På tværs af det offentlige og det private er udviklingen og brugen af kunstig intelligens i stor vækst og er med til at skabe en enorm værdi i samfundet.
Bl.a. viser en analyse fra Innovationsfonden og McKinsey, at Danmarks BNP potentielt kan vokse med omkring 35 milliarder kroner årligt frem mod 2030 alene gennem øget brug af AI.
Men med anvendelsen af kunstig intelligens følger også både juridiske og etiske problemstillinger, som bl.a. kan have stor indflydelse på den enkelte borgers liv.
Her er EU’s nye forslag til regulering derfor med til at danne grundlag og klarhed over, hvordan vi fremadrettet skal håndtere data på ansvarlig vis.
”EU skal have ros for, med den nye AI regulering at lægge en anden linje end den vi ser i USA og Kina. EU har valgt at være first mover på tech regulering. Det er ikke nogen nem opgave og ikke noget man vinder en popularitetskonkurrence på. Men det betyder ikke, at behovet ikke er der,” udtaler Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.
Regulering skal sikre lige vilkår
Reguleringen af AI skal være med til at skabe større tillid til teknologien og sikre EU’s konkurrencedygtighed. Her er det dog afgørende, at reguleringen ikke ender med at tage overhånd.
”Vi må ikke ende i en situation, hvor reguleringen afskrækker brugen af AI, før vi overhovedet er kommet i gang. For AI rummer store muligheder for at gøre vores samfund endnu bedre inden for bl.a. sundhed, klima og produktion,” siger Natasha Friis Saxberg.
Hvis konkurrencedygtigheden skal sikres, er det samtidig vigtigt, at man også sikrer lige konkurrencevilkår for alle virksomheder.
Derfor er det nødvendigt, at reguleringen og reglerne håndteres ensartet i alle medlemslandene.
”For virksomhederne er det vigtigste at have klare regler og ens regler på tværs af grænserne. Her kan jeg godt være bekymret for, at vi kommer til at se nationale afgørelser blandt EU’s medlemslande, der skaber nye smuthuller og gråzoner. For den mulighed er stadig åben. Det vil særligt skade SMV’erne og start-ups, da de ikke har de samme ressourcer til at konkurrere på lige vilkår som de store virksomheder,” fortæller Natasha Friis Saxberg.
I forslaget har EU udpeget en bred kategori af services og produkter, som skal kategoriseres som ‘højrisiko AI’. Med denne kategorisering skal de gennemgå særskilte procedurer og krav.
Det gælder f.eks. beslutningsunderstøttelse indenfor rets- og socialområdet, kreditvurderinger og skanning af CV’er.
”Min frygt er, at denne liste med tiden kan blive rigtig lang og uoverskuelig. Her skal vi være helt skarpe på, at det kun er AI-løsninger, hvor det er betydelig risiko for skade som ender med at falde i kategorien ‘højrisiko AI’,” udtaler Natasha Friis Saxberg.
Hvis du vil vide mere
IT-Branchen har sammen med IDA og tech-journalist Marie Høst, lavet en række podcasts kaldet Blinde Vinkler omkring udfordringerne ved brugen af AI. Seneste afsnit om udfordringer ved f.eks. at bruge AI som sagsbehandler i det offentlige.
Hvis du vil vide mere om EU’s forslag, kan du her finde artikler hos Computerworld, JP Finans, Berlingske og ITWatch. Du kan også læse DIGITALEUROPEs syv spørgsmål til EU’s AI-strategi.