Der var masser af smil, livlig snak og ikke mindst politisk debat, da IT-Branchens helt udsolgte årsmøde løb af stablen.
Ministeren havde to topprioriteter
Digitaliseringsminister, Marie Bjerre, havde igen i år prioriteret at komme forbi IT-Branchens årsmøde for at fortælle, hvad der stod øverst på hendes agenda.
Hun startede med at fortælle, at vi naturligvis skal tage bekymringerne om kunstig intelligens alvorlige, men at vi ikke skulle kamme over og frygte den dystopiske fremtidsfortælling, som hun hører flere steder.
For hende er AI en kæmpe mulighed, der kan hjælpe os med at finde løsninger indenfor f.eks. manglen på arbejdskraft, sundhed og offentlige løsninger.
En af hendes topprioriteter er derfor også at sikre, at Danmark er med helt fremme, når det gælder udviklingen og brugen af kunstig intelligens.
Marie Bjerre ville bl.a. se på, hvordan man kan fjerne nogle af de lovgivningsmæssige barrierer, der stopper udbredelsen af AI ligesom hun opfordrede vores medlemmer til at benytte sig af den regulatoriske AI-sandkasse, som netop er blevet lanceret af Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet.
Hendes anden topprioritet var teknologiforståelse i folkeskolen, som regeringen netop har afsat 150 mio. kr. til. I den forbindelse takkede hun IT-Branchen for at vise vejen med Coding Class, som over 30.000 elever nu har været igennem.
En flot anerkendelse af det arbejde, som mange af vores medlemmer har lagt i Coding Class-forløbene.
Har AI-revolutionen betydning for vores fremtid?
Efter ministerens oplæg, kom fremtidsforsker, Anne Skare Nielsen og poet, forfatter og forsker ved KU, Anders Søgaard, på podiet for give deres perspektiv på AI-revolutionens betydning for fremtiden.
Anne Skare Nielsen satte scenen ved at sige, at alle de it-folk, der sad i salen skulle se sig selv som nogle, der med AI havde fået en unik mulighed for at programmere fremtidens gud – Hvorefter hun spurgte, om vi nu også kunne love, at vi kun havde gode hensigter med den magt, it-selskaberne pludselig havde fået serveret.
Anders Søgaard havde lidt samme pointer omkring, at kunstig intelligens både åbnede helt nye muligheder, men at man også skulle passe på med, hvordan man brugte dem. Bl.a. kunne han se nogle fantastiske muligheder i at kunne demokratisere information ved at gøre den fri og let tilgængelig for alle – og samtidig at der lå en fare i AI’s evne til at kunne fastholde folk til specifikke emner.
Klimasynder, benspænd og en debat der er stukket af?
Derefter stod den på IT-Branchens politiske festival, hvor meningsdannere, politikere og folk fra branchen inviterede til tre forskellige debatter.
Den første debat handlede om teknologien som klimasynder eller frelser, hvor Kathrine Forsberg, CEO Atea, Stinus Lindgreen, Radikale Venstre og Stephen Alstrup, professor KU gav deres syn på teknologiens betydning for den grønne omstilling.
Her var debattørerne meget enige i, at vi var nødt til at bruge teknologien for at komme i mål med vores nationale klimamål, men at vi også stod med en udfordring omkring brugen af energi for at drive de digitale løsninger.
Stephen Alstrup mente bl.a., at vi godt nok lykkedes med at spare på klimaaftrykket, når vi ikke længere fik bragt breve ud eller fremkaldte fysiske billeder, men at når vi så samtidig øgede antallet af digitale billeder og mails vi sendte mellem hinanden med en faktor 100, så var vi lige vidt.
I debatten ”Er AI reguleringen et benspænd for innovation eller en mulighed?”, drøftede Lisbeth Bech-Nielsen, SF og Mikkel Thagaard, serieiværksætter og head of business development i Teton om vores digitale visioner er høje nok, og om hvordan vi kan blive bedre til at udnytte de fordele, som Danmark har fx inden for sundhedsdata til at skabe ny innovation.
For lige nu er det en stor udfordring at dokumenterede og effektfulde AI-projekter, som vil kunne skabe værdi for mange borgere, stoppes på grund af systemiske barrierer.
Den sidste debat handlede om børn, skærm og skole – og om den dialog er stukket helt af.
Alexander Ryle, Liberal Alliance, Laura Drachmann Poulsen, formand for Danske Skoleelever og Anni Marquard adm. direktør for Center for Digital Pædagogik var enige om, at skærmdebatten var unuanceret og helt manglede at skelne mellem god og dårlig skærmtid.
De savnede blandt andet et større fokus på, hvordan man kunne bruge teknologi som et vigtigt værktøj til f.eks. bedre kildekritik og differentieret undervisning.
Forældrene har en væsentlig rolle og samtalen om skærm og sociale medier skal starte derhjemme. Her pointerede Laura, at ikke kun børnene, men faktisk også forældrene har brug for teknologiforståelse, hvilket høstede applaus.
En CEO’s syn på it
Som det sidste indspark på dagen, gik Jens H. Lund, nyudnævnt Group CEO i DSV, på scenen.
Han startede med at fortælle, at en af de største udfordringer for mange ledere var, at få deres flotte PowerPoints til at leve ude i selve virksomheden. Bare det at komme i gang i stedet for at overtænke tingene på en række flotte slides.
Han så it-afdelingen have lidt det samme problem, hvor der ofte var for stor opmærksomhed på selve computerprogrammet, i stedet for et fokus på, hvad programmet rent strategisk skulle ud hjælpe med. Og et skulle vi som it-folk blive langt bedre til at levere på.
Efter dagens sidste taler, var der tid til tapas, netværk og naturligvis kåringen af IT-Prisen 2024, som du kan læse mere om her.
