Flere virksomheder får nej i banken, og er i tvivl om, hvad de så skal gøre for at kunne indfri deres forretningsambitioner.
Vi har derfor samlet en række links til værktøjer og hjemmesider, der kan hjælpe på vej i forskellige faser og sammenhænge.
Herudover har sekretariatet adgang til en del materiale, som vi gerne deler. Henvendelse vedr. dette kan ske til Mette Lundberg.
Hvad er din virksomhed værd?
Værdiansættelse (valuation) af start-ups i den meget tidlige fase er en stor udfordring, men også helt nødvendig, hvis man vil søge kapital udefra.
Ofte ses hos den utrænede iværksætter en meget voldsom overvurdering af det mulige marked med deraf følgende alt for høj værdiansættelse. En alt for høj værdiansættelse skræmmer investorer væk, og derfor er det vigtigt, at man har en realistisk valuation, inden man går ind til et investormøde.
Keystone har lavet en god guide til, hvordan man kan værdiansætte sin virksomhed.
Brug business angels
Når man er ude over ’Friends, Family and Fools’ stadiet findes der forskellige virksomheder og business angel netværk, som forbinder kapitalsøgende virksomheder, partnere og privatpersoner.
Fælles for disse er interessen i at skalere ambitiøse vækstvirksomheder – og at de i større eller mindre grad råder over risikovillig kapital og/eller kompetencer, som de er parate til at investere i unoterede danske virksomheder med vækstpotentiale.
Finish Business Angel Network, har lavet en fin guidebog til business angels.
Nedenfor findes links til mulige business angel netværk:
Find den rette finansiering
Selvom det generelt anbefales at ’bootstrappe’, at selvfinansiere, i den indledende vækstfase med henblik på at bibeholde fuld kontrol – kan almindelige banklån være en udfordring at få.
Der findes dog heldigvis et stigende antal muligheder for at crowdfunde som alternativ til det traditionelle banklån.
Modellerne er forskellige lige fra ’Donations og Reward Crowdfunding’ til former, hvor man afgiver aktier, eller hvor andre ganske enkelt låner deres penge ud og får dem tilbage over tid med en aftalt forrentning. Vi har listet et par af mulighederne her:
Lever den rigtige salgstale
I relation til næsten alle former for rejsning af ekstern kapital, skal der ’pitches’. Det er afgørende, at man er i stand til at forklare sin forretningsidé og model, markedspotentiale, konkurrencesituation samt vise, at man har styr på tallene, hvis man skal have investorerne til at vende tommelfingeren opad.
En (blandt mange) måder at sikre sig, at alle områder er dækket er at anvende NABC metoden. En metode som bl.a. Erhvervshus Hovedstaden anvender i deres dagligdag. Sekretariatet ligger inde med materiale i skematisk form, hvis du kan bruge det.
Sekretariatet afholder desuden arrangementer i kommunikation ved kommunikationschef Rune Fick Hansen, hvis man vil blive stærkere i sine salgsbudskaber.
Derudover findes der en lang række udbydere, der kan og vil hjælpe med rådgivning for starts-ups både når det gælder finansiering og andet – såvel gratis som betalbar.
Er du forberedt til første møde?
Uanset om man taler med banken, professionelle investorer eller offentlige ordninger, er det vigtigt at være forberedt på, hvilke spørgsmål de kan finde på at stille.
Magnus Kjøller, der over de seneste 10 år har investeret i en lang række virksomheder, har sammensat 200 spørgsmål, som man bør kunne svare på, når man søger kapital til virksomheden.
Du kan gratis downloade Magnus Kjøllers eBog “500 questions to ask before starting, selling or investing in a business” om emnet.
Siden bliver løbende udbygget med links og informationer.