På det sundhedspolitiske topmøde var der i år fokus på, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til at behandle patienterne i eget hjem – hvordan det bør, skal og kan se ud, når sundhedsvæsenet banker på borgernes hoveddør.
Med flere ældre, kronikere og multisyge, og massive rekrutteringsudfordringer i sundhedsvæsenet, er der akut behov for, at vi ikke kun gør, som vi plejer. En vigtig del af løsningen er, at langt flere sundhedsydelser skal ske i borgernes egne hjem, så man dermed frigør ressourcer i et trængt sundhedsvæsen.
Sundhedsvæsenet er i fare for at bryde sammen
Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau satte scenen for dagens drøftelser, ved at konstatere, at sundhedsvæsenet er i fare for at bryde sammen, hvis vi ikke gør noget. Det danske sundhedsvæsen er ifølge ham inde i en ikke-bæredygtig udvikling, hvor vi ikke kan følge med udviklingen i danskernes sundhedsudfordringer.
Sundhedsvæsenet i dag er hæmmet af sektorgrænser, kassetænkning og usammenhængende lovgivning. Derfor efterlyste Danske Regioner en stærk central aktør med ansvar for hele sundhedsområdet for at sikre bedre sammenhæng og mere fokus på patienten.
Samtidig efterlyste han flere aktiviteter tættere på borgernes hjem eller i hjemmet og flere og bedre digitale løsninger til behandling i hjemmet fx til genoptræning.
Forebyg for fremtiden
På dagens første paneldebat drøftede man, hvordan vi bedst kan involvere patienterne i forebyggelse og deres egen sundhed.
Her var der bl.a. deltagelse af Freddy Lykke, forperson for IT-Branchens Policy Board for Digital Sundhed, Louise Brown, sundhedsordfører for Liberal Alliance og Marianne Skjold, adm. direktør for Psykiatrifonden.
Det grundlæggende budskab fra panelet var, at teknologi og digitalisering indeholder nogle markante og uforløste potentialer i forhold til forebyggelse og håndtering af egen sundhed.
Der ligger f.eks. et markant potentiale indenfor kunstig intelligens, som vi skal finde ud af at gribe på den rigtige måde i sundhedsvæsenet. Men der er også et kæmpe potentiale i allerede kendte løsninger, som apps, video og selvmonitorering, som vi ikke har indfriet endnu.
Disse teknologier har ikke bare potentialet til at styrke forebyggelse, men kan ligeledes frigøre en stor del af den arbejdskraft, som sundhedsvæsenet sukker efter i øjeblikket.
IT-Branchen har i en ny analyse bl.a. vist, hvordan velafprøvet teknologi kan frigive 10.000 årsværk i det offentlige.
Endelig drøftede panelet kort om borgernes efterspørgsel også kunne være med til at flytte på anvendelsen, måske ved at give patienterne en ret til at vælge digitale løsninger, eller en ret til en digital second opinion.
Indlagt i eget hjem?
Dagens andet panel drøftede, hvordan vi bedst kan involvere patienterne i monitorering og behandling i eget hjem, og hvad det kræver det af det eksisterende sundhedsvæsen, hvis vi i stigende grad skal udlægge patienterne til monitorering og behandling i eget hjem.
Her var der blandt andet deltagelse fra Klaus Larsen, digitaliseringschef fra Region Nord, Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen
Holdningen i panelet var, at ikke alt egner sig til at foregå i borgerens eget hjem, men ambitionen må være, at det der kan foregå hjemme, skal foregå hjemme. Og det skal foregå behovsdrevet ikke strukturdrevet.
Man var også enige om, at hjemmebehandling for nogle, ikke behøver at betyde hjemmebehandling for alle. Vi skal ikke holde os tilbage med de gode digitale løsninger fordi er mindretal ikke kan.
Men det skal gøres på en måde så sundhedsvæsenet ikke bliver oversvømmet af raske borgere. Løsningerne skal gøre borgerne mere selvhjulpne og gøre os bedre til at prioritere, hvem der skal behandles hvornår. Det må ikke presse alle de raske bekymrede borgere ind i sundhedsvæsenet og tage pladsen fra dem, der har brug for behandling.