Er de ældres digitale evner ved at overhale de digitalt indfødte?

Ny tal fra Danmarks Statistik viser, at den ældre generation for alvor har fået gang i de digitale færdigheder, mens de unge, måske lidt overraskende, kæmper på en række fronter.

Er de ældres digitale evner ved at overhale de digitalt indfødte?

I mange år har man talt om, at den ældre generation på over 60 år ikke kunne følge med den digitale udvikling, mens den unge generation, der er født og opvokset i et digitalt univers, bare drønede derudaf på internettets evige motorvej.

Nu viser rapporten ”It-anvendelse i befolkningen” fra Danmarks Statistik dog, at især den ældre generation buldrer derudaf. På bare 10 år er andelen af danskere på over 60 år der ofte går på nettet næsten fordoblet.

”Den ældre generation har for alvor taget de digitale værktøjer til sig, og bruger mere tid på internettet end nogensinde før. Noget vi også kan se i forhold til online købsmønstrene, hvor handlen blandt de ældre også har været stigende,” udtaler Steffen Blauenfeldt Otkjær, CEO i AKQA Denmark, og formand for IT-Branchens udvalg for den gode brugeroplevelse.

Ser man på hvad danskerne har købt online over det seneste år, er dog stadig store forskelle mellem generationerne. De unge køber i høj grad tøj, udstyr og fastfood online, mens danskere over 60 år fører på onlinehandlen, når det kommer til møbler, medicin, bøger og billetter.

”Vi ser ikke bare, at den ældre generation for alvor haler ind på de digitalt indfødte, men også at de køber mere komplekse produkter som møbler, billetter, rejser og medicin online, Hvilket igen åbner op for nye salgsmuligheder for virksomhederne,” udtaler Steffen Blauenfeldt Otkjær.

Taber det offentlige de unge på gulvet?

Det er dog ikke alle steder i den digitale verden, at tingene bare kører problemløst.

Selvom 72% af danskerne, der bruger offentlige myndigheders selvbetjeningsløsninger, svarer, at løsningerne enten er ”meget overskuelige” eller ”overskuelige”, så har 23% af danskerne stadig haft brug for hjælp til at bruge dem.

Og her er det især de unge, der har haft brug for hjælp til at komme i digital kontakt med det offentlige.

”Det viser, at den digitale omstilling ikke er et generationsprojekt, som er overstået, når de digitalt indfødte bliver gamle. Det er en indsats, vi hele tiden skal have fokus på, og som i særdeleshed skal rettes mod de nye generationer. Hvis det ikke er intuitivt og nemt for unge mennesker at tjekke beskeder eller komme i kontakt med det offentlige online, så risikerer vi at tabe en hel generation på gulvet,” siger Steffen Blauenfeldt Otkjær.

Skal man have de unge til at blive mere selvkørende på de mange selvbetjeningsservices fra det offentlige, er der derfor brug for, at man tænker de unges online adfærd ind fra starten, når man udvikler nye løsninger.

Det handler blandt andet, om det sprog der bruges i de offentlige løsninger, og de logikker som det offentlige lægger ned over løsningerne. Langt fra alle unge kan gennemskue de juridisk tunge begreber som ”restskat” og ”negativ test”, som de digitale løsninger flyder over med. Og hvorfor skal man f.eks. notificeres via e-mail, når langt de fleste danskere under 19 ikke har en email, de tjekker jævnligt?

Et eksempel på, hvordan det offentlige taler forbi de unge, er indkaldelsen til session i hæren. Hvert år indkaldes omkring 7.000 mænd til session, men hvert år udebliver flere tusinde af den simple grund, at de aldrig læser deres e-boks, hvor indkaldelsen ligger.

Måske er det derfor nødvendigt at tænke over, om alle borgere skal bruge den samme løsning og har gavn af at se den samme forside f.eks. på borger.dk? Det vil jo svare til at alle så de samme opslag på deres Facebook-væg.

Et eksempel på nytænkning kunne være den nye kørekort-app, som i sin enkelthed og på den mobile platform i højere grad taler til de unge.

Derfor anbefaler IT-Branchen at det offentlige:

  • I så høj grad som muligt og så tidligt som muligt – inddrager borgerne i processen med at udvikle nye løsninger. Her er det især afgørende at have de forskellige brugergrupper repræsenteret i arbejdet.
  • Lægger de juridisk tunge begreber på hylden, og anvender et sprog som målgruppen kan forstå, og som guider brugeren gennem selvbetjeningen med afsæt i brugerens forudsætninger.
  • Tænker i differentierede løsninger og guides, der er målrettet de forskellige borgere, der bruger løsningerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.