Hvem betaler regningen for krænkelser på sociale medier?

Sociale medier indeholder både de værste og de bedste sider af os mennesker. Og derfor vrimler det desværre også med digitale krænkelser og ulovligt indhold. Alle, også platformene selv, er enige i, at området skal reguleres.

Alene på Facebook bliver der hvert minut uploadet over 240.000 billeder og sendt over 10 milliarder beskeder om dagen. I blandt den enorme mængde af billeder, videoer og andre posts deles også ulovlige varer, ulovlige tjenester og ulovligt indhold. Og alle ønsker at indholdet skal væk så hurtigt som muligt og så effektivt som muligt. Men alligevel vrimler indholdet frem på tværs af de fleste platforme.

Hvorfor er det så svært at regulere og moderere indholdet på de sociale medier? Og hvad med alt det indhold, som befinder sig i en gråzone, som techaktørerne bliver bedt om at fjerne, fordi én part klager over indholdet, mens en anden part mener, at det godt må være der? Hvem bærer ansvaret for, hvad der skal findes, og hvad der ikke skal findes på sociale medier?

I den nyeste episode af podcasten Blinde Vinkler taler techjournalist Marie Høst med Miriam Michaelsen om regulering af de store online platforme. Miriam Michaelsen er advokat med speciale i digitale krænkelser, chikane og vold hos NJORD Law Firm og forperson for Medierådet for Børn og Unge.

Store konsekvenser for ofrene

For nogle kan digitale krænkelser virke mindre alvorlige end de fysiske. Men Miriam Michaelsen forklarer, at de digitale krænkelser har vidtrækkende konsekvenser:

”Hvis du havde spurgt mig for otte år siden, så havde jeg nok sagt, at det ikke er nær så alvorligt, når det foregår digitalt, som når det foregår i den fysiske verden. Men det ved vi jo nu ikke er rigtigt. For ofre for digitale krænkelser oplever nogle sindssygt alvorlige konsekvenser psykisk, som er sammenlignelige med dem, der foregår efter fysiske krænkelser.”

Samtidig er typen af krænkelser i konstant forandring: ”Hver gang jeg tror, at nu har jeg set alle former for digitale krænkelser, så kommer der nye. Det er billeddeling, ulovlig deling af videoer, det er ulovlig filmning, det er fake nudes, altså falsk produceret seksuelt materiale, det er overgrebsmateriale. Det er en lang række forskellige digitale krænkelser og chikane og vold,” remser Miriam Michaelsen op og fortsætter:

”Det er rent sisyfosarbejde for ofrene. Man er nødt til at anmelde og få fjernet, anmelde og få fjernet, anmelde og få fjernet, og det bliver bare ved.”

Digital Services Act skal hjælpe børn og unge

Med et nyt regelsæt forsøger EU at komme et stykke af vejen, når det handler om at skabe et tryggere internet. Digital Services Act (DSA) blev vedtaget i efteråret 2022 og for første gang vil et fælles sæt regler om platformenes forpligtelser og ansvarlighed gælde i hele EU. Reglerne skal særligt hjælpe børn og unge, der er ofre for digitale krænkelser. Samtidig betyder Digital Services Act, at platformene nu skal fjerne åbenlyst ulovligt indhold hurtigst muligt.

Ifølge Miriam Michaelsen er der dog stadig et stykke vej at gå for at sikre ofrenes beskyttelsen. Et arbejde, som ingen kan løfte alene:

”Man skal helt sikkert gøre det her i samarbejde med techaktørerne. De har en interesse i os som forbrugere. Og vi er de vigtigste stemmer i forhold til, hvad for nogle krav vi kan stille,” afslutter hun,

Lyt til Blinde Vinkler hver måned

Podcasten Blinde Vinkler kigger ind i teknologier og videnskab, som forsøger at rette op på skævheder i samfund & teknologi. Nye episoder bliver publiceret på månedlig basis i løbet af 2023. Du finder alle sæsoner af Blinde Vinkler her.

Podcasten er produceret af IT-Branchen og Ingeniørforeningen IDA.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *