Vi eksisterer forretningsmæssig i en mærkelig dobbeltsidet verden
På den ene side ved vi godt, at virksomheder eller teams med en høj grad af diversitet i gennemsnitligt tager bedre beslutninger, der fører til en højere bundlinje. Samtidig oplever mangfoldige teams større trivsel på arbejdspladsen.
Ud af 13.000 undersøgte virksomheder fordelt på 70 lande, fortæller 60% af dem om forbedrede forretningsresultater, højere rentabilitet, øget produktivitet og stærkere omdømme pga. diversitet.
Analyser viser også, at mangfoldige teams tjener 3,7% mere til bundlinjen end ikke mangfoldige teams, og virksomheder med en mangfoldig ledelse tjener i gennemsnit 12,6% mere end virksomheder uden mangfoldighed i ledelsen.
Alligevel vil du møde flere, der hedder Lars, end du vil møde kvinder, hvis du går en tur på de danske ledelsesgange.
Er du oppe i årene, så risikerer du, at hver 5. virksomhed slet ikke kigger på dine kompetencer, men blot frasorterer dig på baggrund af alder. Og du skal skrive 52% flere ansøgninger, hvis du har et mellemøstligt klingende navn end, hvis dit navn er dansk.
Gå målrettet efter succesen
Tallene taler med andre ord deres tydelige sprog. Det betaler sig at investere i diversitet – både når det kommer til bundlinjen, innovation og at få skabt attraktive arbejdspladser.
Men hvordan måler vi på diversitet, og hvad kan vi reelt måle på?
På vores webinar 1. nov. får du konkrete værktøjer til, hvordan du får en forretningsmæssig og datadrevet tilgang til diversitet, så dine beslutninger om mangfoldighed og deraf følgende forbedret bundlinje baseres på statistik og fakta.
Du kan læse mere om webinaret og tilmelde dig her.
Sådan kommer du i gang
IT-Branchen har udarbejdet en guide ”Sådan arbejder du med diversitet & inklusion i din virksomhed” om, hvordan du arbejder med diversitet i din virksomhed.
Guiden indeholder udover råd og vejledning også eksempler på, hvordan andre virksomheder har arbejdet med diversitet.
Et eksempel på et diversitetsmål, som man kunne sætte op i virksomheden, kunne være, at der altid skal være en kvindelig kandidat til samtale. Eller en person med en anden uddannelsesbaggrund, alder osv. end normalen i jeres afdeling.