IT-Branchen inviterer til præsentation af og dialog om Rambølls seneste analyse af den digitale status i Danmark.
Rambøll stiller hvert år en række spørgsmål om digitalisering til CEOs, CIOs og borgere i Danmark. Svarene indgår i den årlige rapport ”IT i praksis”
Vi får på mødet præsenteret de væsentligste resultater fra årets analyse, og der vil være rig mulighed for at spørge ind til rapportens konklusioner og drøfte konsekvenserne for branchen.
Du får blandt andet viden om:
- Hvordan danske virksomheder og myndigheder opfatter og håndterer forskellige aspekter af digital forretningsprioritering, digitale investeringer og leverandørerfaringer
- Hvordan det øgede brug af kunstig intelligens opleves og håndteres af det offentlige og i danske virksomheder
- Hvordan den offentlige og private sektor anvender digitalisering til at understøtte bæredygtighedsrapportering og cybersikkerhed
Analysen kommer i slutningen af oktober.
Tirsdag den 26. november 2024, kl. 09.00 – 10.00
Afholdes virtuelt som webinar
Præsentationen er kun for medlemmer af IT-Branchen. Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet.