Digitale SMV’er har højere vækst. Små og mellemstore virksomheder, som har digitaliseret deres drift gennem SMV:Digital-programmet, i gennemsnit har opnået en 8% større omsætningsstigning over to år sammenlignet med ikke-deltagende virksomheder.
Og nu er der mulighed for at jer eller jeres kunder kan komme med på den vækstrejse.
Husk at søge hurtigt
I alt består puljen af 23,5 million kroner, hvilket betyder at 470 virksomheder vil modtage tilsagn. Pengene fordeles efter først-til-mølle-princippet, og puljen lukker derfor ned, når pengene er fordelt til ansøgerne. Derfor kan det betale sig at komme hurtigt ud af starthullerne og få søgt med det samme.
Hvad kan pengene bruges til?
Fra tidligere SMV:Digital-puljer ved vi, at nogle virksomheder har brugt tilskuddet til projekter såsom D-mærket eller en gennemgående sikkerhed- og risikoanalyse af ens virksomhed.
SMV:Digtal oplyser, at pengene også kan gives til både tidlige projekter og i slutfasen af et projekt. Det vil sige både rådgivning om løsninger, der er relevante for at løse en konkrete udfordring, eller afklaring om et projekt overhovedet vil være en god investering.
Man kan også få hjælp til selve implementeringen af den digitale løsning.
Tilskuddet kan fx anvendes inden for:
- Digital administration og økonomistyring (bogføring, e-fakturering, bilagsscanning, løn og lign.)
- Digital sikkerhed
- Systemintegration
- Produktionsoptimering
- Indsamling og anvendelse af data, herunder dataetik
- E-handel, online markedspladser og e-eksport
Projektet skal være gennemført inden for 6 måneder og afslutning skal være indsendt senest 31. august 2025.