Antallet afborgere på over 80 år vil ifølge Danmarks Statistik være fordoblet i 2040, hvor der vil være 250.000 flere ældre end i dag. Allerede i 2030 vil der også være op til dobbelt så mange borgere med de mest udbredte kroniske sygdomme i forhold til 2015.
Supersygehuse betyder større specialisering og markant færre sengepladser, hvilket gør, at opgaverne flytter til det nære sundhedsvæsen – kommuner og praksissektor – som derfor skal løfte langt flere opgaver med forebyggelse, rehabilitering og pleje.
Men det bliver svært at løfte den opgave, når der i fremtiden vil være færre mennesker i den arbejdsdygtige alder. Hvor der i dag er 4,3 personer i den arbejdsdygtige alder for hver borger over 65 år, vil det tal være halveret om bare 25 år.
I sundhedssektoren, hvor 30 procent af social- og sundhedspersonalet i dag er over 55 år, vil der i særlig grad mangle medarbejdere. FOAs nyeste fremskrivning viser, at der i 2028 kommer til at mangle 41.000 ansatte inden for social- og sundhedsområdet i landets kommuner.
”Når der kommer markant flere ældre og syge samtidig med, at de varme hænder med foruroligende hast forsvinder fra sundhedsvæsenet, er der et stort behov for at nytænke måden, vi leverer sundhedsydelser på. Vi bliver nødt til løse flere ting digitalt, hvis vi bare som minimum skal kunne opretholde det nuværende serviceniveau i sundhedssektoren,” siger Freddy Lykke, formand for IT-Branchens sundheds-it udvalg og direktør i Sirenia.
Grib sundhedsreformens digitale muligheder
En af de ting, som sundheds-it udvalget i IT-Branchen arbejder for, er derfor at sikre, at regeringens reform og digitalisering af sundhedsvæsenet fører til den nødvendige modernisering af sundhedsvæsenet.
Det sker bl.a. ved, at udvalget løbende holder møder med de relevante aktører på sundhedsområdet i Danmark og dermed er med til at facilitere en snak om, hvordan det nære sundhedsvæsen styrkes digitalt.
Sundheds-it udvalget havde således den 30. april møde med Poul Erik Kristensen fra KL til dialog om regeringens sundhedsreform og KL’s syn på flytning af opgaver til kommunerne.
Poul Erik kunne blandt andet fortælle, at KL bifalder det store fokus på at styrke og prioritere det nære sundhedsvæsen, og at det er KL’s holdning, at det specialiserede sygehusvæsen og det nære sundhedsvæsen er hinandens forudsætninger og bør prioriteres på lige fod.
Digitalisering og datadeling er en afgørende forudsætning for en styrkelse af det nære sundhedsvæsen, og særligt det tætte samarbejde omkring borgernes sundhed i takt med at behandling og forebyggelse rykker tættere på borgernes hjem.
“KL har været med til at igangsætte en række initiativer på blandt andet telemedicinområdet, der skal styrke indsatsen i borgerens eget hjem og sikre, at kommunen, hospitalet og den praktiserende læge kan samarbejde tæt og agilt om borgernes helbred. Det skal vi som leverandører være klar til at understøtte med nye innovative løsninger,” udtaler Freddy Lykke.
Bedre anvendelse af sundhedsdata
Et af de oplagte steder at optimere sundhedssektoren er i forhold brugen af sundhedsdata, så der f.eks. kommer et langt bedre sammenspil mellem almen praksis, sygehuset, hjemmesygeplejen og den kommunale akutfunktion.
Udvalget vil i løbet af 2019 udarbejde indspil til, hvordan man kan anvende sundhedsdata og borgernes egne data langt bedre, end man gør i dag.
”Der ligger et kæmpe potentiale i at bruge sundhedsdata – både i forhold til at optimere den enkelte patients rejse gennem sundhedsvæsenet, men også i forhold til at kunne få ny indsigt, der kan hjælpe m.h.t. forebyggelse, behandling og genoptræning,” fortæller Freddy Lykke.
Sundhedsdata handler dog også om dataetik, og om at borgerne skal være sikre på, at deres personlige sundhedsdata bliver gemt og brugt forsvarligt.
Udvalget vil i 2019 derfor også komme med deres bud på en dataetisk rettesnor for området.
Ny teknologi, nye muligheder
Flere steder rundt om i verden eksperimenteres der med anvendelse af ny teknologi i sundhedsvæsenet.
Udvalget vil i 2019 arbejde for at fremhæve de gode eksempler og beskrive de nye digitale muligheder i sundhedsvæsenet.
”Der sker så meget på denne her front globalt, og det vil være tåbeligt, hvis vi ikke kigger på, om der var nogle lavthængende frugter, som også kunne bruges i dansk kontekst,” slutter Freddy Lykke.
Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om vores mærkesag om digital og sammenhængende sundhed på vores hjemmeside, ligesom du altid kan tage fat i Martin Jensen Buch, hvis du f.eks. kunne være interesseret i at deltage i vores sundheds-it udvalg.
Læs mere om IT-Branchens vision for Danmarks Sundhedsvæsen 2025.
