Hvordan håndterer it-virksomheder de stigende rapporteringskrav inden for ESG? Til dette event får du konkrete redskaber til at navigere i kravene, så din virksomhed undgår at ende i en greenwashing-fælde.
Bæredygtighed og ESG (Environment, Social, Governance) får stadig større og større betydning for it-virksomheder, og konsekvenserne af ikke at prioritere miljøspørgsmål, social ansvarlighed og god ledelsespraksis kan blive alvorlige, eksempelvis for virksomhedens generelle omdømme, økonomi, konkurrenceevne og evnen til at rekruttere nye medarbejdere fremadrettet.
På dette event sætter vi fokus på:
- Hvordan I kan arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling som it-virksomhed
- Hvordan I kan arbejde med simple ledelsessystemer, som bygger på anerkendte compliance- og governance-principper
- Hvordan I kommer i gang med væsentlighedsvurderinger
- Hvordan I kan arbejde med rapportering
- Hvordan I kan bruge bæredygtighedsrapportering kommercielt, uden at falde i greenwashing-fælden
Tirsdag den 28. november 2023, kl. 09.00 – 11.00
Afholdes hos DAHL Advokatpartnerselskab
Hammerensgade 6, 3. sal, 1267 København K
Det er kun muligt for medlemmer af IT-Branchen og klienter hos DAHL at deltage. Det er gratis, men tilmelding er påkrævet.
Eventet faciliteres af specialistadvokat og partner Frans Skovholm og advokat Louise Hougaard fra DAHL Advokatpartnerselskab.
Frans Skovholm, Specialistadvokat (L)/Partner
Frans Skovholm er en del af afdelingen for Corporate, Compliance & Board, hvor han særligt arbejder med kontrakter, compliance og risikohåndtering. Frans har specialiseret sig i at arbejde systematisk med risikohåndtering og rådgivning omkring ISMS-ledelsessystemer, herunder ISO 27001. Derudover arbejder han med persondataret, hvor han har hjulpet mange virksomheder med at få implementeret interne regelsæt, som sikrer, at kravene i Databeskyttelsesforordningen er overholdt.
Louise Hougaard, Advokat
Louise Hougaard er en del af DAHLs Compliance team, hvor hun særligt arbejder med compliance og risikohåndtering. Louise har mange års erfaring fra den finansielle sektor, og hun har et indgående kendskab til højregulerede områder, herunder særligt den finansielle lovgivning. Med sine mange års erfaring har hun opnået en god forståelse for drift af virksomheder, der er underlagt omfattende regulering og myndighedstilsyn. Louise rådgiver særligt om ESG-compliance og om den praktiske efterlevelse af kompleks regulering, herunder hjælp til udarbejdelse og implementering af interne regelsæt, politikker, processer og udførelse af compliance.
