som app’en præsenterer os for, forklarer Anne Fleischer.
Hun mener, at dette er noget, vi aktivt skal indarbejde i produkterne, så vi kan fjerne ubegrundede bekymringer. Det er nemlig ikke meningen, at produkterne skal gøre os mere syge og fx give os angst.
Nicklas Larsen er Seniorrådgiver på Institut for Fremtidsforskning og har blandt andet været bag rapporten Nordic Health 2030, der undersøger, hvordan vi fremtidssikrer vores sundhedssystem. Det bekymrer Nicklas Larsen, hvordan vi kan blive påvirket psykisk af de mange sundhedsdata.
”Hvis man lever sit liv efter, hvad apps’ne fortæller, og hvad man skal gøre, så kan man måske glemme lidt den menneskelige følelse af at være i egen krop,” uddyber Nicklas Larsen.
Nicklas forklarer, hvordan apps kan give en lineær fremskrivelse af historisk data, men aldrig vil være inde i vores kroppe på samme måde, som vi selv er det. Derfor understreger Nicklas, at man skal huske sin sunde fornuft og mærke efter i sin krop.
De mange data kan også risikere at blive en dårlig spiral, hvor man fremprovokerer negative tanker, fordi man ikke lever op til det, en app siger, man skal. På den måde rykker vi ansvaret for om man bliver syg mere og mere over til en selv – og ikke til sundhedssystemet.
Data er betaling
Anne Fleischer fortæller, at de data, vi samler, selvfølgelig er penge værd. I mange tilfælde er det dog de aggregerede data, der er værdifulde – altså store mængder af data og ikke den enkelte patients. Og måske har dette en positiv effekt. Vil det, for eksempelvis fattige mennesker, være en fordel at kunne betale med data fremfor penge? Flere apps har lige nu en gratis udgave, som er tilgængelig for alle.
”Der er ikke nødvendigvis en særlig høj barriere økonomisk for at få adgang til de her ting. Og det skal man jo huske på, er jo fordi man betaler med noget andet – sine data.” istemmer Nicklas Larsen.
Der er dog et stort arbejde forud med at finde ud af, hvordan de mange data, der samles ind om os skal struktureres, og om det offentlige eksempelvis skal have adgang til vores data. Måske vil der i fremtiden være tale om, at vi kan blive datadonorer, ligesom vi i dag er bloddonorer eller organdonorer. Det er nogle af de problematikker, der skal løses i fremtiden.
Du kan høre hele podcasten her.
Om Blinde Vinkler
I tredje sæson af Blinde Vinkler tager vi afsæt i begrebet ’FRIKTION’, og ser nærmere på den skjulte pris vi betaler for at noget er smart. Du kan høre alle afsnit her.
Podcasten er produceret af Ingeniørforeningen IDA og IT-Branchen