Der var masser af gode bud på AI’s betydning, og hvad vi skal gøre for at få mest mulig nytte ud af den, da fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og Anders Søgaard, poet, forfatter og forsker ved KU var forbi IT-Branchens årsmøde.
Anne Skare Nielsen bud var, at AI først og fremmest vil blive brugt som en form for projektleder, der hjælper os med at træffe mange af hverdagens små beslutninger og gøremål som f.eks. at indkalde til møder, færdiggøre mails eller hjælpe med sparring og nye ideer.
Nærmest som en lille alt-vidende hjælper, der kan give svar på alting.
Af samme årsag så hun også alle de it-folk, der deltog i årsmødet, som nogle, der med AI havde fået en unik mulighed for at programmere fremtidens guder. Et ansvar vi skulle være os meget bevidste om.
Anders Søgaard så kunstig intelligens som en form for udvidet telefoncentral, der var ekstremt god til at sende information videre.
Han så derfor nogle fantastiske muligheder i at kunne demokratisere information ved at gøre den fri og let tilgængelig for alle – men samtidig også en risiko for, at selvsamme AI kunne fastholde folk i usunde informationsstrømme.
Ny teknologi forstærker, afslører og transformerer
Når en ny teknologi bryder igennem, oplever Anne Skare Nielsen typisk, at der altid sker tre ting: Tingene forstærkes, afsløres og transformerer.
Hun brugte i den forbindelse både dick picks og arbejdsmøder som eksempel, men lad os i denne artikel holde os til mødeeksemplet.
At vi f.eks. også kan holde online møder, forstærker i første omgang bare det vi allerede gør, så vi ender med at holde mange flere møder, end vi gjorde dengang, de blot var fysiske.
Det næste der sker er, at det afslører, at også virtuelle møder oftest er pænt kedelige og ikke er særligt effektive.
Men teknologien bliver først interessant, når den begynder at transformere os, så man pga. AI kun bliver indkaldt til de møder, hvor der reelt er brug for en.
Hendes oplevelse er også, at vi generelt bruger for meget krudt på den første fase, og for lidt på selve transformationen. Her bør vi blive bedre til at forestille os, hvad vi gerne vil med den nye teknologi, hvis vi skal få mest muligt ud af den.
Det var Anders Søgaard meget enig i:
”Vi har lavet en af de mest avancerede teknologier i verdenshistorien, men pt. beder vi den jo sådan set bare om at huske internettet. Så vi har udviklet en teknologi, som vi reelt set ikke har defineret et formål for endnu. Det er en vigtig samtale, som det haster med at vi tager i fællesskab.”
Husk at sige Nådada
Der er ingen tvivl om, at udviklingen indenfor kunstig intelligens, generativ AI og store sprogmodeller går ekstremt hurtigt. Og hvem skal nå at sætte rammerne, hvis tingene går stærkere, end vi mennesker kan nå at følge med spurgte Anders Søgaard på årsmødet.
Anne Skare Nielsen var enig i, at den teknologiske udvikling gik uhyggeligt stærkt, men samtidig mener hun, at vores stærkeste kort var, at vi som mennesker netop er lidt træge i det. Og den evne skal vi holde fast i.
”Når nogen siger, at vi død og pine skal nå det ene eller det andet, så anbefaler jeg altid, at man lige svarer med et ”Nådada”. Bare så alle parter når at stoppe op og mærke efter, om det nu også haster så meget, som man tror, eller er det helt rigtige at gøre,” fortalte Anne Skare Nielsen fra scenen.
Anders Søgaard var helt enig i dette. AI er en teknologi, der kan trykke på alle vores følelsesmæssige knapper, så det er en enorm gulerod på alle fronter. Derfor er det også vigtigt, at vi bliver ved med at stoppe op og stille spørgsmål.