I Danmark er vi vant til at være nr. 1 på den digitale rangliste. Men det er en position, der nu er truet. I den netop udkomne ”Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst” kortlægger Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, hvordan de danske virksomheder klarer sig i den digitale omstilling, og hvor landets styrker og svagheder ligger. Og meget tyder på, at vores fremgang er truet samtidig med, at vores digitale udvikling er faldet drastisk i tempo.
”Det er et klart alarmsignal. Vi mister vores førerposition, fordi vi for længe har manglet politisk handling. Vi skal rykke nu og især investere massivt i digitale kompetencer,” udtaler Mette Lundberg, Direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.
Det glæder os derfor også i IT-Branchen, når digitaliseringsminister Marie Bjerre i redegørelsen understreger, at det er regeringens ambition, at Danmark skal være i front, når det gælder digitalisering. Digitaliseringen skal skabe vækst i de danske virksomheder og er en vigtig komponent, når vi skal løse samfundsudfordringerne – ikke mindst den grønne omstilling. Men Marie Bjerre erkender også, at Danmark har tabt fart i udviklingen.
Således er vi blandt andet blevet overhalet af Finland og er ikke længere nummer ét i EU inden for digitalisering. Danmark er i 2022 landet på en andenplads i EU-kommissionens ”Digital Economy and Society Index (DESI)”. I 2021 lå Danmark på førstepladsen.
Samtidig er Danmark det land i EU med den laveste digitale vækst fra 2021 til 2022. Efter COVID er digitaliseringen accelereret i de fleste europæiske lande, men desværre ikke i Danmark. Mange lande satser benhårdt på digitalisering i disse dage og kommer bragende bagfra. Det gælder også lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, som fx Sverige og Finland, der har markant hurtigere digital udvikling.
Det er især Danmarks veletablerede digitale infrastruktur og vores digitale virksomheder, der gør, at Danmark stadig er med i det digitale kapløb. Men når det kommer til digitale offentlige tjenester og særligt befolkningens digitale kompetencer, så halter Danmark bagefter. Det er nogle af disse faktorer, der gør, at udviklingen er gået i stå.
Vi mister vores position, fordi vi mangler kompetencer
Redegørelsen understreger desuden meget tydeligt, at vi halter markant bag efter, når det kommer til it-specialister. Her har vi alt for få i forhold til mange af de andre europæiske lande.
IT-Branchens IT-Barometer fra marts 2023 viste, at 71,4% af de danske it-leverandører ser manglen på kompetencer som den største vækstbarriere for erhvervet. En konklusion, som rapporten altså sætter streg under.
”Det er ikke noget nyt, at vi akut mangler kompetencer i it-branchen. Men nu begynder vi for alvor at se konsekvenserne,” fortæller Mette Lundberg, Direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen og fortsætter:
”Når vi mister vores førerposition i Danmark, er det ikke mindst på grund af manglende kompetencer. Branchen skriger simpelthen efter både specialister og brede kompetencer. Særligt ærgerligt er det, at vi overhales af lande, der satser på digitale kompetencer allerede i folkeskolen. En politisk prioritering, vi i branchen har efterspurgt i mange år”.
Derfor glæder det os også i IT-Branchen, når digitaliseringsminister Marie Bjerre skriver, at ”Adgang til kompetent arbejdskraft er afgørende for, at danske virksomheder kan lykkes med digital omstilling. Min ambition er, at vi som land gør alt hvad vi kan for at skabe værdi, når vi fremover fortsat investerer i den digitale omstilling”.
I IT-Branchen ønsker, vi derfor blandt andet bedre forhold for udenlandsk arbejdskraft, et øget politisk fokus på vores it-uddannelser, herunder flere pladser på efterspurgte it-uddannelser og bedre adgang for internationale it-studerende. At sætte teknologiforståelse på skoleskemaet for alle i grundskolen, på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne vil også være med til at sætte skub i fremtidens digitale kompetenceudvikling.
Potentialer inden for nye teknologier
Der er særligt nogle områder, hvor vi kan rykke os på den digitale udvikling. I særligt det sidste halve år er AI blevet allemandseje, specielt efter ChatGPT’s gennembrud. Teknologien er i rivende udvikling. Og det er en udvikling, som vi i Danmark ikke må misse:
”Vi har stadig et stort uforløst potentiale for at være med i AI-revolutionen. Der er dog alt for få danske virksomheder, særligt de små, der ikke bruger kunstig intelligens. Hvis de danske virksomheder ikke rykker på denne dagsorden, vil det være med til at sætte os bagud,” forklarer Mette Lundberg.
På kvantedagsordenen er vi som land stadig i front. Og det er derfor glædeligt at se et stærkt fokus på kvanteteknologi. Derfor ser vi i IT-Branchen frem til en strategi på kvanteområdet med et stærkt erhvervsfokus.
