Ambitionerne fejlede ikke noget, da statsminister Mette Frederiksen (S) i en tale på Kommunernes Landsforenings topmøde i marts lancerede ideen om tre storskalaprojekter vedrørende AI i det offentlige.
”Den offentlige sektor i Danmark skal være verdensførende i anvendelsen af kunstig intelligens,” sagde Mette Frederiksen bl.a. i talen, og hvor hun samtidig fortalte, at hun ønskede, at de tre storskalaprojekter skulle være fundet inden sommer.
Lidt senere end lovet i det frostklare efterår kunne digitaliseringsminister, Caroline Stage (M) d. 14. november, så præsentere de tre storskala AI-projekter, som regeringen vil fokusere på, bliver udrullet i hele den offentlig sektor:
- Automatiseret dokumentation, så AI kan hjælpe med at læse journaler og skrive referater
- Digitale assistenter til borgere og virksomheder som alternativ til selvbetjeningsløsninger
- Samt digitale assistenter, der hjælper medarbejdere med sagsbehandling i den offentlige sektor.
”Vi har længe ville løfte det digitale ambitionsniveau for den offentlige sektor og derfor er vi glade for, at man endelig har udpeget og igangsætter de tre storskalaprojekter, som statsministeren annoncerede tilbage i marts. Vi kunne måske godt have tænkt os, at projekterne var valgt tidligere, men nu er de valgt, og det er godt at se” udtaler Asbjørn Ammitzbøll Flügge, politisk chefkonsulent i IT-Branchen.
Mange af de AI-løsninger, der bliver en del af projekterne, er allerede i brug forskellige steder i den offentlige sektor, og har bevist, at de gør en forskel i hverdagen. Det er de gode erfaringer og løsninger, som regeringen nu ønsker at samle og gøre tilgængelig for alle kommuner, regioner og staten.
AI handler om mere end at frigive årsværk
Regeringens ambitioner om, at AI skal være med til at frigøre mindst 30.000 årsværk, på tværs af den offentlige sektor frem mod 2035, har fyldt meget. IT-Branchen har da også selv udarbejdet analyser, der viser, at der ligger et enormt potentiale ved at udbrede eksisterende digitale løsninger i bl.a. sundhedssektoren.
”Der bliver fokuseret enormt meget på, at AI vil frigive årsværk. Det er naturligvis relevant, men det skygger nogle gange for, at vi kan gøre arbejdet i den offentlige sektor bedre ved hjælp af teknologi. Hvis vi kan lette dokumentationsopgaven for en socialrådgiver, eller gøre sagsbehandlingstiden kortere, så er det en gevinst for både medarbejder og borger” siger Asbjørn Ammitzbøll Flügge.
F.eks. bruger pædagoger kun 65% af deres arbejdstid på reelt at være sammen med børnene. Blandt overlægerne er det 55% af deres arbejdstid, som bruges på patienterne, mens medarbejdere på ældreområdet kun bruger halvdelen af deres arbejdstid sammen med de ældre.
På alle disse områder er det oplagt, at AI og teknologi kan gå ind og hjælpe med at håndtere de tidskrævende ting, der ikke har reel faglig relevans.
”Noget information er så vigtigt, at vi skal have det fra det offentlige og ikke bare kan spørge dne første og den bedste sprogmodel til råds. Derfor er fornuftigt at det offentlige går ind og tager initiativ og ansvar her, fx med målet om at lave en digital assistent målrettet borgere og virksomheder,” fortæller Asbjørn Ammitzbøll Flügge.
Finansieringen mangler stadig
Caroline Stage vil endnu ikke sige noget om, hvad de tre storskalaprojekter kommer til at koste, da det er for tidligt i processen. Men hun håber, at projekterne kan udrulles gradvist fra 2026 og frem.
”Det er naturligvis bekymrende, at finansieringen endnu ikke er på plads, men jeg regner med, at det er udtryk for, at man tænker sig godt om og sikrer tilstrækkelig med finansiering. Min frygt er, at inden de her projekter faktisk bliver til virkelighed, så er folk i gang med at bruge andre kanaler – og kommer ikke tilbage til en AI-bot på Borger.dk,” slutter han.
IT-Branchen opfordrer derfor til, at både finansieringen og planerne for den konkrete udrulning hurtigt kommer på plads.
