IT-Branchen har derfor taget fat i DAHL Advokatfirma for at få svar på de oftest stillede juridiske spørgsmål, som man som virksomhed har behov for at få svar på under coronakrisen.
Deltag i webinaret om selv samme: Covid-19: Hvad skal jeg som IT-leverandør være opmærksom på for at understøtte den daglige forretning?
1. Er min virksomhed stadig forpligtet til at levere til trods for coronakrisen (ellers er der force majeure)?
Ja, som udgangspunkt er du stadig forpligtet til at levere. Men det er vigtigt først at undersøge aftalen. Der kan være en mulighed for udskydelse, evt. med et varsel. Der kan også være en særlig aftale om, hvad der udgør force majeure.
I mangel af klar aftale, kan coronakrisen dog muligvis stadig udgøre force majeure. Det kræver, at den skal være:
- Upåregnelig
- Udenfor parternes kontrol og som samtidig derved
- Hindrer opfyldelse af aftalen.
Pkt. 1 og 2 er muligvis opfyldt. Det er dog mere interessant først at se på pkt. 3: Hindres opfyldelsen af aftalen? Dvs. er det reelt umuligt at levere?
Det vil næppe være tilfældet, da det meste it-arbejde i dag foregår digitalt. Så med mindre fysisk tilstedeværelse er absolut nødvendigt, er der næppe tale om force majeure.
Dette vil dog gælde for begge parter, dvs. også for kunden. Hvis leverandøren kan levere, skal kunden også opfylde sin del af aftalen – også selvom det er ubekvemt. Så længe det ikke er direkte umuligt. Vurderingen af umulighed er streng; der skal meget til.
2. Kan min virksomhed blive mødt med bod eller kan vores kontrakter blive ophævet, fordi vi ikke kan levere rettidigt pga. coronakrisen?
Ja, med mindre I er lovligt undskyldt. Det kan I f.eks. være pga. force majeure (se spørgsmål 1). Det kan også være, fordi kunden ikke medvirker, og dermed har som konsekvens, at I ikke kan levere.
I udgangspunktet er kontrakten dog bindende efter sit indhold. Også i coronatider. Det er dog langt fra alle kunder, der håndhæver kontrakten. Staten har f.eks. meldt ud, at den ikke vil håndhæve misligholdelse af kontrakten, hvis det skyldes coronakrisen (se spørgsmål 6).
3. Hvordan skal min virksomhed forholde sig, hvis kunden ikke medvirker på grund af coronakrisen?
Start med at undersøge, hvad der står i jeres aftale. Kan kunden reelt nægte at medvirke? Overvej derefter den kommercielle tilgang: Hvad ønsker jeg reelt at gøre ved det?
Kunden har lige så svært ved at begrunde manglende opfyldelse som leverandøren. Dog kan der være aftalt flere ”værktøjer” til kunden, f.eks. fri adgang til udskydelse. Man skal derfor undersøge, om kundens manglende medvirken er juridisk berettiget.
Hvis kunden ikke behøver at medvirke, kan leverandøren normalt også udskyde sin medvirken. Men det er typisk noget, der bør aftales nærmere. Hvis kunden derimod skal medvirke, bør leverandøren straks reklamere for kontraktbrud – ellers mistes retten normalt hertil.
En sådan situation kan heldigvis ofte være en god anledning til at drøfte vilkårene i aftalen. Det kan f.eks. være en mulighed for at aftale en ny tidsplan, en anden pris eller andet. Der er normalt en bedre forhandlingsposition, hvis kunden er forpligtet til at medvirke.
Husk dog, at kunden ofte kan have fri adgang til at opsige med et varsel. Selv hvor kunden er urimelig, kan det derfor ende med en opsigelse, hvis parterne ender i en konflikt.
4. Kan min virksomhed blive kompenseret, hvis vi sender medarbejderne hjem pga. coronakrisen?
Din virksomhed kan søge om at modtage kompensation for medarbejderes løn fra den 9. marts til den 9. juni, hvis I opfylder følgende kriterier:
- Din virksomhed skal være ekstraordinært hårdt ramt, og derfor stå overfor enten at skulle varsle opsigelser for minimum 30 % af lønmodtagerne eller at skulle opsige mere end 50 lønmodtagere,
- Medarbejderne skal afholde 5 feriedage, afspadsering, eller anden frihed, evt. fri uden løn,
- Medarbejderne skal fortsat modtage fuld løn,
- Medarbejderne må ikke udføre arbejde under hjemsendelsen,
- Din virksomhed må ikke afskedige medarbejdere af økonomiske årsager i den periode, hvor I modtager lønkompensation, og
- I skal opfylde et dokumentationskrav, som bl.a. betyder, at I skal indhente en revisorattest.
På grund af kravet om at medarbejderne afvikler 5 feriedage eller anden frihed, kræver den kompensationsudløsende hjemsendelse en aftale med hver enkelt medarbejder.
