Af Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen
På papiret og især for it-branchen ser det ellers godt ud. Økonomien har nok aldrig været stærkere, arbejdsløsheden er historisk lav og vi ser virksomhed efter virksomhed præsentere deres hidtidig bedste regnskab.
Alligevel truer udfordringer i horisonten. Økonomisk afmatning, inflation, komponentmangel, klimakrise og ikke mindst manglen på arbejdskraft kan sætte Danmarks udvikling i et alvorligt bakgear.
Så der er nok at tage fat på i den kommende valgkamp.
Hvis jeg blev minister
Skulle jeg stille op, ville jeg ikke være et sekund i tvivl om, hvad jeg vil gøre til valgkampens hovedtema: Den manglende arbejdskraft.
Uden den nødvendige arbejdskraft kan det danske erhvervsliv ikke levere fundamentet for vores velfærd og fremtidige vækst. Så der er brug for mennesker med de rette kompetencer, hvis vi vil fortsætte vores udvikling.
I it-branchen har vi i årevis råbt højt om manglen på arbejdskraft, fordi 84,5% af de danske it-virksomheder ser manglen på de rette it-kompetencer som den største barriere for vækst i branchen.
Nu er det snart sagt alle dele af erhvervslivet og det offentlige der mangler folk, hvor især manglen på mennesker i sundhedsvæsenet fylder meget i debatten.
Har vi ikke hænderne og hovederne, kan vi ganske enkelt ikke producere de løsninger eller levere de services, der er behov for. Så det er en samfundsopgave, at vi får løst det problem både på kort og lang sigt.
Mere arbejdskraft gennem digitalisering
It-branchen har ikke bare en udfordring mht. it-arbejdskraft, men kan også langt hen ad vejen løse mange af de udfordringer, som andre brancher står med.
En væsentlig del af løsningen på den manglende arbejdskraft, også i sundhedsvæsenet, er nemlig en yderligere digitalisering og bedre brug af ny teknologi i både det offentlige og private.
Regeringen satser i sin digitale strategi da også på, at digitale løsninger skal løse opgaver svarende til 10.000 offentlige fuldtidsstillinger. Ikke et urealistisk mål, men også et mål som kræver, at der skal turbo på udmøntningen af de digitale strategier, hvis det skal nås.
Skab uddannelsespladser hvor efterspørgslen er
En af de ting, der skal turbo på, er at få flere til at tage en it-uddannelse. I den forbindelse er regeringens udflytningsplan, hvor man vil give alle lige mulighed for at studere, uanset hvor de befinder sig i landet, en sympatisk og god tanke. Bedre uddannelsesmuligheder er godt for alle.
Men det er misforstået, hvis man samtidig sætter loft over antallet af uddannelsespladser i de store byer, hvor efterspørgslen efter f.eks. it-kompetencer er størst og mange unge gerne vil studere.
Sad jeg efter et folketingsvalg som ansvarlig for dette område, ville jeg straks sørge for, at der blev oprettet flere uddannelsespladser i f.eks. København, så man ikke hvert år blev nødt til at afvise over 1.000 kvalificerede og motiverede unge – bare fordi der ikke var afsat penge af til undervisningen af dem.
Vi må desværre nok erkende, at udflytningsplanen er en politisk ommer.
Teknologiforståelse som fag i folkeskolen
På trods af at regeringen med deres strategi lægger op til at indføre teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen, så er den endelige beslutning omkring dette endnu engang blevet forhalet. Og det er på trods af, at både lærere, elever, skoler og kommuner efterspørger faget.
Var jeg folkevalgt politiker, ville jeg presse på for at følge anbefalingerne fra en række eksperter, der råder til en tostrenget strategi i folkeskolen – nemlig Teknologiforståelse som selvstændigt fag og integreret i andre fag.
Dette skal naturligvis følges op af massive investeringer i kapacitetsopbygning og opkvalificering af lærerne. For uden dygtige lærere fungerer folkeskolen ikke. Og det haster.
Mens resten af verden lykkedes med at få flere STEM-uddannede, daler Danmark ifølge Verdensbannken hastigt ned ad ranglisten, og er nu nr. 65 ud af 106 lande.
En alvorlig negativ udvikling for et videnssamfund som vores, og en tendens vi netop allerede skal ind og påvirke fra folkeskolen. Får vi ikke plejet og dyrker interessen fra start, kan vi heller ikke forvente, at der kommer senere. Og så får vi aldrig løst vores kompetence og arbejdsmangel.
Brug eksperterne til at nå målene
It-branchen er klar til at bidrage med løsninger, der kan afhjælpe manglen på arbejdskraft både i det offentlige og private.
Der findes allerede i dag masser af digitale løsninger og teknologier, der kan understøtte danskerne i deres daglige arbejde, så de bruger mindre tid på administration og manuelle opslidende processer, men mere tid på deres kerneopgaver.
Også løsningerne til den grønne omstilling findes. Klimamålene må og skal vi bevare politisk fokus på – også selv om vi står i mere usikre tider.
Sværere tider kalder på nye løsninger – og ikke mindst politikere, der tør tage de svære beslutninger og satse på fremtidens teknologier.
Nu stiller jeg ikke selv op til folketinget, men vi byder som branche gerne ind med al vores nytænkning, innovationskraft og nye teknologier, så vi kan være med til at løse Danmarks fremtidige udfordringer, og samtidig styrke vores globale konkurrencedygtighed.
Tager vi ikke fat på den altafgørende debat om, hvordan vi får løst manglen på arbejdskraft, får vi ikke løst de mange andre udfordringer, vi står med i Danmark.
Så lad os starte der!
