Der var egentlig grundlag for store smil på både it-uddannelserne og i it-branchen i dag.
For med nok et år, hvor de unge viste større interesse for it og antallet af ansøgere steg, så var der grundlag for at øge optaget på it-uddannelserne. Desværre ender det kun med endnu flere afslag.
”Der er skabt et smalt nåleøje for it-optag, hvor vi skulle have en åben ladeport. Vi burde sluse alle de unge ind, der kan og vil læse en it-uddannelse, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet. I stedet skal de unge ramme helt præcist både i forhold til valg af uddannelseslinje, universitet og by. Ellers går de forgæves og bliver afvist,” udtaler Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.
Alene på IT-Universitetet har man fået 2.007 ansøgninger herunder 36% kvinder, men de har kun plads til 440 nye studerende. Også DTU melder om mange afviste. Det skyldes, at politiske aftaler om dimensionering og udflytning lægger et solidt loft over optaget.
”Det er megafrustrerende at de unges stigende interesse for it ikke imødekommes, når vi samtidigt har et arbejdsmarked, der hungrer efter digitale kompetencer. De mange afslag knuser ikke bare de unges drøm om ønskestudiet og -jobbet, men er også ødelæggende for væksten i Danmark,” siger Mette Lundberg.
63% af de danske it-virksomheder ser manglen på it-kompetencer som den største barriere for vækst i en branche, der sidste år omsatte for 313 mia. kr.
Hver 3. måtte helt opgive at besætte it-stillinger, da der slet ikke var ansøgere til dem, hvilket medførte at 34,6% af virksomhederne måtte sige nej til ordrer og opgaver, mens 40,0% udskød videreudvikling og innovation.
I år er i alt 61.351 blevet optaget på en videregående uddannelse, heraf 6.881 på en it-uddannelse. Det svarer til et fald på 1% sammenlignet med 2023. Sidste år steg søgningen til it-uddannelserne med 14% og igen i år er ansøgningerne steget med hhv. 2% i kvote 1 og 10% i kvote 2.
Sidste år blev 1.744 afvist fra en it-uddannelse. I år stiger det generelle tal for afviste kvalificerede ansøgere med 8 pct.
Hvis du vil vide mere
Flere medier har skrevet om de nedslående optagelsestal.
Blandt andet skriver IT-Watch “Landets it-uddannelser fik flere ansøgere men færre blev optaget: Der er skabt et smalt nåleøje.”
ComputerWorld skriver “Færre unge studerende på landets it-uddannelser: Vi afviser dem der, hvor de har lyst til at læse.”
Børsen skriver “Flere søger it-uddannelser, men optag falder: Branche er megafrustreret.”
Ingeniøren skriver “Flere ansøgere, men færre it-studiepladser: Manglen på it-folk koster ordrer og udvikling hver evige eneste dag”
1 svar
Man skal som altid passe på med statistik. Når ITU siger, at de har 2007 ansøgninger til 440 pladser, så tæller det også ansøgere med, som har deres uddannelser som anden tredje, eller lavere prioritet. Hvis de studerende kommer ind på en af deres højere prioriteter, skyldes det ikke mangel på pladser på IT-uddannelserne.
ITU har faktisk ledige pladser på deres Softwareudviklingsuddannelse — det er deres andre uddannelser, der har adgangsbegrænsning. Det samme gælder Københavns Universitet — der er ledige pladser på Datalogi, Datalogi-økonomi, og Machine Learning og datavidenskab, mens der er adgangsbegrænsning på f.eks. Kommunikation og IT, Kognitions- og datavidenskab, og Sundhed og informatik. Det vil ikke hjælpe at øge antallet af pladser på de uddannelser, der har ledige pladser, og hvis man øger optaget på de andre uddannelser risikerer man, at det trækker ansøgere væk fra de teknisk hårdere uddannelser såsom datalogi og softwareudvikling, så netto-optaget bliver det samme.
Det, der virkelig er behov for, er at øge interessen blandt gymnasielever for specielt de teknisk hårde IT-uddannelser (men også de andre). Når det er sket, så kan man med sindsro øge optaget.
Det er ikke fordi f.eks. datalogi ikke er en attraktiv uddannelse. Lønmæssigt topper forsikringsmatematik som sædvanligt af KU’s uddannelser, men derefter ligger økonomi og datalogi nærmest på en delt andenplads (datalogi har lidt højere startløn, men økonomi ligger lidt højere efter 10 år).