Kompensationen kan for funktionæransatte udgøre op til 75 % af medarbejderens løn, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned for en fuldtidsansat.
Hvis I hjemsender medarbejdere, der ikke er funktionærer, kan I få kompenseret op til 90 % af medarbejderens løn, dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned for en fuldtidsansat.
5. Kan min virksomhed gøre brug af de hjælpepakker og ordninger, som er oprettet på baggrund af coronakrisen?
Der er vedtaget en række forskellige hjælpepakker, som skal understøtte erhvervslivet på forskellig vis, alt efter typen af virksomhed, og hvordan virksomheden påvirkes af krisen.
Man kan bl.a. modtage midlertidig kompensation for virksomhedens faste udgifter, f.eks. husleje, renteudgifter, kontraktbundne udgifter (f.eks. leasing). Kompensationen forudsætter en forventet omsætningsnedgang på mere end 40 % som følge af coronavirus, og størrelsen af kompensationen beror på hvor hård en omsætningsnedgang, som man forventer.
Desuden kan man modtage midlertidig lønkompensation for det antal medarbejdere, som virksomheden hjemsender i stedet for at afskedige.
Hvis coronavirus foranstaltningerne har ført til et omsætningstab i en virksomhed på mindst 30 %, kan man endvidere – som selvstændig med maksimalt 10 fuldtidsansatte – få kompensation.
De allerede vedtagne hjælpepakkerne bliver løbende udvidet, præciseret og suppleret af nye hjælpepakker. For et nærmere overblik over hvem som kan få støtte og hvordan, henvises til https://www.dahllaw.dk/covid-19/, hvor der løbende informeres og rådgives om indholdet og konsekvenserne af disse tiltag.
6. Hvilke konsekvenser har coronakrisen på mine leverancer i forbindelse med offentlige opgaver?
Det er meldt ud fra politisk side, at offentlige myndigheder skal lade være med at påberåbe sig force majeure, og dermed undgå at udskyde modtagelsen af leverancer.
Desuden er det meldt ud for statslige myndigheder, at de skal lade være med at påberåbe sig misligholdelsesbeføjelser i offentlige kontrakter, herunder bod, hvis der opstår forsinkelser mv. fra leverandørens side.
Endelig er det meldt ud fra regeringens side, at offentlige myndigheder har mulighed for at forudbetale leverancer til det offentlige på op til 1 mio. kr. pr. leverance. KL og Danske Regioner har på samme måde opfordret deres medlemmer til at betale fakturaer til deres leverandører med det samme.
7. Må min virksomhed igangsætte samarbejde med andre coronaramte konkurrenter for bedre at komme gennem disse krisetider?
Som virksomhed har man rig mulighed for ensidigt at igangsætte initiativer, som kan styrke virksomhedens muligheder for at komme igennem krisen.
Man skal dog være at opmærksom på, at tiltag, som involverer flere virksomheder, skal overholde konkurrencereglerne. Dvs. at aftaler mellem virksomheder som udgangspunkt vil være ulovlige, hvis virksomhederne koordinerer priser, aftaler begrænsninger i produktionen, deler markeder mellem sig, udveksler forretningsstrategier eller på anden måde stiller forbrugere eller andre virksomheder i en vanskeligere situation.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der håndhæver konkurrenceloven, har den 23. marts 2020 oplyst, at styrelsen vil have særlig fokus på sådanne aftaler i den nærmeste tid.
Omvendt vil samarbejde mellem virksomheder ikke være problematiske efter konkurrenceloven, hvis de ikke begrænser konkurrencen, eller hvis de indebærer fordele for forbrugerne, f.eks. i form af effektivitetsgevinster, der opvejer de negative virkninger, som en konkurrencebegrænsning kan medføre.
Det er derfor særligt vigtigt, at man begrænser samarbejdet til en periode, hvor det er absolut nødvendigt, og at samarbejder ikke går længere end, hvad der kræves for at opnå formålet.
Styrelsen har samtidig oplyst, at styrelsen i deres løbende prioritering af sager vil tage hensyn til, om samarbejdet opfylder disse kriterier. Styrelsen vil derfor ikke aktivt forfølge sager om nødvendige og midlertidige samarbejder, der forfølger sådanne formål.
8. Må min virksomhed udskyde betaling af skat og moms pga. coronakrisen?
Folketinget har vedtaget en lov, der giver virksomhederne mulighed for midlertidigt at udskyde betalingsfristerne for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms.
Den midlertidige udskydelse af betalingsfristerne gælder dog kun for indeholdt A-skat og AM-bidrag for månederne april 2020 til og med juni 2020, samt moms for månederne marts 2020 til og med maj 2020.
Det betyder, at skat og moms for alle øvrige perioder skal betales til tiden efter de almindelige frister. Dette gælder også selskabers aconto-skatter. Virksomheder, der oplever faldende indtjening som følge af coronakrisen, havde mulighed for senest den 20. marts i år at nedsætte betalingen af den første 1. ordinære aconto-skat for 2020.
Virksomheder, der har afdragsordning med betaling af skyldige skatter og moms, skal ligeledes betale afdragene til tiden.
9. Min virksomhed risikerer at gå konkurs – kan man fortsætte driften i et nyt selskab?
Udover hjælpepakkerne – nuværende som fremtidige – er der flere effektive insolvensretlige værktøjer, som kan bruges, hvis man vi forsøge at redde nødstedte virksomheder. Enten i regi af den eksisterende juridiske enhed eller ved et salg af hele eller dele af virksomhedens aktiver og aktiviteter.
Man kan f.eks. anvende reglerne om rekonstruktion i konkursloven eller rekonstruere på baggrund af aftaler med kreditorerne udenom retten.
Hvis ens virksomhed er konkurstruet, kan man derudover – enten forud for eller efter afsigelse af konkursdekret – efter nærmere aftale overdrage de sunde aktiviteter og aktiver, så driften kan forsættes i et nyt regi.
Det er dog afgørende, at overdragelsen sker på markedsvilkår i forhold til prissætning, berigtigelse af købesum og overdragelsesvilkår i øvrigt.
Det beror på en konkret og grundig analyse af den nødstedte virksomhed for at kunne konkludere, hvilke regler som med fordel kan bringes i anvendelse.
Det er derfor afgørende hurtigst muligt at få udarbejdet beslutningsgrundlag, der viser det reelle billede af virksomhedens mulighed for overlevelse. Herunder bør man – eventuel i samarbejde med sine rådgivere – analysere virksomheden, så man får indsigt i, hvilke produkter som bidrager henholdsvis negativt og positivt, hvordan likviditeten ser ud, og hvad der bør afvikles eller udvikles.
10. Kan min kunde udskyde betalingerne med henvisning til corona?
Ikke nødvendigvis. Der skal en særlig årsag til at udskyde en aftalt betaling. Der kan aldrig eksistere force majeure ift. muligheden for at betale (ud over måske hvis alle banker lukker for betalinger og det er for stort et kontantbeløb).
Derimod kan en betaling nogle gange udskydes, hvis leverandørens ydelse også udskydes.
Hvis leverandøren ikke leverer, er kunden normalt ikke forpligtet til at betale for den leverance, kunden ikke modtog. Hvis der f.eks. er aftalt betaling ved milepæle, og en milepæl udskydes, så udskydes betalingen også.
Omvendt, hvis der f.eks. er aftalt betaling månedsvist bagud, skal der fortsat betales månedsvist bagud (for den leverede ydelse).
Det bliver hurtigt en vurdering af, om betalingen er knyttet op på en bestemt (ikke-leveret) ydelse eller ej. Det forudsætter desværre en konkret vurdering fra gang til gang.
Hvis du vil vide mere
Som medlem af IT-Branchen kan du altid ringe til vores erhvervsjuridiske hotline, 33 74 64 00 eller skrive, at vi skal ringe dig op på hotline@danskerhverv.dk, hvis du har spørgsmål vedrørende coronavirus. Som medlem er det gratis at kontakte vores hotline.
Vi afholder også webinarer om de juridiske aspekter i forbindelse med COVID-19: Covid-19: Hvad skal jeg som IT-leverandør være opmærksom på for at understøtte den daglige forretning?
DAHL Advokatfirma, som IT-Branchen samarbejder med, har nedsat et juridisk 24/7 Corona Task Force, der kan hjælpe vores medlemmer med forretningsmæssige problemstillinger indenfor:
- Ansættelse, kapacitet og tilpasning
Kontakt: Søren Nielsen, son@dahllaw.dk, 30 84 35 14 - Leverandører, kunder og international forretning
Kontakt: Kim Ricken Jørgensen, krj@dahllaw.dk, 26 88 26 16 - Byggeriet og byggesager
Kontakt: Hans Erik Steffensen, hes@dahllaw.dk, 40 19 90 90 - IT- og teknologivirksomhed
Kontakt: Claus Sørensen, cfs@dahllaw.dk, 20 25 05 99 - Skat og moms
Kontakt: Bent Ramskov, bra@dahllaw.dk, 20 12 08 30 - Kapitalstruktur og kapitalforhold
Kontakt: Henning Lillienskjold, hvl@dahllaw.dk, 26 73 65 88 - Finansiel omstrukturering
Kontakt: Henning Lillienskjold, hvl@dahllaw.dk, 26 73 65 88 - Rekonstruktion, insolvens og inddrivelse
Kontakt: Birgitte Jørgensen, bij@dahhlaw.dk, 26 21 93 10
Du kan tilkøbe rådgivning her med en unik IT-Branchen-medlemsrabat.