Styrk din mentale sundhed og trivsel

Både du og din arbejdsplads kan få hjælpe til at mindske stress og styrke den mentale sundhed og trivsel.

Styrk din mentale sundhed og trivsel

Det er ingen hemmelighed, at mange danskere kæmper med stress og den mentale sundhed generelt.

I den voksne befolkning har hele 18,3% af befolkningen en lav score på den mentale helbredsskala. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er andelen større blandt kvinder (21,6%) end blandt mænd (14,8%).

Desværre ser man en fortsat stigning i andelen af befolkningen, der scorer lavt på den mentale helbredsskala. Så det er et problem, der kun er blevet større.

Heldigvis er der hjælp at hente, hvis I som medlemsvirksomhed har lavet en aftale med Velliv.

Har du brug for at styrke din mentale sundhed?

Det kan være svært at vurdere dit eget stressniveau, hvis du er udkørt, sover dårligt og mangler overblik i hverdagen.

Derfor har Velliv lavet en lille enkel stresstester, som du kan prøve via nedenstående link. Med ganske få spørgsmål, kan du tage temperaturen på dit stressniveau, og få en indikation på, hvordan du trives i hverdagen.

Tag temperaturen på dit stressniveau.

Husk at stress er ikke en sygdom, men en risikofaktor for sygdom. Derfor bør du reagere, hvis du oplever symptomer på langvarig stress hos dig selv eller andre.

Har din virksomhed indgået en sundhedsforsikringsaftale med Velliv gennem os, kan du bare kontakte til Vellivs sundhedsteam på 70 33 37 07. Så er de klar til at hjælpe dig.

Er du i tvivl, om din virksomhed har en sådan aftale, så kontakt jeres HR-ansvarlige. De ved det.

Forebyg stress på arbejdspladsen

Velliv Foreningen, som IT-Branchen samarbejder med, støtter den enkelte arbejdsplads med op til 250.000 kr. til at arbejde med at forebygge mentale sundhedsudfordringer og styrke arbejdsfællesskab, trivsel og arbejdsglæde.

Det kan f.eks. være:

  • Udarbejdelse og implementering af trivsels- og stresspolitik
  • Trivselsundersøgelse for kortlægning af udfordringer og udarbejdelse af handleplan for forebyggende indsatser
  • Tidlig indsats til forebyggelse af stress
  • Psykologisk sikkerhed
  • Indførelse af en positiv feedback- og feedforward kultur

Her kan du læse mere om mulighederne for at få hjælp til at styrke den mentale sundhed på din arbejdsplads.

Har både personlige og virksomhedsmæssige omkostninger

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø estimerer, at stress koster danske arbejdspladser mindst 16,4 mia. kroner årligt:

I alt løber det op i et årligt tab på 61,9 mio. arbejdstimer på danske arbejdspladser, fordi medarbejderes sygemeldinger kan sættes i forbindelse med stress. Det svarer til 37.335 ansatte i fuldtidsstillinger.

Personligt kan en manglende mental sundhed også have store konsekvenser.

På arbejdet giver det typisk en svækket arbejdspræsentation, da stress kan føre til nedsat produktivitet, øget sygefravær og dårligere beslutningstagning. Man kan også opleve, at man trækker sig tilbage fra familie og venner, hvilket kan føre til ensomhed og isolation ligesom det kan øge spændinger og konflikter i parforholdet.

Da stress er en belastningstilstand, kan den, hvis det står på i længere tid, også medføre sygdomme. Blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression er blandt de følgesygdomme, der kan komme efter længerevarende stress, ligesom kroniske sygdomme som allergi, astma, psoriasis og diabetes ofte forværres af stress.

Oplever du selv stress eller at der er kollegaer på din arbejdsplads, der måske er ramt af stress, er det oplagt et benytte de muligheder, som du som medlemsvirksomhed kan få gennem Velliv.

Du kan læse mere om vores aftale med Velliv her.

Har I ikke allerede en aftale med Velliv, er det måske en ide at arrangere et møde, så I kan høre mere om mulighederne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *