Og han har noget at have det i. Over de seneste tre år har Whitebox analyseret mere end 1.000 danske udviklere og projektfolk, og efterfølgende benchmarket deres performance mod flere tusinde virksomheder i forskellige lande.

”På en skala fra 1-5 ligger danske virksomheders udviklingsperformance i gennemsnit på blot 1,6, hvilket betyder, at danske it- og udviklingsfolk typisk udfører 30% omarbejde i løbet af et udviklingsprojekt. Det skyldes dog ikke dårlige udviklere eller projektledere, men i høj grad at ledelsen ikke er dygtig nok til at lære af fejlene,” siger Per Hartlev.

Målingerne viser faktisk, at danske virksomheder er fint med, når det gælder selve udviklingsdisciplinen og i forhold til projektledelse. Til gengæld halter vi faretruende bagud mht. at analysere og lære af projekterne.

”Vi evaluerer ikke reelt projekterne, når de er færdige. Og hvis vi gør, er topledelsen stort set aldrig med til disse evalueringer. Dermed bliver de nødvendige forandringer ikke forankret højt nok oppe, og man forbedrer derfor heller ikke løbende kvaliteten på tværs af ens organisation,” udtaler Per Hartlev.

For stor fokus på leverance og omkostninger

En stor del handler om, at ledelsen har for høj fokus på at levere til tiden og til prisen, men mangler at efterspørge selve projektkvaliteten. Samtidig skal ledelsen mere aktivt efterspørge medarbejdernes forslag til, hvordan tingene kan forbedres.

”Det mest bekymrende er, at vi stort set ikke har flyttet os de seneste 20 år. Vi er blevet lidt bedre til projektledelse og test, men ellers er der ikke sket det store. Det gør også, at man faktisk oftest kan forudsige, hvad der vil ske med de forskellige projekter. Og det er næsten altid det at tage læringen til sig og at reagere på den, hvor vi falder igennem,” forklarer Per Hartlev.

Syretest dig selv

Som leder er der et par simple spørgsmål, man bør stille sig selv for at se, hvor godt styr man har på virksomhedens udviklingsprojekter:

  • Ved du, hvilke forandringsprojekter I er i gang med på tværs af organisationen, og hvor godt de kører?
  • Har du spurgt ind til projektkvaliteten og sat dig ind i, hvad I kan lære af de fem seneste projekter?
  • Ved du, hvad der kan ændres på tværs af projekterne – hvor det svageste led typisk er?
  • Kan I måle kvaliteten på projektet (ikke leverancen)?

Der findes lys i mørket

En af de it-virksomheder, der er lykkedes med at flytte sig fra 1 til 5 på skalaen, er Systematic fra Aarhus, der har over 900 mand ansat.

Systematic fokuserede i første omgang på bedre projektledelse, hvorefter de kiggede på proceskvaliteten og sluttede med optimering.

”Vi startede rejsen for at opnå eksekveringsmæssig effektivitet og gennemsigtighed samt for at undgå overraskelser og subkulturer. Men det sværeste var helt klart læringen, da vi skulle op på niveau 2. Omvendt var det også her, de helt store gevinster lå,” udtaler Michael Holm, CEO i Systematic.

Med en målrettet indsats lykkedes det for Systematic at nedbringe tidsforbruget på deres projekter til 1/3 samtidig med, at projektkvaliteten blev styrket væsentligt.